Som teenager i slutningen af 1970′ erne tilbragte jeg en lille uge i
selskab med en kammerat og en stabel, støvede kirkebøger på Landsarkivet i
Viborg. Vi havde som 15-årige sat os for at lære lidt mere om, hvor vi stammede
fra. Hvad vores oldeforældre, tipoldeforældre og tip-tip-oldeforældre hed, hvad
de lavede, og hvor i landet de kom fra.

Jeg husker det som langsomt, slidsomt arbejde, og desværre fandt vi heller
ikke nogen uægte børn, spor af sigøjnerblod eller bare én enkelt forfader, der
afveg bare en smule fra billedet af arbejdsomme, trofaste og velopdragne
bønder.

Derfor er det en sand fornøjelse at høre på gode råd om slægtsforskning fra
Arne Christiansen fra foreningen Databehandling i Slægtsforskning, DIS-Danmark.
Siden stiftelsen af den digitale forening for slægtsforskning i 1987 har
computeren og internettet nemlig for alvor gjort det nemt -og endnu sjovere at
forske i slægten.

-Hvis folk kan huske, hvor deres familie kommer fra, så kan jeg i løbet af
en eftermiddag finde deres tipoldefar, fortæller Arne Christiansen.

Cpr-numre slettes

De første kilder, Arne Christiansen griber i, er præsternes kirkebøger,
hvor dåb, konfirmation, vielse og død blev noteret -helt tilbage til
1600-tallet. Kirkebøgerne fra den tid og helt frem til 1925 er digitaliseret og
ligger frit tilgængelige på internettet -det er bare at gå i gang.

-Ganske mange af kirkebøgerne helt frem til 1950 er faktisk også
digitaliseret, men det har været et større arbejde at tjekke dem igennem, for
nogle steder har præsterne tilføjet cpr-numre i margenen, og så må de
selvfølgelig ikke lægges på nettet, før vi har streget de sidste fire cifre i
personnummeret over, siger Arne Christiansen med henvisning til
personbeskyttelsesloven.

Sammen med mere end hundrede andre frivillige slægtsforskere har Arne
Christiansen på vegne af Statens Arkiver omhyggeligt pløjet de mange kirkebøger
igennem for at finde og sløre præsternes noter, inden oplysningerne bliver lagt
ud på nettet.

-Kirkebøgerne var jo præstens arbejdsredskab, og tidligere kunne der godt
stå, at hun var en gennemført led kælling, at personen havde hængt sig eller
hans død var et tab for sognet. Og det er jo der, det bliver sjovt, siger Arne
Christiansen og tilføjer: -Man bliver hurtigt smittet af detektivarbejdet, og
så er det sjovt at støde på de skæve historier.

Koppeepidemi

Kunststykket med at finde sine tipoldeforældre på en eftermiddag kræver en
behændig kombination af kirkebøgerne og folketællinger.

De første folketællinger er fra 1787, og fra 1834 afholdes de hvert femte
år. De ligger alle frit fremme på internettet frem til 1930.

-Man kan søge i folketællingerne, og det er en fantastisk hjælp. Hvis folk
har et særpræget efternavn, kan man hurtigt finde frem til dem, siger Arne
Christiansen.

Fra begyndelsen af 1810 blev der også ført en fortegnelse over de personer,
der var vaccineret mod kopper, ligesom fortegnelsen over mænd indkaldt til
soldatertjeneste, lægdsrullerne, er en god hjælp.

-I min slægt fandt jeg en læge Gelhandt, der havde vaccineret Johanne Marie
Hansen Pryds. Og ham kunne jeg finde som kredslæge i Rudkøbing, så jeg kunne følge
slægten, selv om hun var flyttet langt hjemmefra, siger Arne Christiansen.

Slægtsdatabaser

DIS Danmarks hjemmeside, www.slaegtogdata.

dk, er et godt sted at starte sit detektivarbejder.

Her er blandt andet link til Statens Arkiver, der lægger kirkebøger,
folketællinger og meget andet ud på internettet.

Slægt og Data har også en værktøjssamling med slægtsprogrammer lige til at
downloade og en uundværlige hjælp, når det gælder om at holde styr på de mange
relationer i familietræet.

-Der er flere gratisprogrammer, der er gode og nyttige.For eksempel Legacy,
der på trods af navnet er oversat til dansk. Men også Brothers Keeper og Family
Tree Maker er gode, siger Arne Christiansen og kaster sig ud i en omfattende
forklaring af, hvordan slægtsprogrammerne virker.

-Du begynder med at oprette dig selv med alle de data, du kender. Og så
skriver du dine forældre ovenover, og så går slægtstræet ellers bare tilbage og
bliver større og større, siger han.

Og så er han nået frem til en af de allervigtigste ting ved
slægtsforskning.

-Spørg de levende om alt. De når bare at dø, inden du er færdig.

Når sammenhængen er på plads, og du er nået et godt stykke tilbage i
slægten, så er internettet ikke længere nok.

-Så skal du op af stolen for at finde de rigtig interessante ting, siger
Arne Christensen og nævner blandt andet skifteprotokoller, fraværslister fra
skolen, ejendomsarkiver og mange andre kilder, der desværre ikke er
digitaliseret.

