PR

– især for teknikvirksomheder

Har du behov for at nå dine kunder, både nye og eksisterende, så kan jeg skrive den gode historie, der formidler, underholder og infomerer – og sælger.

Jeg kan skrive om teknik og mennesker, så det er til at fatte, føle og forstå.

»Claus Thorhauge kan det der med at gøre rimeligt langhåret stof forståeligt for den brede målgruppe af læsere – og stadig bevare overblikket og de væsentlige detaljer i formidlingen.«
Søren Malmose, redaktør, Lemvigh Müller.

Kundecase, salgsmateriale, kundemagasiner, medarbejderblade, pressemeddelelser, nyhedsbreve, hjemmesider, web-tv, blogs, sociale medier og meget mere. Kommunikation både eksternt og internt i virksomheden.

Som tidligere programmør og en videbegærlig, nysgerrig – nogen vil sige nørdet – tilgang til al teknik kan jeg hurtigt sætte mig ind i tekniske problemstillinger – og evner at forklare komplicerede tekniske sammenhænge i et klart sprog for ikke-teknikere. Jeg skaber bro mellem ingeniører og andre mennesker med fokus på gevinsten, fortjenesten og fordelen ved teknikken.

»Vi har søgt efter en, der kan skrive til mennesker om det komplicerede – i krydsfeltet mellem teknologi, systemer og processer. Claus Thorhauge rammer den friske, ligefremme og alligevel seriøse tone, vi har ledt efter. Lige i øjet.«
Harald Høi Andersen, direktør, Kaastrup Andersen.

Selv læser jeg først de enkle historier om mennesker, når jeg åbner avisen. Og det er også de historier, jeg selv brænder for at fortælle. Derfor tager mit arbejde udgangspunkt i brugerhistorier, cases og menneskets møde med maskinen i vidensamfundet.

Emnet er underordnet – jeg kan hjælpe med at sparke det ud, så det bliver læst og forstået.

“Klæd dig på” til en kommunikationssnak – klik på mine PR-råd. Og lad os se, hvordan jeg kan hjælpe dig og din virksomhed.

Logo - Claus Thorhauge