Mænd skal have kød, ellers bliver de fede og mister deres manddom.

Det er det glade budskab til overvægtige mænd fra diætist Charlotte Hartvig, der er medforfatter til bogen ?Bliv Mere mand på 10 uger”. Mænd skal ikke kun slanke sig for at få det bedre med sig selv og deres partner, men i særdeleshed også for at udvikle mere af det vigtige kønshormon testosteron.

Kønshormonet er afgørende for mandens seksualitet.

Men det betyder meget mere end det.

-Testosteron betyder rigtig meget for mandens humør og selvfølelse. Ikke bare fordi det mandlige kønshormon er det, der gør ham maskulin.

En overraskende undersøgelse, vi har haft fat i i forbindelse med bogen, viser, at der er sammenhæng mellem testosteron og hvor glade mænd er, siger Charlotte Hartvig og peger på, at mænd, der har 17 procent mindre testosteron end gennemsnittet ligefrem kan karakteriseres som depressive.

Derfor anbefaler Charlotte Hartvig og hendes medforfatter, Jeppe Just, at mænd spiser proteinrig mad, fordi netop den type kost både slanker og fremmer testosteron.

-Det er interessant, at manglen på testosteron er koblet med fedme. Med den rigtige kost kan man få testosteronet til at stige igen. Når vægten falder, så stiger mængden af testosteron igen, forklarer ernæringseksperten.

Det er ikke bare proteinet i sig selv, der forøger produktionen af testosteron.

Indtagelse af store mængder stivelse og sukker øger insulin, og insulin og testosteron er omvendt proportionale, forklarer Charlotte Hartvig.

Fordobl proteinen I lighed med andre moderne slankebøger, så slår Charlotte Hartvig og Jeppe Just også på, at en slankekur til mænd skal smage godt. Mænd skal ikke lide afsavn, mens kiloene rasler af -og testosteronen stiger.

Et andet makkerpar bag en aktuel slankebog, ?Verdens bedste Kur”, professor Arne Astrup og ernæringseksperten Christian Bitz slår også på, at der skal mere protein i kosten, hvis vægten skal ned. De skriver, at protein kun udgør 15 procent af de kalorier, vi får i dag. Det tal skal gerne op på 20 til 30 procent.

Det skyldes blandt andet, at mæthedsfornemmelsen er tæt knyttet til proteinerne.

Så du holder hurtigere op med at spise, inden du spiser særligt mange kalorier, når maden er fuld af proteiner.

Proteiner mætter simpelthen væsentlig bedre end både kulhydrat og fisk.

“Verdens bedste Kur” nævner alle former for magert kød som skaldyr, fisk, fjerkræ, vildt samt magert lamme-. svine-, kalve-og oksekød som gode ingredienser i en proteinfyldt slankekur.

En menu, der nok vil falde i de fleste kødglade mænds smag. Og det er vigtigt, understreger alle fire forfatterne i de to slankebøger.

-Det er vigtigt, at du er glad for den mad, du skal spise i forbindelse med en slankekur. Ellers holder kuren ikke ret længe. De fleste mænd er glade for at spise en stor bøf -det virker ikke som en dårlig og asketisk kur på dem. Når du sætter mænd på vores kur, så er de glade og tilfredse, og det er vigtigt, understreger Charlotte Hartvig og tilføjer: -Stivelse skader sagen.

Hvis du spiser pasta og kartofler i almindelige mængder, så går det galt, siger Charlotte Hartvig.

At der også er gode proteiner i planteriget -særligt i linser, ærter og bønner ødelægger muligvis en del af tegningen for nogle mænd.

Gamle skadelige kure Ifølge Charlotte Hartvig er det særligt fedtskrækken fra 1990′ ernes slankekure, der har skabt de største ulykker i forbindelse med det fedmeproblem, som vi oplever i disse år.

-Sådan som kostrådene var skruet samme, og sådan som vi fortolkede dem, fik mange til at kaste sig ud i kaskader af stivelse.

Jo mere havregryn, grovbolle, kartofler og pasta, jo bedre troede vi det var, siger Charlotte Hartvig og peger på, at hovedelementet i enhver slankekur er, at du spiser færre kalorier, end du forbrænder.

Og der skal være et fornuftigt forhold mellem kulhydrater og proteiner. Ifølge Arne Astrup og Christian Bitz skal halvdelen af tallerkenen bestå af grøntsager, frugt og bær, en fjerdedel af ris, pasta og kartofler ( og det skal gerne være fuldkornsprodukter).

Den sidste fjerdedel skal bestå af de proteinrige fødevarer.

-Det er jo nærmest så naturligt, at mange selv kan finde ud af at sammensætte menuen. Måske vil de savne brød af hvedemel og øl.

Til gengæld er jeg ikke så stor tilhænger af frugt. Selv om frugt ganske vist er sundere end wienerbrød, så indeholder frugt typisk mange kulhydrater. Så frugt får man ikke præmie for at spise meget af, siger Char lotte Hartvig.

Let at lave Det er et væsentligt element for forfatterne til begge slankebøger, at maden i en slankekur skal være enkel, let at lave og først og fremmest mættende. Charlotte Hartvig og Jeppe Just kalder det konsekvent hoppe-over-hvor-gærdet-erlavestmetoden i deres bog.

-Mange af retterne, vi foreslår i bogen, er sådan nogle du lige selv kan klappe sammen med de ingredienser, du kan finde i enhver Netto. Det kræver ikke den store køkkenviden, og det er helt bevidst. Hvis en kur skal holde i længden, så skal den være enkel og mættende, understreger Charlotte Hartvig igen og igen.

Hun erkender, at meget kød ikke er godt for CO2-udslippet og miljøet. Det koster simpelthen mere CO2 at producere kød frem for grøntsager.

-Man må opveje den ene skade mod den anden. Hvis vi skal løse den vestlige verden store fedmeproblem, er proteinholdig kost vejen frem. Det er ganske simpelt lettere at tabe sig på en proteinrig kost -blandt andet fordi man aldrig er sulten, siger Charlotte Hartvig.