Fem gode råd
1. Husk at spørge de gamle, inden det er for sent.
2. Skriv altid nøjagtigt ned, hvor en oplysning stammer fra.
3. Skriv kilden ordret og fuldstændigt af.
4. Kontroller nøje alle aldersangivelser.
5. Udnyt de forskellige kildegrupper skiftevis under arbejdet.

Gode hjemmesider og bøger:

www.slaegtogdata.dk www.arkivalieronline.dk www.ddd.dda. dk www.danpa.dk
politietsregisterblade. dk »Find din slægt og gør den levende« af Jytte
Skaaning »Slægtsforskning på Internettet« af Ulrik Alster Klug »Om
slægtsforskning for børn, unge og deres forældre« af Jørgen Green.

Da 31-årige Gitte Pilgaard Andersen fik at vide, at der var kræft i det modermærke, hun netop havde fået fjernet, gik hun nærmest i panik.

-Jeg var på arbejde, da hudlægen ringede. En kollega fik mig hevet ind i et mødelokale og ringede tilbage til hudlægen for at få mere at vide. Jeg havde bare hørt ordet kræft, resten havde jeg ikke hørt eller forstået, siger Gitte Pilgaard Andersen.

-Tankerne fløj gennem hovedet på mig. Skal jeg nu dø, det har jeg ikke lyst til? Jeg græd og græd, fortæller Gitte Pilgaard Andersen.

Hun vidste nemlig godt, at modermærkekræft er en af de farligste kræftformer.

Hvis kræften når ned under hudlaget, kan den nemlig hurtigt brede sig til lymfekirtlerne eller andre steder.

Kedelig dansk statistik

-Når kræften ind under huden, kan den brede sig til hvor som helst i de indre organer eller kroppen, bekræfter professor, dr. med. og overlæge i hudsygdomme på Roskilde Sygehus, Gregor Jemec.

Tre danskere får hver dag at vide, at de har modermærkekræft. Alene i Danmark lever 20.000 danskere med viden om, at de er ramt af den
kræftform. De skandinaviske lande ligger højt i statistikken over nye tilfælde af modermærkekræft, og danskerne indtager en kedelig fjerdeplads sammenlignet med andre europæiske lande.

-Og antallet af tilfælde med modermærkekræft er stigende, siger professor Gregor Jemec.

Der er særlig grund til at beskæftige sig med modermærkekræft, fordi det er så let selv at få øje på ændringer i modermærkerne. Hvis det angrebne modermærke bliver fjernet hurtigt, er der gode chancer for at overleve.

Solen er værste kilde

-De fleste modermærker vokser først i bredden og derefter i dybden. Det gælder om at få fjernet modermærket og kræften, inden det bevæger sig ind i kroppen, siger Gregor Jemec.

Gitte Pilgaard Andersen var så heldig, at kræften kun havde bevæget sig mindre end en millimeter ind i huden.

Alligevel fik hun fjernet en god luns af kødet i maven, hvor modermærke havde siddet.

-De tog otte-ni centimeter på den ene led og tre centimeter på den anden led. En lille mini-flæskesteg. Det var heldigvis på maven, hvor huden kan strække sig og nå sammen igen, siger Gitte Pilgaard Andersen, der også fik undersøgt sine lymfekirtler.

De blev frikendt for kræften.

Selv om det til efteråret er tre år siden, så er tanken om kræft stadig en del af Gitte Pilgaard Andersens hverdag.

-Jeg spekulerer stadig over det, selv om man siger, at efter tre år kan jeg være rimelig sikker på, at kræften ikke har sat sig andre steder. Men jeg har også hørt om en, der fik kræft efter ni år. Og man kunne se, at det var metastaser fra hans modermærke ni år tidligere, fortæller Gitte Pilgaard Andersen.

Hun er nu begyndt at tænke på at styrke sit immunforsvar ved at spise sundere og motionere.

Drop solariet

Tidligere tog Gitte Pilgaard Andersen også solbad og gik i solarium indimellem. Det er hun helt stoppet med. Solen er nemlig en grundlæggende årsag til modermærkekræft:

-Sol er direkte skadeligt. Vi nordboer er lidt følsommere for sol, end vi har godt af at være, siger hudprofessor Gregor Jemec.

Han anbefaler, at man holder sig ude af solen mellem kl. 12 og 15, hvor solens vinkel på jorden er mest direkte, og påvirkningen dermed er værst. Han råder også alle at holde sig helt ude af solarierne.

-I særdeleshed børn bør lade være med at gå i solarium. I nogle lande er det direkte forbudt for børn under 18, og det er meget
fornuftigt, siger Gregor Jemec, der kalder det ” at spise kage med stor ske,” hvis man begynder tidligt med at gå i solarium.

-Børn og unge har jo længere tilbage af livet. I løbet af et langt liv kan de nå at få alt for meget sol, siger hudprofessoren og understreger, at det selvfølgelig særligt gælder for mennesker med mange modermærker, rødhårede, fregnede og blåøjede.

-Alle de typer har svært ved at danne pigment i huden til beskyttelse mod solen. Men jeg vil godt understrege, at solen er skadelig for os alle -og en risiko i forhold til at få modermærkekræft, siger Gregor Jemec.

Gitte Pilgaard Andersen er et af de mennesker, der har mange modermærker. Hun har også fået fjernet et par af dem siden.

-Så har jeg gjort det til en vane at tjekke mine modermærker med jævne mellemrum. Jeg vil foreslå andre at skrive det ind i deres kalender for eksempel hver anden måned, foreslår hun.

Søg hudlæge

-Hvis modermærket vokser eller skifter farve, er der grund til at blive henvist til en hudlæge, der har størst erfaring i at se på pletter.

Hvis det er modermærkekræft, så gælder behandlingsgarantien, hvor du kan blive udredt inden for 48 timer, siger professor og overlæge Gregor Jemec fra Roskilde Sygehus.

Det gælder som nævnt om at få modermærket og huden omkring fjernet så hurtigt som muligt. Overlevelsesprocenten fem år efter er på hele 97 procent, hvis kræften er mindre end en millimeter dyb. Er den fire millimeter dyb ligger overlevelsesprocenten på 30-40 procent.

-Det er også derfor, vi tilbyder gratis hudtjek hos mange af hudlægerne i Region Sjælland i uge 19, siger Gregor Jemec.

FAKTA

SOLRÅD FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDEN

Tidligere tv-vært for Viden Om, Anja Philip, er nu projektchef for Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden projekt til forebyggelse af hudkræft. Hun har følgende solråd, der også gælder for modermærkekræft:

Siesta ( bliv i skyggen, når solen er værst.)
Solhat og tøj, der dækker.
Solcreme.
Sluk solariet.

DIN SMARTPHONE STYRER SOLEN

Et smart lille program til iPhone, Sunblock, kan ved hjælp af din geografiske position, vejrudsigten og tidspunktet på dagen ( solhøjden) give dig anbefalinger til, hvordan du bør beskytte dig mod solen netop nu.

Sunblock angiver UV-indekset lige nu og giver anbefaling til, hvilken solfaktor solcremen skal have. Søg på Sunblock i App Store.

Billedtekst:

-Jeg har gjort det til en vane at tjekke mine modermærker med jævne mellemrum. Jeg vil foreslå andre at skrive det ind i deres kalender for
eksempel hver anden måned, siger Gitte Pilgaard Andersen, der var så heldig, at hendes modermærkekræft ikke havde bredt sig mere, end at den kunne bortopereres. Privatfoto

Verdens mest brugte søgemaskine, Google, tilbyder også en masse gratis it-programmer og tjenester
på nettet. Det hele er gratis og generelt er kvaliteten fantastisk -ulempen er, at du lægger hele dit digitale liv i hænderne på den amerikanske koncern.

» Vær ikke ond « ( don’t be evil) lyder det gamle motto for en af verdens største it-virksomheder, søgemaskinen Google. Det lyder skoledrengenaivt, men Larry Page og Sergey Brin var heller ikke færdige med skolen, da de stiftede
det, der nu er en milliardforretning.

Ud fra denne grundholdning om at gøre noget godt har Google gennem sin levetid brugt milliarder af dollars på at udvikle og drive tjenester på nettet. Frit og gratis for alle. Google arbejder målrettet på at gøre information brugelig og frit tilgængelig for alle, og det mål hjælper de mange gratis programmer i høj grad med til at nå.

Tjenesterne giver selvfølgelig også fordele for Google selv, men det gemmer vi til sidst i artiklen her.

Nu skal vi først kigge på fornøjelserne -i bund og grund er Googles gratis glæder nemlig rigtig gode.

Fælles for næsten alle tjenesterne er, at de bygger på internettet som filosofiog globalt lager. Undtagelser er programmer som Picasa, Google Earth med flere, der stadig er selvstændige programmer, der skal downloades og
installeres på din pc. Alle andre ligger ude på nettet og betjenes ved hjælp af en almindelig internetbrowser som Internet Explorer eller Googles egen Chrome.

Kort til folket

Vil du vide, hvordan der ser ud, der hvor I har planlagt at tage på sommerferie? Med Google Earth og Google Maps kan du ikke bare granske kort over egnen, finde den nærmeste pizzarestaurant, strand, forlystelsespark eller
storby. Du kan også få rutevejledning med omtrentlige køretider til og fra feriemålet. Min erfaring er dog, at Googles ruter og køretider er knap så præcise som min TomTom-gps i bilen.

Google Earth tager udgangspunkt i luftfotos og kræver, at du henter et program hjem til computeren fra www.google.com. Men faktisk viser den nyeste udvikling af Google Maps, hvor avanceret man kan gøre det i almindelig browser.

Tag for eksempel fat i den lille orange mand lige over zoom-knapperne og træk ham ud på kortet. Pludselig bliver en del af vejene blå, og der dukker blå punkter op rundt omkring på kortet. Det er Google Streetview. Hvis du slipper manden på et af punkterne, dukker der et eller flere billeder fra stedet frem. Hvis det eksempelvis er en seværdighed, kan du allerede hjemme fra sofaen danne dig et indtryk af udsigten fra bjergtoppen og kirken ved siden af.