Billedtekst:

-Det er vigtigt, at du er glad for den mad, du skal spise i forbindelse med en slankekur. Ellers holder kuren ikke ret længe, siger diætist Charlotte Hartvig. FOTO: ALEXANDRA BUHL

I mange hjem står der bundsolide, klassiske stereoanlæg og samler støv, fordi de ikke er forberedt til moderne digitale signalkilder som DAB-radio, internetradio eller streaming af musik fra internettet.

Du kan selvfølgelig forbinde dem til din telefon eller din computer med en simpel ledning, men der findes også rigtige digitale spillebokse, der kan give helt nyt liv til de gamle og velfungerende lydanlæg.

For eksempel kom naboen den anden dag og fortalte, at han havde fået DAB-radio i stuen -og den spillede fantastisk. Aldrig havde han hørt så klar og ren en radiolyd på sit gamle B& O-anlæg. Han havde godt nok været nødt til at skaffe sig en ekstra ledning for at slutte den moderne radio til de specielle DIN-stik, som B& O sværgede til i slutningen af det forrige årtusinde.

Men spille gør det altså -bogstavelig talt. Naboen demonstrerede stolt, hvordan det lille display ligner et digitalur og bare viser klokken, når det er slukket, hvordan det kan spille DR’s DAB-kanaler, hvor han er mest forelsket i P8 Jazz, og hvordan displayet endda viser, hvilket nummer radioen spiller lige nu -og hvad næste nummer hedder.

Naboen havde købt en DAB-og internetradio fra IRC, International Receiver Company. Den kan ikke bare modtage DAB-radio, men også de tusindvis af radiokanaler, som internettet flyder over med.

Det kræver blot, at radioen kobles til din internetforbindelse -enten med kabel eller over det trådløse netværk. IRC ADP1217WIFID, som radiomodtageren hedder, har endda også FM-tuner indbygget, men det er der jo slet ikke nogen grund til, når man har adgang til digital radio.

Hvis du har telefonabonnement hos TDC Mobil, kan du også få din IRC-radio til at streame alverdens musik via TDC Play. IRC-radioen fungerer dog ikke med de tilsvarende streamingtjenester fra Spotify og Wimp.

En af de smarte finter ved IRCradioen er, at du kan forudindstille dine yndlingskanaler på programnumre, så du bare kan trykke på en nummerknap.

IRC ADP1217WIFID er set til 800 kroner, og min nabo er så glad for den, at han har købt en mere til sommerhuset.

Bøvl på bøvl

Helt anderledes besværligt er det for min svigerfar, der nu på tredje måned bøvler med en tilsvarende internetradio fra Dantax. D100 hedder den fikse lille internetradio, der ligesom flere af de andre modeller i praksis bare er et lille display med tilhørende fjernbetjening.

D100 har skåret igennem og har hverken DAB eller FM. Det er til gengæld en rendyrket internetradio, og det burde også være rigeligt i en verden, hvor hovedparten af danske hjem har en solid internetforbindelse -og mange af dem har også trådløst internet.

Alligevel fungerer Dantax D100 stadig ikke hjemme hos svigerfar, fordi den øjensynligt ikke kan enes med hans leverandør af trådløst internet. Vi har prøvet at installere radioen hjemme hos mig, og der fungerede den fint.

Dog virker det lidt kluntet, at Dantax-radioen ikke straks spiller en forvalgt kanal eller den kanal, man hørte sidst, når du tænder for den. Hver gang, du tænder for den, skal du klikke dig gennem et antal menupunkter for at komme til at høre radioavisen.

Dantax D100 er i den billige ende.

Den er set til kun 600 kroner, og lydkvaliteten er fin. Min svigerfar er en stædig herre, han bøvler videre. Både radioforhandlerne, vi svigersønner og hans leverandør af internet er involveret -den skal nok komme til at fungere, så svigermor kan komme til at høre radioavis igen.

Multimedieradio

Også herhjemme har vi længe ledt efter en digital radio til stereoanlægget, og her faldt valget på Squeezebox Touch fra Logitech. En betydeligt dyrere løsning, der er set til knap 2000 kroner.

Radiodelen af Squeezebox Touch er ganske vist kun internetradio, men DAB er heller ikke nødvendigt, fordi alle DAB-kanalerne jo også findes på internettet. Finten med Squeezeboxen er, at den også kan spille familiens mange musikfiler fra computeren. Men endnu vigtigere er det, at den har mulighed for streaming af musik fra både Spotify og Wimp.

Børnene er nemlig blevet nærmest afhængige af vores Wimp-abonnement, hvor de kan høre al den nye musik, som de har hørt i tv og radio -og som vennerne hører.

Du kan også få en app til både Android, iPhone og iPad, hvor du nemt og elegant kan styre Squeezebox Touch henne fra sofaen. Det kan du selvfølgelig også gøre med fjernbetjeningen, men på app’en har du anderledes overblik og skal ikke stirre på det lille display mange meter væk for at se, hvad du trykker på.

Til forskel fra både IRC og Dantaxradioen kan du trykke direkte på displayet på Squeezebox Touch, og det er faktisk rigtig, rigtig smart.

Når du alligevel er henne og tænde det gamle stereoanlæg på knappen, så er det rart at få gang i radioen uden at være tvunget til at fumle med fjernbetjeningen.

Håbløs software

Til gengæld er menusystemet og logikken på Squeezeboxen lavet af ingeniører -ikke brugerne.

Ligesom på forgængerne er det et strengt hierarkisk menusystem, hvor man skal klikke sig vej ned til den funktion, man ønsker at bruge.

Fra smartphones har vi lært at have nogle få store ikoner liggende på forsiden til de funktioner, vi bruger hver dag. Sådan er det endnu ikke på nogen af de internetradioer, jeg har været i nærheden af.

For eksempel er DR’s digitale radiokanaler ikke til at få øje på under menupunktet Lokale radioer. Til gengæld er der til overflod hollandske kanaler. I stedet er du nødt til manuelt at programmere dine yndlingskanaler på Squeezeboxhjemmesiden og derefter fiske dem frem på Squeezeboxen under menupunktet favoritter -altså ikke internetradio.

Dybt ulogisk, men det fungerer da.

DR’s hjemmeside har listet internetadresser til deres digitale radiokanaler. Se link herunder.

Mærkeligt nok har Squeezebox Touch ikke information i displayet om det radioprogram og de musiknumre, der spiller netop nu.