Langt mere interessant bliver det, hvis du sætter den lille mand af på en af de blå veje. De blå veje og gader har Google nemlig gennemfotograferet med deres fotobil, så nu kan du dreje dig 360 grader rundt og se vejen forude, bagude og til alle sider. Du kan endda køre fremad langs ruten og danne dig et indtryk af landskabet eller bybilledet.

Har du rødgrønne 3D-briller, kan du endda se turen i 3D. Du kan selvfølgelig zoome ind og ud i billederne og tilte op og ned, hvis der er høje bygninger eller bjerge på din vej.

Del billeder og video

Picasa er Googles program til organisering af digitale billeder på computeren. Og det er uovertruffent -det tør jeg godt sige uden at rødme. En af de snedige detaljer ved Picasa-programmet er, at det linker direkte mellem din billedsamling på nettet og Googles album-tjeneste på nettet: Picasaweb.

Når du er færdig med at fjerne røde øjne, beskære billeder og gøre det bedre i Picasa, så uploader du dem direkte til nettet, hvor du kan dele dem med familie og venner -eller alle, der surfer forbi.

Picasa kan i øvrigt sætte » håndtag « på dine billeder, så det er nemt at finde rundt i dem. Både valgfrie håndtag, og så kan Picasa også selv finde og genkende ansigter, der ligner hinanden, så du kan samle alle billederne af bedstefar, lille Ida og så videre.

E-mail og tekstbehandling

Gmail-programmet er en klassiker og udmærker sig ved ikke bare ved at være tilgængeligt på alle computere, men også på iPhone og Android-smartphones. I øvrigt er det jo også Google, der står bag Androidstyresystemet til
mobiltelefoner og tabletcomputere.

Det er netop, når man har behov for at tjekke sin e-mail på forskellige enheder, at webmail-princippet har sin store styrke. Med Gmail ligger dine mails ikke på en computer, men på et af Googles kæmpe server-centre. Det betyder, at indbakken altid er den samme -uanset om du bruger din stationære pc, den bærbare på farten, en computer på en netcafe eller din smartphone.

Gmail tilbyder massevis af plads -lige nu mere end syv gigabyte og størrelsen stiger konstant.

Hvis du har dit eget domæne, kan du endda bruge det til din Gmail, så den ikke behøver hedde hans@gmail. com, men kan hedde hans@nielsen. dk. ( hvis du altså er den heldige indehaver af domænet nielsen. dk).

Du kan uddele op til 50 gratis mailadresser til din familie, der alle får gratis syv-otte gigabyte plads hos Google. Klik ind på google. com/ a, hvis du har dit eget domæne.

Har du oprettet en Gmail-konto, har du også automatisk adgang til tekstbehandling på nettet, hvor du kan gemme og dele dine dokumenter med andre. Smart, hvis du skal skrive en lejlighedssang, en invitation eller et projekt i samarbejde med andre. Denne tjeneste hedder Google Docs og kan findes på docs.google. com.

Hår i Google-suppen

Som nævnt i indledningen er der naturligvis også malurt i bægeret med Google-saft.

En af ulemperne er helt konkret risikoen for, at Googles systemer bryder ned, og dine mails og måske også dine billeder på nettet forsvinder.

En af løsningerne er at lave backup af dine webmail. Altså at opbevare en kopi af e-mailene på din egen pc. Prøv for eksempel det her program: www.gmail-backup.com/download.

En anden risiko er selvfølgelig, at Google misbruger dine data til enten sende dig reklamer, du ikke ønsker -eller videregiver materialet til andre, der kan misbruge det.Risikoen er til stede på trods af Googles mange forsikringer
om ikke at være ond. Det er en afvejning mellem fordele og ulemper, du selv må gøre i en digital tidsalder.

Google er blandt andet også i gang med et storstilet bogprojekt, hvor de scanner bøgerne i alverdens biblioteker for at gøre dem tilgængelig for alle og enhver. En del af problemerne om ophavsret er øjensynligt på plads, og det kommer vi til at høre meget mere om i fremtiden.

GOOGLES GRATISPROGRAMMER

Søgesiden www.google.com kan være en god indfaldsvinkel til Googles univers. Øverst til venstre er en række links til blandt andet maps, Gmail og under menupunktet Menu findes blandt andet kalender, dokumenter, fotos ( Picasa), Google læser ( nyheder på RSS-feeds).

Google Earth findes her: google. com/ intl/ da/ earth.

Billedtekst: Google Maps har både traditionelle kort, satellitfotos og fotos på
gadeniveau fra store dele af verden. Foto: Google

Er det nødvendigt at sætte regler op for sex og samliv? På den venstreorienterede internetportal modkraft.dk forsøger bloggeren Mads Ananda Lodahl at opstille en række paragraffer under overskiften » Der er nok af alt. Til alle « . Paragraf tre lyder blandt andet, at alle har ret til sex, mens paragraf fire begynder med » Alle har ret til at afvise at have sex « . Og det lyder jo fornuftig nok – men er der virkelig grund til at lave regler og paragraffer for seksualiteten? -Det er pudsigt at sætte regler for sex, men det er fint nok at sætte gang i debatten. Den samtale er vigtig at brede ud til alle, siger sexolog og parterapeut Maj Wismann, som i stedet henviser til psykolog Irene Oestrichs antijantelov, der også rummer et kapitel om den personlige ret til at sige fra.

Maj Wismann hilser dog diskussionen velkommen, fordi sex stadig er svært at tale om ansigt til ansigt.

- Der er masser af snak om sex i det offentlige rum, men i privatsfæren er det anderledes ømtåleligt. Det
er svært for mange at tale om følelser og behov. De mangler ord og redskaber til at håndtere situationen, siger Maj Wismann, der stadig bliver overrasket over unge piger, der argumenterer for, at har man sagt A, må man også sige B.

- Det er som om, at behovet for anerkendelse er højere end ens egen integritet. » Hvis man ikke vil gå i
seng med fyren, kan man jo altid give ham et blowjob « – også selv om man ikke har lyst. Og det er jo helt galt ikke at anerkende sine egne grænser og behov, siger Maj Wismann.

Begge parter skal lære det

Hos Sex og Samfund vurderer Jeppe Hald, leder af rådgivningen Sexlinien for Unge, at det brede flertal ikke
har svært ved at sige nej.

-Dem, der ringer eller mailer til os, er ikke repræsentative for befolkningen eller unge mennesker. Så vi taler naturligvis med en del, der har svært ved at sige nej – og vi taler også med dem, der ikke har respekteret et nej. Desværre først, når de har krænket andre, siger han.

Han peger på, at krænkerne også er ofre for deres egen adfærd.

-Nye generationer skal lære det her med at sige nej – og respektere et nej. Det er derfor, vi slår på mere seksualundervisning i skolerne, hvor man kan træne de unge i at forholde sig til de her ting, siger Jeppe Hald.

Maj Wismann peger på, at unge i gennemsnit har set 60.000 billeder og film om kærlighed og romantik, når de
kaster sig ud i deres første parforhold eller første erotiske oplevelse.

- De har tårnhøje og helt urealistiske forventninger. Intet af det, de har set, svarer til virkeligheden. De styrter hovedkulds ind i det med tårnhøje forventninger. Det svarer til at sætte sig for at komme i Guinness’ rekordbog for at fange den største torsk uden at have haft en fiskestang i hånden før, siger Maj Wismann.

Hun slår ligesom Sex og Samfund til lyd for, at skolen skal klæde børn og unge bedre på til kærlighed
og sex.

- De skal for eksempel på forhånd lære at håndtere følelser som jalousi, og de skal vide, at de altid kan sige nej – og at de altid skal respektere andres nej, siger sexologen.

Selv om Maj Wismanns klienter typisk er voksne med knas i parforholdet, har ganske mange af dem svært ved at
sige, hvad de har lyst til, og hvornår de har lyst – og de har også svært ved at sige fra.

- For eksempel havde jeg en kvinde, hvis mand har en fetich, som hun modvilligt var gået med på sammen med ham af frygt for, at han ellers ville gå et andet sted hen med sine behov – og fordi hun elskede ham så højt. Hun sad her og talte og talte om alle de ting, som hun havde været med til – og som hun ikke havde lyst til. Det endte desværre med, at de blev skilt. Men sådan behøver det ikke gå – mange kan med simple redskaber lære at tale med hinanden, siger Maj Wismann.

Hun har blandt andre haft en kvinde i sin klinik, der har fået afsky for sin mand, fordi han efter en graviditet pressede hende til at have sex.

- Hun kunne ikke finde ud af at sige nej – eller endnu bedre hjælpe ham, se en pornofilm mens han onanerede
eller læse en pornonovelle for ham.

På den måde ville hun have anerkendt hans seksualitet og samtidig respekteret sin egen grænse på det tidspunkt.

- Nu afskyr hun ham, fordi hun har overskredet sine egne grænser, siger Maj Wismann, der fortæller, at afskyen for manden varede i mange år efter graviditeten – indtil kvinden søgte hjælp.

Kærlighed er en kunstart

Maj Wismann mener, at mødet mellem mennesker går galt for både unge og voksne, fordi de har for store forventninger og mangler redskaber til at håndtere forholdet og sex-akten.

- Vi lever i en egocentrisk kultur, hvor vi alt for meget tænker » Hvad får jeg ud af det? « . Vi forventer alle at få kærlighed, men hvem er det så, der skal give kærlighed? siger sexologen og parterapeuten og tilføjer:

- Kærlighed er en svær kunstart, og mange i parforhold elsker passivt og glemmer at give udtryk for deres
kærlighed. Man skal lære sin kærlighed at kende og give udtryk for den.

For hende er der en klar sammenhæng mellem sex og kærlighed, og det er den sammenhæng, det går galt med,
når piger i 8. og 9. klasse begynder at tale om analsex.

- Det var ikke det, vi lavede i den alder. Det virker, som om de bruger hinandens kroppe uden at tænke på, at når man har sex, er man et » vi « – ikke bare et » jeg « . Hvis man bare tænker på sig selv, kommer man nemt til at gøre noget grænseoverskridende – og måske også grænseoverskridende for en selv, siger Maj Wismann.