Mærkeligt, når informationen ellers findes på linket og kan ses på DR’s egen netradio på computeren.

Findes DR’s radiokanaler på internettet ikke på din enhed, så kan du finde de direkte links her og lægge dem ind manuelt: kortlink. dk/ agzz.

Billedtekst:

De fleste DAB-og internetradioer er små » transistorradioer « til køkkenet og soveværelset. Men du kan også tilslutte en digital radiomodtager til dit gamle stereoanlæg i stuen -det giver helt nyt liv til den gamle elektronik. Her er det Logitechs Squeezebox Touch, en dyr men overordnet god løsning på problemet » digital radio og musik på stereoanlægget « . Foto: Logitech

Efter mere end 25 år hvor jeg har haft et perfekt syn med kontaktlinser, blev øjnene tørre, irriterede og røde. Pludselig kunne jeg ikke have kontaktlinserne på hele dagen, men måtte skifte til briller tidligere og tidligere på dagen. Og hvor er det da træls at gå med briller, når det er så mange år siden, jeg sidst havde sådan en fætter hængende på næsen.

Derfor virker laserbehandling af øjnene pludselig som et attraktivt og indlysende alternativ. Det har mange andre også fundet ud af.

-Der bliver lavet flere og flere af den slags operationer over hele verden. I dag er behandlingen alment anerkendt, laserne er blevet mere avancerede og kirurgerne er blevet mere rutinerede.

Den generelle skepsis blandt øjenlæger, som der var for 15 år siden, er der ikke mere, siger Jesper Hjortdal, der er professor og overlæge på øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

Nærsynethed er lettere at behandle end bygningsfejl, mens særligt større grader af langsynethed er vanskeligt at behandle. Priserne går fra godt 10.000 kroner op til 40.000 kroner for operation på begge øjne.

Ved et kontaktlinseabonnement på 400 kroner om måneden tager det fire til fem år at hente besparelsen ind ved en operation til cirka 20.000 kroner. Får du nye briller hvert andet år til eksempelvis 4000 kroner, tager det ti år at hente de 20.000 kroner hjem igen.

Tre retningslinjer

Hvis man da ikke kan få sine øjne opereret på et offentligt hospital.

-Der er tre formelle retningslinjer, for at vi vil gøre det. Du skal have mere end minus seks dioptrier på begge øjne. Eller du skal have en forskel i brydningsstyrken på de to øjne med mere end tre dioptrier, eller du skal have bygningsfejl på tre dioptrier eller mere på begge øjne, siger Jesper Hjortdal fra Aarhus Universitetshospital.

Han erkender, at de regler ikke er retfærdige.

-Men sådan er det, selv om der selvfølgelig er undtagelser.

For eksempel hvis ens fysiske eller psykiske handicap gør, at man ikke kan bruge linser eller briller.

Hvis eksempelvis ens næse er ødelagt, så den ikke kan bære briller og den slags.

Sygeforsikringen Danmark giver ikke tilskud til øjenoperationer, der er under den grænse, hvor det kan gøres på et offentligt sygehus. Og så er det jo lige meget med økonomisk støtte, hvis operationen er gratis

Forskellige metoder

De private klinikker laver den samme type operationer, som øjenafdelingerne på sygehusene foretager.

Hvilken type laseroperation, man vælger, afhænger af synsfejlen og hornhindens tykkelse. De officielle betegnelser for de tre typer laseroperation er PRK, LASIK og LASEK, men du kan støde på mange andre betegnelser.

-Den enkle operation er PRK -Photo Refraktiv Kirurgi -hvor man ikke skærer hul på hornhinden. I stedet fordamper man en smule af oversiden af hornhinden, så den bliver lidt fladere, forklarer øjenlæge Jesper Hjortdal.

Han understreger, at laseren ikke brænder eller skærer. Den fordamper.

-Det er mere rigtigt at sige fordampe, for der sker ikke nogen særlig temperaturstigning.

Er det ikke nok at bruge laseren på ydersiden af hornhinden, løfter man i stedet en lille lap af hornhinden af og fordamper på vævet inden under. Det er den mest almindelige operation, der kaldes LASIK.

-Lappen er 0,1 millimeter tyk og cirka ni millimeter i diameter, og man skærer den ikke helt af. Den forbliver hængslet i den ene side, som man så lægger tilbage efter operationen, siger Jesper Hjortdal.

Han forklarer, at man kan skære selve lappen ud på to forskellige måder: Den ene er med en mekanisk skæremaskine.

-Det er i princippet et lille barberblad, der skærer i hornhinden i en veldefineret dybde. Alternativt kan man gøre det med en speciel laser -en såkaldt Femtosekund Laser, så man bruger to forskellige lasere til operationen.

En til at løfte lappen og en til at fordampe vævet indenunder, siger Jesper Hjortdal.

Sidste metode med Femtosekund Laser kaldes FSLASIK.

Holder hele livet

-Der er også en tredje variant, hvor vi bruger FS-laseren til at skære en linse ud af hornhinden. Så tager du fysisk et linseformet væv ud af hornhinden, så den flader lidt af på forsiden. Den laver vi på Århus Universitetshospital, forklarer Jesper Hjortdal.

Alternativet til de konventionelle laseroperationer er at indoperere en kunstig linse bag ved selve pupillen.

-Det gør vi på meget nærsynede, der ikke kan korrigeres med laser, siger Jesper Hjortdal.

Resultatet efter de fleste øjenoperationer er stabilt og holder sig i mange år. Komplikationer er sjældne, og egentlige katastrofer som følge af operationen er uhyre sjældne. Tommelfingerreglen er, at 75 procent får et fint resultat, 20 procent får bedre syn, men ikke helt så godt som forventet. Nogle få procent får alvorlige problemer som følge af en øjenoperation.

-Vi tager jo chancer hver dag, når vi cykler på arbejde, løber på ski, for ikke at tale om risikoen for at få hornhindebetændelse, når vi bruger kontaktlinser. For de fleste mennesker står resultatet mål med risikoen, vurderer overlæge Jesper Hjortdal, der råder alle til at lytte godt efter råd og vejledning fra øjenlægen.