PERSONLIGE RETTIGHEDER

IFØLGE PSYKOLOG IRENE OESTRICH
Du har ret til at sige nej, sige fra og sætte grænser
Du har ret til at ombestemme dig
Du har ret til at være dum og ikke vide noget
Du har ret til at sige din egen mening og ytre dig – også når de andre mener noget andet
Du har ret til at være anderledes
Du har ret til at leve dit liv, som du ønsker det
Du har ret til at give udtryk for dine følelser – også de negative
Du har ret til at blive respekteret og accepteret og behandlet ordentligt

KILDE: KOGNITIVPSYKOTERAPI. DK.

-Når det bløder, er det næsten altid et tegn på en infektion, som der skal tages hånd om. Men det kan også være for voldsom tandbørstning, siger tandlæge og underdirektør i Tandlægeforeningen Ole Marker.

Paradentose stammer fra græsk og betyder » ved siden af tanden. « I praksis er paradentose betændelse omkring tandroden, det vil sige i de fibre, der holder tanden fast.

-Immunforsvaret begynder at bekæmpe betændelsen ret aggressivt, og det er faktisk immunforsvarets reaktion, der nedbryder den knogle, som tandroden sidder fast i, siger Ole Marker, der godt kan se det ironiske i, at det er kroppens kamp mod betændelsen, der i den sidste ende får tænderne til at blive løse.

I begyndelsen gør paradentose gør ikke ondt, så man opdager i første omgang ikke andet, end at det bløder fra tandkødet, når man børster tænder. Det er derfor, man skal være opmærksom på blod i håndvasken. Tandlægen kan vurdere om afstanden mellem tanden og tandkødet bliver større -at den såkaldte tandlomme bliver større end de normale par millimeter.

-Tandkødet følger knoglen, så hvis knoglen er på vej til at blive nedbrudt, så trækker tandkødet sig tilbage, og tandkødslommen bliver dybere, forklarer tandlæge Ole Marker.

INGEN PILLER MOD PARADENTOSE

Han kalder selv paradentose for en » kedelig sygdom, « fordi der ikke findes en vidunderbehandling.

Man kan ikke vaccinere mod paradentose, og man kan ikke spise piller for at få det væk. Undtagen når vi taler om den
særligt aggressive paradentose, hvor man kan blive nødt til at give penicillin eller sprøjter antibiotika ned i tandlommen og tandkødet.

-Når først tænderne er løse, så er skaden sket. Og den eneste måde at forhindre det på er at have en god tandhygiejne. Det er derfor, man skal være opmærksom på blod, når man børster tænder, siger tandlæge Ole Marker.

En ny undersøgelse viser, at hver tredje dansker bruger mundskyllevæske for at forhindre dårlig ånde. Men de dyre dråber har ingen betydning for den dårlige lugt, hvis årsagen er paradentose. Den mest almindelige tandsygdom i Danmark kan ikke jages på flugt med mundskyllevæsker.

-Det er ikke raketvidenskab det her. Der er ingen vej uden om at børste sine tænder ordentligt. Det er ganske simpelt for mange bakterier i tandkødet og mellem tænderne, der er årsag til paradentosen, understreger Ole Markers.

BLOD I ØJNENE

Han vil ikke fremhæve den ene metode frem for den anden, når det gælder tandbørstning. Det kan være helt individuelt, hvad der kan være årsagen til, at netop du spytter lyserødt blod.

-Selv foretrækker jeg en almindelig tandbørste, men hvis andre får bedre resultater med en elektrisk tandbørste, så er det fint med mig. Om det er specielle tandbørster til mellemrummene, tandtråd eller tandstikkere, der fungerer for den enkelte patient, så er det fint, siger Ole Marker og understreger igen, at det vigtigste er at søge tandlæge og få ordentlig vejledning i at holde netop dine tænder rene.

-Der må aldrig være blod, når man børster tænder. Så er der noget galt, og så må tandlægen på banen og rådgive om, hvad netop du gør forkert, når du børster tænder, siger tandlægen fra Tandlægeforeningen og tilføjer:

-Man vil aldrig acceptere, hvis det bløder ud af øjnene, når du gnider dig i øjnene. På samme måde skal man heller aldrig acceptere, at det bløder, når man børster tænder, siger tandlæge Ole Marker.

BØRST, BØRST INDEN TÆNDERNE BLIVER LØSE

Aids-patienter og kræftpatienter i voldsom kemoterapi kan opleve, at deres immunforsvar er så nedbrudt af sygdom og behandling, at de risikerer at få paradentose. Men hvis immunforsvaret er i orden, og man børster sine tænder ordentligt to gange om dagen, så burde der ikke være risiko for paradentose.

-Langt de fleste henvender sig heldigvis til tandlægen i god tid og får at vide, hvordan de skal børste deres tænder. Og så kan paradentosen stoppes. Men når først tænderne er begyndt at blive løse, så er det tegn på, at mere end halvdelen af knoglen er væk, og så er der ikke meget at gøre selv -så skal din tandlæge hurtigt på banen. Man kan ikke sætte tænderne fast igen, siger Ole Markers fra Tandlægeforeningen.