I den sidste ende beror valget på et skøn af netop dine øjne, og det kan måske være rart at få vejledning fra mere end en klinik eller en øjenlæge, før den store beslutning skal tages.

Ordner ikke alder

At de fleste af os bliver mere og mere langsynede med alderen, fordi øjet mister evnen til at krumme, kan laseroperationen dog ikke gøre noget ved. Så laseropererede får ligesom alle andre brug for læsebriller med årene.

Børn og unge mennesker bliver typisk ikke opereret, fordi synet først skal have stabiliseret sig, inden man kaster sig ind på operationsbriksen.

-Det er altid fornuftigt at være en smule skeptisk, inden man lader sig operere.

Det er jo i princippet en operation på en sund hornhinde, så man skal ikke bare lave den, fordi det kan lade sig gøre, siger øjenlæge Jesper Hjortdal.

Han skynder sig dog at tilføje, at det kan være grund nok til operation, at man bliver irriteret over ikke at kunne se uret på natbordet, når man vågner -eller banker hovedet ind i karmen på vej ud i badeværelset efter brillerne.

-Eller at brillerne altid dugger i regn eller sne. Men hvis du har det fint med briller eller linser, så råder jeg altid folk til at lade være, siger øjenlægen fra Aarhus Universitetshospital.

Billedtekst:

Det koster mellem 10.000 og 40.000 kroner at få opereret dine øjne med laser, medmindre dit syn er så dårligt, at du kan få det gjort gratis på et offentligt sygehus. Flere og flere får laseropereret øjnene som alternativ til at gå med briller eller linser. Foto: Colourbox

En af mine gode venner fortæller, hvordan dirigenten i hans kor havde lært, at selv de små nuancer i kropssproget gør en forskel. Når han løftede venstre arm højt i vejret for at få en høj tone, sang korsangerne indimellem skingert og falsk. Ganske enkelt fordi han samtidig strakte hånd og pegefinger op mod loftet.

Hvis han til gengæld lod hånden hænge løst i den strakte arm, så sang koret rent. Forklaringen er ganske enkel: -Når dirigenten spænder, så spænder vi også. Når han med hånden viser, at han slapper af, så slapper vi af i stemmen. Det fungerer fuldstændig instinktivt, fortæller Torben B. Sørensen, der synger i koret Sydhavns Kantori.

Den tætte sammenhæng mellem kroppens bevægelser og korets reaktion er en af de faktorer, som den nævnte korleders lærer, professor i kor-og orkesterledelse ved konservatoriet i Freiburg, Morten Schuldt-Jensen, har arbejdet med i mange år. Og det er ikke spor tilfældigt, at han i ungdommen studerede idræt på universitetet, mens han både var danser og dyrkede blandt andet udspring fra vippe på eliteplan.

-Som udspringer blev jeg taget under behandling af professionelle folk, der vidste, hvorfor det ene spring lykkes -og det andet ikke gør. Jeg fik et konkret analyseapparat, der kunne fortælle, hvorfor den ene vinkel ved indspringet virker -og den anden ikke gør, siger Morten Schuldt-Jensen.

Han peger på, at det var netop de lovmæssigheder fra eliteidrætten, som han brugte i sit arbejde som kordirigent.

Hånd og ånd

At synge i kor handler nemlig både om teknik og intuition -og samvær med andre mennesker.

-Når vi synger, er vores tankebaner synkrone med naboens. Det er det samme, som man dyrker i ceremonier og ritualer i religionen -bare på et andet grundlag.

Der foregår noget inde i hovedet på folk, som adderer sig. Man yder noget personligt, men opgiver sin centrering om sig selv for at stille sig til rådighed for noget ” større”, der ligger uden for en selv. Det giver en meget stor tilfredsstillelse -og stor glæde, siger Morten Schuldt-Jensen, som også betegner korsang som en legende opdragelse til deltagelse i en demokratisk proces.

Mange korsangere kan sikkert nikke genkendende til den glæde og opstemthed, de føler efter en god kor-aften.

Man bliver simpelthen glad i låget af at synge godt sammen. Det er ligefrem videnskabeligt bevist.

-Der findes adskillige videnskabelige undersøgelser, der viser at folks velbefindende bliver bedre af selve sangprocessen. Der er nogle fysiologiske processer, der gør godt. Hertil kommer nogle funktioner i det at synge sammen i kor, der giver en meget vigtig social funktion. Mennesket holder meget af at svinge i takt med andre, forklarer den professionelle korleder, der i øvrigt selv gerne er menig korsanger og giver sig hen under ledelse af en dygtig dirigent.

Giv dig hen

Det handler netop om at give sig hen og lade sig styre.

Ifølge Morten Schuldt-Jensen er der netop mange korsangere, der i deres daglige arbejde har ansvarsfulde ledelsesopgaver.

-Når de så kommer til kor, kan de lægge ansvaret fra sig og give sig hen, siger han. Og så vender han netop tilbage til det, god korledelse handler om: At lede sangerne med kroppen på en måde, så de intuitivt yder deres bedste -til fælles bedste. Uden det store hjernearbejde.

-Forskellen er, at du dirigerer folk så at sige gennem deres intuition. Der er bestemte og meget vigtige processer, der bliver klaret, uden at sangeren skal gennem et stort hjernearbejde, siger Morten Schuldt-Jensen.

Han sammenligner processen med at køre i den samme bus under ledelse af en fælles chauffør. En bus, hvor alle træder til for at komme frem, mens de nyder turen uden selv at være nødt til at se på vejen og holde udkig efter forhindringer.

-Sangerne kan nyde udsigten ud af vinduerne, imens vi kommer fremad med dirigenten som guide, siger han og peger på, at det formentlig er de samme kræfter og den samme styring, som skuespillere taler om, når de elsker at arbejde sammen med store instruktører som eksempelvis Lars von Trier.

Tager ansvar

-Instruktører som ham går ind og tager ansvaret.

Han inspirerer og så bruger han de talenter, skuespillerne råder over, uden at de behøver levere idegrundlaget.

Udløse en makro på brøkdele af sekunder Så er vi netop tilbage ved den kropslige styring og teknikken, som Morten Schuldt-Jensen hentede med fra idrættens verden.