En af denne skribents venner fik paradentose to gange i sit liv, hvor han var ude i tovene psykisk. Første gang var, da han fik sit første barn. Anden gang var, da han kom ud i en ubehagelig skilsmisse. Det har tandlægen en god forklaring på:

-Voldsom psykisk belastning over længere tid kan påvirke immunforsvaret. Det bliver simpelthen dårligere og kan reagere uhensigtsmæssigt. En anden og mere simpel forklaring kan også være, at når man får børn glemmer man sig selv -og glemmer at børste
tænder. Vi ser det også ved pensionister, der får lavet om på deres rytmer, når arbejdslivet er slut. Og så glemmer de også den regelmæssige tandbørstning, fortæller Ole Marker, der efter mere end 20 års erfaring som tandlæge synes, at » rigtig mange mennesker er nogle grisebasser med deres tænder og med fordel kunne forbedre deres tandbørstning. «.

Faktaboks:
Paradentose

Paradentose hedder de løse tænders sygdom. Det er en betændelse i den knogle i kæben, som tandroden sidder fast i. Betændelsen » æder « langsomt de fibre og den del af knoglen, der holder tanden fast. Får betændelsen lov at brede sig, bliver tænderne derfor løse. Paradentose er en voksensygdom, der findes dog en særlig aggressiv form, der rammer yngre.

Den kræver særlig behandling med blandt andet antibiotika. Normal paradentose kræver bare god teknik med tandbørste og tandtråd.

Rikke Sternberg er en boldpige og et udpræget konkurrencemenneske, der i årevis har dyrket badminton, fodbold og håndbold. Men da hendes idrætslærer i gymnasiet introducerede hende til frisbee-sporten, måtte bolden vige til fordel for den flade plastiktallerken. Og det er ikke fordi Ultimate, som frisbee-spillet hedder, er mindre krævende end de kendte sportsgrene. Tværtimod.

-Det er en af de allerhårdeste sportsgrene, jeg har prøvet. Der er mange små spurter og hurtige retningsskift -og så er banen lang, siger Rikke Sternberg, der til gengæld synes, at kampene føles som om, de hurtigt er overstået, selv om de kan vare mere end en time.
-Der er en masse teknik i løbet og i kastene. Det er rigtig sjovt og hele tiden udfordrende, tilføjer hun.

Efter gymnasiet flyttede Rikke Sternberg til Odense for at læse videre, og i den nye by begyndte hun både med fodbold og Ultimate, men måtte hurtigt opgive fodbolden.

-Med to ugentlige træningsaftener og kamp næsten hver weekend er der kun plads til Ultimate, hvis jeg også skal have tid til studierne, siger hun.

Det er en næsten skræmmende oplevelse at lade fotoprogrammet Picasa bladre billedsamlingen igennem og finde billeder med de samme personer på. Jeg har mere end 30.000 digitale billeder liggende på harddisken, og det er nærmest håbløst at finde rundt i. Men programmets ansigtsgenkendelse er fantastisk til at fiske det rigtige ansigt frem -også af uskarpe ansigter og hoveder, der er nærmest helt sorte.

Jeg vil tro, at Picasa finder ni ud af ti rigtige ansigter, også fra dengang børnene var små, hvor ansigterne nærmest lignede ubagt dej.

Bruger du en times tid eller to på at sortere de forkerte ansigter fra, så har du pludselig ganske godt styr på dine billeder.

Du kan udstyre sine billeder med navnetags til personer, geotags til steder og en række andre valgfrie stikord -kaldet tags. » Tag « betyder etiket eller skilt på engelsk, og er i praksis et » håndtag « , som en søgemaskine kan bruge til at finde de rigtige billeder.

Andre billedprogrammer som eksempelvis Apples Iphoto kan noget tilsvarende, men her holder vi os til Picasa.

Det er Google, der står bag det gratis Picasa-program til at organisere billeder.

Og har du brugt lidt tid på at sortere gennem personerne, som billedgenkendelsen finder frem til dig, har du pludselig fået Googlesøgning i dit billedarkiv.

SORTER DIT EGET FORBRYDERALBUM

Åbn fanen Personer i venstre side af Picasa -lige under Album. Første gang kommer der et lille vindue, der fortæller dig om personalbummet i Picasa. Hvis du har en Gmail-konto, og den er knyttet til Picasas webalbum, er det en smart ide at logge ind på webalbum i øverste højre hjørne.

Så kan du nemlig bruge kontakterne i din adressebog, når du skal beskrive personerne.

Åbn mappen » ikke navngivet « og skriv navnet under det første ansigt. Tryk på Enter, så får du et vindue op, hvor du klikker på » ny person « . Så kan du indtaste fulde navn, kaldenavn og mailadresse, hvis personen ikke findes i din adressebog i forvejen.

Nu vil du se, at der er dukket et album op med det pågældende navn ude til venstre under personer. Et lille spørgsmålstegn i en orange cirkel viser, at Picasa har fundet en række billeder frem med det samme ansigt -og de fleste af dem er givetvis korrekte.

Scroll nu ned, til du kommer til de billeder, som Picasa er i tvivl om. De er markeret med det orange spørgsmålstegn i venstre hjørne. Klik på fluebenet, hvis det er den rigtige person. Klik på krydset, hvis det er en forkert person.