-Analyseapparatet var en stor hjælp, da jeg skulle lære at dirigere. Selv om det ikke gælder om at komme højest eller hurtigst, så følger det de samme principper. Med den baggrund jeg nok fået en anden vinkel på det at dirigere end mange af mine kolleger.

Og det er netop de værktøjer, som Morten Schuldt-Jensen har formidlet videre til min vens kor.

-Til enhver musikalsk begivenhed, du som dirigent ønsker at udløse, er der én -og kun en -rigtig kropsindstilling.

Det er en slags billede, man laver med sin krop, og som i brøkdele af øjeblikke kommunikeres videre til koret, siger Morten Schuldt-Jensen.

Dorthe Strandbygård er kun 38 år gammel, men har kæmpet med leddegigt i 27 år. Alligevel er der flere nyttige hjælpemidler, som hun ikke bruger. Hjælpemidler, der ellers ville gøre livet lettere og mindre smertefuldt for hende -og måske endda være bedre for hendes krop ved at forhindre de fejlstillinger, man ofte får, når man har leddegigt.

-Jeg har blandt andet et særligt spisebestik i plastik, der er tykt og særligt godt at holde på. Men det bruger jeg aldrig, fordi det ser anderledes ud end det, resten af familien bruger. Det er grimt plastik, og de andre spiser med rustfrit stål. Det er bare ikke særlig pænt, og så føler man sig anderledes, siger Dorthe Strandbygård.

Hun er slet ikke alene med den oplevelse. Tværtimod.

-Mine interviews og feltstudier viser, at mange mennesker med og uden funktionsnedsættelse -lige fra yngre til folk i 80′ erne -gemmer hjælpemidlerne væk, fordi de er grimme, stigmatiserer folk og ikke passer ind i deres hjem, siger Karin Bendixen, der via sit firma Bexcom gennem mange år har arbejdet med at inddrage brugerne i designprocessen.

En ny type ældre

Karin Bendixen er også formand for netværket Designfor-alle. dk, der arbejder på at inddrage brugerne -også dem med særlige behov -i designprocessen. Hendes undersøgelser viser, at vi er blevet meget mere kritiske over for grimme og upraktiske ting. Særligt kritisk er den generation, der voksede op og var unge i overflods-årene i 1960′ erne.

-Der er ingen tvivl om, at rødvinsgenerationen repræsenterer en ny type ældre, der stiller helt andre krav til hjælpemidlerne. De vil have smukke og funktionelle hjælpemidler, der ikke stigmatiserer brugerne som handicappede eller syge, forklarer Karin Bendixen og uddyber: -Mange hjælpemidler er lavet i grimt materiale. Kunderne har jo typisk været det offentlige, så producenterne har primært kun tænkt på økonomi, funktion og måske plejepersonalets behov. Men så misser de en stor kundegruppe, hvis de ikke tænker udseende, materialer og helhed med ind i det, siger Karin Bendixen og understreger igen og igen, at helhed er vigtigt.

Den krævende gruppe af forbrugere bliver større og større. Den forventes at vokse med 50 procent de næste 30 år. Antallet af personer, der er fyldt 65 år, forventes at stige hvert eneste år fra 2011 til 2044, så der på det tidspunkt vil være næsten 1,5 million danskere over 65 år. I dag er der knap en million.

Det viser tal fra Danmarks Statistik og det uafhængige analyseinstitut Dream.

Godt design er for alle Lone Storgaard er industriel designer i Design Concern og har blandt andet været med til at udvikle handicapvenlige blandingsbatterier og særlige køkkener for handicappede.

-Når vi testede de her køkkener for børn og almindelige brugere, så fungerede de faktisk meget bedre for alle parter -ikke bare handicappede.

Og så stigmatiserer udseendet ikke. Køkkenerne ligner andre ting, der er lækre og fungerer godt, forklarer hun.

Design Concern står også bag en særlig stol, i-Sit, der har modtaget to tyske og en engelsk designpris. I-Sit er designet som et funktionelt alternativ til de såkaldte høje og stive otiumstole, som ældre ofte præsenteres for, når de efterspørger en god stol at sidde i -og som de kan komme op af igen.

-Men den er ikke bare til ældre eller folk med særlige behov. Vi har også almindelige, private forbrugere, der ringer og fortæller, at de sidder rigtig godt i i-Sit-stolen. Det er jo den bedste anbefaling, den kan få, siger Lone Storgaard.

Hun peger på, at markedet for ordentlige designerhjælpemidler er kæmpestort, og der er masser af store udfordringer at kaste sig over som designer.

-Der er ikke mange ting endnu -ikke nær nok. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om det -og sat fokus på det. Det er producenterne, vi skal råbe op, for der er et kæmpe potentiale med en købestærk gruppe både herhjemme og i resten af den vestlige verden, vurderer Lone Storgaard.

Design til ældre

Anne Mette Andkjær er også begejstret for i-Sit-stolen og arbejder på at få lov at forhandle stolen i sin spritnye webshop, Gloria Mundi Care.

Hun vil lave en specialbutik med udvalgte produkter rettet direkte mod kunder med særlige behov -men altså uden at det kan ses, at produkterne er rettet mod ældre og handicappede.

-Jeg har sat mig for at finde det bedste til hjemmet, der ikke ligner hjælpemidler.

Mange leverandører har tværtimod modtaget initiativet med åbne arme og har nogle produkter, der rammer målgruppen helt perfekt -også uden at være fremstillet med dem for øje, siger Anne Mette Andkjær, der har ansat en fysioterapeut og en ergoterapeut til at vælge tre til otte produkter inden for hver kategori.

-Vi arbejder på at finde det ypperste, vi kan finde.

Vi vil ikke have noget, der ligner hospitalsudstyr. Det gode design findes -ikke bare i Danmark, men også i udlandet, forsikrer Anne Mette Andkjær, der allerede nu har fundet særlige hævesænkeborde for børn, robotstøvsugere, robotplæneklippere, massagestole, badebørster til dem, der ikke kan skrubbe sig på ryggen og selvfølgelig særligt bestik og service til folk, der spiser med en hånd.

Hun arbejder også på at få en god designerrollator ind i sortimentet.

-Det er også min mission at finde gode eksisterende ting og så bare få producenterne til at justere dem lidt, så de også kan bruges af folk med funktionsnedsættelse, siger Anne Mette Andkjær.

Hun peger blandt andet på, at en porcelænstallerken bør have en til to centimeter højere kant for at kunne bruges af folk, der spiser med en hånd.

-Hvem har lyst til at spise af en plastictallerken til næsten 200 kroner, mens gæsterne spiser af porcelæn, spørger Anne Mette Andkjær retorisk.

Hele vesten -og Kina Initiativet vækker begejstring hos den leddegigtramte Dorthe Strandbygård: -Nogle gange gør det ondt i hænderne, fordi de vil endnu mere den forkerte vej.

Det vil hjælpe at bruge de rigtige redskaber, der træner musklerne i hænderne på den rigtige måde. For eksempel bør jeg ikke vride en karklud. Man kan godt nok få et monstrum til at sætte på bordkanten, men det vil jeg ikke have siddende der, siger hun.

Anne Mette Andkjærs webshop for handicappede åbnede i Danmark den første februar, men allerede i løbet af det første år satser hun på at udbrede konceptet til blandt andet Tyskland, Sverige og Frankrig.

-I hele Europa har vi en aldrende befolkning. Vi bliver ældre og ældre og med den højere levealder følger typisk funktionsnedsættelser.

Det gælder i hele den vestlige verden -men også i fjerne lande som Kina, siger iværksætteren bag den nye webshop.

LINKS TIL HANDICAPDESIGN

Design for Alle, www.design-for-alle.dk I-Sit-stolen, www.i-sit.dk Gloria Mundi Care webshop, www.gloriamundicare.dk og www.gmcare.dk.

Billedtekst:
Nej tak! Ældre og handicappede efterspørger i stigende grad hjælpemidler, der ikke ser ud som om de hører hjemme på et hospital. FOTO: COLOURBOX
-Der er ingen tvivl om, at rødvinsgenerationen repræsenterer en ny type ældre, der stiller helt andre krav til hjælpemidlerne. De vil have smukke og funktionelle hjælpemidler, der ikke stigmatiserer brugerne som handicappede eller syge, siger Karin Bendixen, der er formand for netværket design-for-alle. dk. FOTO: COLOURBOX

Det tager bare ganske få minutter og koster kun nogle få klik at forbedre dine fotos væsentligt. Prøv for eksempel at åbne et af dine nyeste digitale billeder i et billedbehandlingsprogram, vælg beskæringsværktøjet og begynd så » at skære helt ind til benet « -altså fjerne alle unødvendige elementer, der bare støjer og skaber forstyrrelse i billedet. Det er en sjov øvelse, der skærper evnen til at fortælle historier med billederne.

Er personerne i baggrunden vigtige? Har det nogen betydning, at man kan afkode, hvor billedet er taget henne? Hvis det har, kan du måske beskære billedet på en måde, så der kun er et enkelt element eller to, der viser, hvor det er taget.

I virkeligheden er billedbeskæring på computeren, det samme du gør, når du tager billedet ude i virkeligheden.

Vi udvælger med omhu den del af virkeligheden, som vi ønsker at skabe et billede af. Du bliver derfor også en bedre fotograf af at øve dig i at beskære billederne hjemme ved computeren.

Og det er sjovt er det at opdage, at du faktisk altid kan beskære billederne endnu engang hjemme ved computeren, selv om du har været omhyggelig med at gå tæt på -og endnu tættere på -da du var i marken med kameraet.

GÅ TÆTTERE PÅ Den legendariske krigsfotograf Robert Capa er berømt for at have sagt: » If your pictures aren’t good enough, you are not close enough « ( hvis dine billeder ikke er gode nok, så er du ikke tæt nok på). Der er noget om snakken, og lad dig ikke distrahere af, at han endte sine dage i en alt for ung alder ved at træde på en mine.

I Robert Capas grundholdning til livet og fotografiet ligger i øvrigt også, at du skal bruge vidvinkellinser og gå tæt på motivet for at være en del af det, du fotograferer. Modsat at bruge telelinser og fotografere andres virkelighed set på afstand gennem en kikkert.

Og det med vidvinkeloptikken på kameraet er jo faktisk, hvad mange af os gør, når vi fotograferer med vores mobiltelefon.

Netop billederne fra mobiltelefonerne kan nemt piftes op med en tur i et billedbehandlingsprogram.

BILLEDBEHANDLING PÅ NETTET

Moderne bredbåndsforbindelser -såmænd også mobile forbindelser -er blevet så hurtige, at du end ikke behøver at installere et billedbehandlingsprogram på din computer for at få adgang til at justere dine billeder. Og online-behandling behøver ikke koste dig en krone.

Pixlr. com er et program, der fungerer i en almindelig internetbrowser. Det smarte er, at det ikke henter dit billede op på serveren for at redigere i det -det arbejder direkte på din computer. Derfor går der ikke tid med at uploade billedet til Pixlr, og du er rimeligt sikker på, at de ikke beholder dine billeder og bruger dem til andre formål.

Det står i øvrigt også tydeligt i deres FAQ, at de ikke henter eller gemmer dine billeder.

Programmet ligner nærmest til forveksling det hundedyre Photoshop-program, der i mange år har sat standarden inden for billedbehandling. Og Pixlr er endda på dansk -eller hvilket som helst andet sprog, du måtte foretrække.

Pixlr arbejder i lag ligesom professionel billedbehandling, så du har fuld kontrol over dine manipulationer.

Skjult inde i Justeringsmenuen gemmer sig en autofunktion, der hedder Automatiske Niveauer.

Den skal du som minimum bruge. Den sørger for bedre kontrast og mere korrekt farvegengivelse end de fleste digitalkameraer og mobiltelefoner.

Husk at gemme billedet under et andet navn bagefter, så du ikke spolerer det oprindelige billede. Der er dog altid fuld fortrydelse, når du leger med billedbehandling.

Også selv om genvejstasten ctrl-z ikke fungerede, da jeg prøvede programmet. Men fortrydfunktionen under menupunktet Rediger fungerede udmærket.

Fordelen ved at bruge onlineprogrammer som Pixlr er, at den fejl har de sikkert fået rettet næste gang, du skal bruge det. Helt uden at du behøver bruge tid på at downloade og installere en ny version til din computer.