Så ryger ansigtet op i mappen med ikke navngivne personer, hvor du senere kan navngive det korrekt.

PICASA SAMLER FAMILIEN

Læg mærke til, at Picasa finder nye billedforslag frem undervejs, mens du sorterer i portrætterne. Programmet lærer simpelthen flere af de ansigtsudtryk, som personen har. Det var sjovt at se, hvor mange gange svigermor dukkede op, mens jeg sorterede i min kones ansigter.

Til sidst dukkede hendes søstre og et par billeder af børnene også op som forslag.

Picasa kan simpelthen se familieligheden.

Du kan markere en gruppe billeder ved at klikke på det første og holde Shift-tasten nede, mens du klikker på det sidste korrekte billede.

Tryk derefter på Bekræft eller Fjern øverst til højre på skærmen, så bliver alle billederne godkendt på en gang.

Når du har sorteret en person færdig, og der ikke er flere spørgsmålstegn, begynder du bare forfra med en ny person i » ikke navngivet « -mappen. Har du mange billeder, kan der nemt gå nogle timer med den slags » bogholderi « . Men gevinsten venter forude: Når det hele er sorteret, har du pludselig materiale til dit barns » livshistorie « til sangskjuleren til konfirmationen.

Prøv at markere nogle af billederne i en persons album. Hold Ctrl-knappen nede for at vælge flere billeder.

Prøv så en af de tre knapper øverst til venstre over mappens billeder. Her kan du vise diasshow, lave en collage eller ligefrem en film med de udvalgte billeder af personen.

LIVSHISTORIE I BILLEDER

Bemærk, at i Personermappen zoomer Picasa ind på ansigterne i dine billeder.

Et lille ikon øverst til højre lader dig se det fulde billede.

Nederst til højre på skærmbilledet er der en knap, der også hedder personer. Hvis du klikker på den, viser den de andre navngivne personer, der er fotograferet på billeder sammen med personen.

Hvis du holder Ctrl-knappen nede, mens du klikker på en af personerne til højre, så finder programmet alle billeder, hvor de to personer er sammen. Vupti, der var pludselig det familie-billede fra Grækenland for fem år siden, som du sådan havde ledt efter.

STIKORD LETTER SØGNINGEN

Når du lægger billeder ud på dit webalbum, så følger dine navnetags med. Men du kan også sortere dine billeder i Picasas Webalbum efter portrætter på samme måde. Hvis du lægger dine billeder i Picasawebs offentlige mapper, viser den ikke dine navnetags -kun i private mapper.

Du kan også tagge dine billeder med valgfrie søgeord.

Marker et billede og tryk Ctrl-T, og der dukker et vindue op ude til højre. Her kan du indtaste stikord som konfirmation, sommerferie 2010 eller familiens navn.

Programmet kan genbruger stikordene -læg mærke til, at de også dukker op som hurtige tags nederst.

Det er et slave-arbejde at tagge sine billeder, men det kan gøres i store klumper ad gangen.

Hvis du oven i købet placerer dine billeder geografisk i landskabet, så du kan se, hvor de er optaget og måske ligefrem skriver tags ( søgeord) til billederne, så kan du nemt og hurtigt søge rundt i billedbunken. Klik på geotag nederst.

Mange nye kameraer og særligt de mange nye smartphones har i øvrigt indbygget gps og tilføjer selv oplysninger om, hvor billedet er taget, så du slipper for at geotagge billederne manuelt bagefter.

LÆG IKKE BILLEDER MED GEOTAGS PÅ NETTET

Men pas på med at offentliggøre geotaggede billeder på det store, offentlige internet.

Informationen om, hvor billedet er taget er skjult i informationerne om billedet, og moderne, elektroniske tyve har allerede fundet ud af at misbruge den viden, som geotags rummer.

Hvis du for eksempel tager et billede af din søn, der står på hovedet i din stue, hvor fladskærmen fra B& O tilfældigvis kommer med på billedet, så kan tyve ved hjælp af stedgenkendelsen finde din præcise adresse, og så ved de jo allerede, at der er noget at stjæle.

I Picasas webalbum kan du selv vælge, om dine tags skal være hemmelige. Klik på Indstillinger øverst til højre og vælg fanen Fortrolighed og tilladelser.

Brug et par timer på at tagge din billedsamling med stikord til personer, steder eller ligefrem valgfrie stikord.

Det giver fantastisk overblik over de tusindvis af gamle billeder, der efterhånden hober sig op på harddisken.

Googles Picasa-program, Apples Iphoto og andre billedprogrammer kan automatisk » tagge « dine billeder med navn på personerne, og oplysning om hvor billedet er optaget.

Tagging er en rigtig-rigtig smart hjælp til at finde rundt i de efterhånden tusindvis af optagelser på harddisken.

Men pas på med at offentliggøre billeder, der er forsynet med angivelse af sted for optagelsen -det kan være en invitation til tyve.

Billedtekst: Brug et par timer på at tagge din billedsamling med stikord til personer, steder eller ligefrem valgfrie stikord. Det giver fantastisk overblik over de tusindvis af gamle billeder, der efterhånden hober sig op på harddisken.