PHOTOSHOP FOR AMATØRER PÅ NETTET

Pixlr er spækket med manipulationsmuligheder, hvor du kan lægge smarte filtre ind over dit billede, gøre dem sorthvide, bruntone ( sepia) dem og meget mere. Det er sjovt at lege med.

Et online alternativ er Photoshop Light på nettet -eller Photoshop Express, som det programmet hedder.

Gå ind på photoshop.com og vælg Online Tools.

Bemærk at her går der et stykke tid, før billedet er på plads og klar til at blive behandlet, fordi det skal først sendes op på Photoshops server. Det tager tid -særligt, hvis du har mange billeder, du skal behandle.

Photoshop Express på nettet er kun på engelsk.

Til gengæld er det bygget op på en helt anden måde end Photoshop, og det er i modsætning til Pixlr rettet direkte mod begyndere med hurtigknapper ude til venstre med auto-rettelser, fjernelse og røde øjne.

Nemt og hurtigt -når først billedet er uploadet.

Har du en halvlangsom internetforbindelse eller insisterer du på at beholde dine billeder hjemme på din computer, så behøver det stadig ikke koste penge. Hent for eksempel Paint. net på hjemmesiden www.getpaint.net ( ikke www.paint.net, selv om programnavnet signalerer en hjemmeside med det navn) Paint. net er kun på engelsk og er udformet efter den klassiske model med Photoshop som forbillede.

Programmet har auto-level og naturligvis funktion til at fjerne røde øjne, selv om den er godt skjult dybt nede i menusystemet under Effects -Photo -Red-Eye-Removal.

Sværger du til såkaldte open source-programmer, kan det være en finte at gå ind på osalt. com. Det betyder Open Source Alternatives og giver dig gratis open source-alternativer til kendte købeprogrammer.

Skriv for eksempel Photoshop på hjemmesiden, og der dukker alternativer som Gimp og Irfanview op.

Irfanview er et godt begynderprogram, som jeg kun har gode erfaringer med -også til at lave slideshow og brænde billed-cd’er. Gimp synes jeg til gengæld er for nørdet og besværligt at bruge.

Fakta
Links til gratis billedbehandling

Pixlr. com -online redigering på dansk Photoshop. com -vælg Online Tools. Kun engelsk Fotoflexer. com.

www.getpaint.net -kun download.

picasa. google. com -kun download .

Billedtekst:
Dine billeder kan altid blive bedre, hvis du bruger lidt tid på beskæring, justering af kontrast, lys og farver. Selv billedprogrammernes auto-funktioner gør det bedre end de fleste digitalkameraer og bedre end alle mobiltelefoner. Og så behøver god billedbehandling ikke koste noget. Pixlr. com, som ses her, er for eksempel helt gratis at bruge. Foto: Fotocollage: Colourbox/ Skærmdump

Kenneth Bøggild er ikke bare daglig administrationschef for Danmarks Skiforbund. Han er også en ski-veteran med kilometervis af krævende pister bag sig. Alligevel fik han sin største ski-oplevelse sidste år -i det helt små.

-Der oplevede jeg, at min datter Maria på fire-et-halvt fik smag for at stå på ski -og viste at hun også havde talent for det. Det var en topti-dag for mig, og det må det være for alle forældre. Det løfter skiløbet op på et helt andet niveau, når man kan stå på ski sammen med sine børn, siger Kenneth Bøggild.

Inden man ligesom Kenneth Bøggild finder børnenes skiglæde, går der nogle år, hvor der skal arbejdes målrettet på at stimulere børnenes fornøjelse ved at stå på ski -og det skal være på børnenes præmisser.

-Du kan ikke presse børnene til at lære mere. De skal selv søge det, siger han og peger på, at det i nogle år handler om at indrette skiferien, så børnene langsomt får leget og lokket skifærdighederne i hus.

-Allerførst skal man vælge et børnevenligt sted til skiferien, og der er destinationerne nordpå i Norge og Sverige klart de bedste. De er knippelgode til det med børn og ski med gode skiskoler og særlige troldeskove med eventyrfigurer, hvor børnene kan køre rundt og høre historier og slippe for, at der er hele tiden er fokus på deres skiløb. Og så er sådan en skov jo rigtig udfordrende for deres skiløb, så de lærer en masse uden at tænke direkte på det, forklarer Kenneth Bøggild, der dog selv har valgt at tage til Zell am See i Østrig med sin familie i år, selvom han er i tvivl, om de har valgt det rigtige.

Løb frit i selen

Mange forældre løber ned af bjerget med barnet mellem benene. For eksempel ved at holde den ene skistav på tværs, som barnet kan gribe i. Men det er en skidt ide ifølge Danmarks Skiforbund.

-Hvis du kommer ud på for store bakker, kan det også være svært for den voksne at bremse, og der går nemt kludder i dine og barnets ski. Men allervigtigst: de får ikke den gode og frie fornemmelse af selv at kunne stå på skiene, siger Kenneth Bøggild, der i stedet er stor tilhænger af børneseler, hvor den voksne kører to-tre meter bagved.

-Men det må ikke være en bremse, det er en sikkerhedsforanstaltning.

Barnet skal køre i slap sele. Det er dem, der skal ligge forrest og selv være ansvarlige for deres skiløb. Hvis du bruger selen som bremse -særligt for store børn -så kommer de måske senere i skiskole og så ved de ikke, hvordan man skal bremse, forklarer han.

Alternativet er at blive på de små bakker og lade barnet selv køre ned med hænderne på knæene -igen og igen. Det kan være en rigtig god løsning.

-Det er jo dig, der vil op på de store bakker. De har ikke noget imod at køre den samme tur igen og igen. Det gælder hele tiden om at huske på, at det skal være på børnenes præmisser, så får du det hele mange gange igen, når de bliver større, og I kan få nogle gode år sammen.

Inden de kører fra dig, siger Kenneth Bøggild med et grin.

Skiskole

Skolernes vinterferie er i øvrigt ikke det bedste tidspunkt for børnene at stå på ski, fordi der kan være rasende koldt. Både i Skandinavien og Alperne.

-Du skal tænke på årstiden. Det er jo ren overlevelse at bjerge sig igennem i 20-30 minusgrader, som der ofte er i Norge og Sverige i januar og februar. Man kan ikke lære børn at stå på ski i 20 graders frost, vi bliver alle kort for hovedet i den kulde.

Det allerbedste tidspunkt at lære børn at stå på ski er i marts og april, hvor der er 10-12 grader og sneen er blød, siger Kenneth Bøggild.

Børnene kan begynde at lære at stå på ski, når de er mellem tre og fire år. Og de skal lære det i skiskolen, mener Kenneth Bøggild, der flere gange gennem interviewet gentager mantraet: skiskole, skiskole og skiskole.

- Særligt når de bliver niti måske 12 år, hvor de tror, at de har fået styr på det og ikke gider mere, så skal de holdes fast i sporet. Hvis de springer over i den alder, så lærer de det aldrig. Det er i den alder, hvor de lærer at stå rigtigt på ski, siger han og tilføjer:

- Måske skal de så op i en gruppe på et højere niveau, hvor de kan blive udfordret.

Det er der, hvor de kommer ud at køre i slange i et terræn, hvor det giver sug i maven. Det kan du kun opleve med en skilærer. Det er simpelthen hul i hovedet at trække stikket som ti-årig.

-Men så kan det være, at de kun skal være tre dage på skiskole i stedet for alle fem dage.

Sæt tempoet ned

Vi voksne har det med at give den hele armen i skiferien, når først rejsen, liftkortet og udstyret er betalt, så skal det også udnyttes til den yderste grænse og den sidste lift op af bjerget. Sådan er det ikke for børnene.

- De små har ikke så meget energi. De bliver trætte og begynder at fryse, før vi gør. Så er det bedre at gå hjem og få en middagslur, og så kan de voksne køre ud og give den gas på de sorte pister, siger Kenneth Bøggild, der også fraråder at lokke børnene med op på de krævende pister.

- Alt udover grønt de første år dur ikke. Glem det, siger han og tilføjer: -Store bakker ødelægger børnenes skioplevelse og gør dem bange. Endnu værre, hvis de kan se, at vi voksne også er bange. Det kan de jo se med det samme, og så får du dem aldrig ned, siger Kenneth Bøggild og understreger endnu engang: -Den første spæde ski-uddannelse er på børnenes præmisser. Hvis du gør det, så skal det nok lykkes at give din skiglæde videre.

Billedtekst:
Danmarks Skiforbund anbefaler, at man venter til marts og april, før man tager på skiferie med sine børn. Påskeferien er et godt bud. Foto: Colourbox

Det lyder langt ude, men det er ganske vist: Amerikanske forskere har i et forsøg konstateret, at mennesker, der ofte går i solarium, bliver påvirket af solariernes ultraviolette stråler på samme måde, som narkomaner bliver påvirket af deres stof.

UV-strålerne er øjensynligt årsag til aktivitet i de samme områder i hjernen, som vi kender fra andre vanedannende stoffer, skriver The New York Times i en populærvidenskabelig artikel.

-Det er bestemt en interessant undersøgelse, der giver en god forklaring på, at nogle bliver ved med at gå i solarium igen og igen. I undersøgelsen har de taget de første skridt til at påvise, at rigtigt mange af de ting, vi gør, er vanedannende, siger overlæge på neurofysiologisk klinik på Rigshospitalet Troels Kjær.

De amerikanske forskere har længe undret sig over, hvorfor en gruppe mennesker fortsætter med at gå i solarium, selv om de godt ved, at det giver større risiko for hudkræft, tidlig ældning af huden og rynker. Så her er måske forklaringen.

Resultaterne bakkes op af en anden undersøgelse fra 2005, der viste, at nogle solbadere virker lige så afhængige som misbrugere af for eksempel alkohol, cigaretter eller narko.

Som narko

I den aktuelle amerikanske undersøgelse af solbadernes hjerner, kunne forskerne spore aktivitet som følge af solariernes UV-stråler i de dele af hjernen, man normalt forbinder med afhængighed.

Det er områder af hjernen, der kaldes den øvre striatum, venstre insula og dele af orbifrontal cortex -områder der alle har forbindelse til afhængighed og misbrug.

-Selv om et område som insula er et stort område, så er der ikke mange, der kender det. Det er ret nyt, det vi ved.

Men vi ved, at disse områder har sammenhæng med belønning og afhængighed, siger neuropsykolog Anders Gade fra Københavns Universitet.

Han tilføjer: -Studier af kokainmisbrug viser, at trangen til kokain hænger sammen med insula, og det samme er tilfældet ved nikotin.

Ligesom stofmisbrugere, der er blevet afhængige, gradvist inddrager områder højere oppe i striatum, siger Anders Gade og griner lidt i telefonen, fordi han selv ryger under samtalen.

-Jeg har hverken hørt om eller tænkt på solbadning som en ting, man kan blive afhængig af. Men det kommer ikke bag på mig.

Fysisk effekt

Det amerikanske forsøg foregik sådan, at deltagerne nogle gange fik en tur i almindeligt solarium med den sædvanlige UV-stråling, men andre gange var UVstrålerne filtreret fra -uden at deltagerne fik det at vide.

Og selv om blandt andet temperaturen og det synlige lys var det samme, vidste de øjensynligt -underbevidst -at de var blevet snydt.

På de dage, hvor solbaderne havde fået UV-stråling, sagde de bagefter, at de følte sig » fyldt op « og ikke umiddelbart havde brug for mere.

På de dage, hvor de blev snydt for UV-strålingen, sagde de bagefter, at de havde lige så meget lyst til at gå i solarium, som de havde før fup-solbadningen.

-Det er selvfølgelig muligt, at de på de dage, hvor UV-strålerne er filtreret fra, kan mærke en forskel i temperaturen, blodets gennemstrømning og den slags og derfor ikke føler, at de er blevet belønnet af turen i solarium, siger Troels Kjær med henvisning til, at sollys med UV-stråler får vores hud til at rødme og skaber mere gennemstrømning af blod.

-UV-lyset får blodkarrene til at udvide sig. Det kan være karudvidelsen, der er mekanismen bagved.

-Hvis de ikke får karudvidelsen, så får solbaderne måske heller ikke den belønningsoplevelse, der hører med til at gå i solarium, siger han.

Psykologisk effekt Men faktisk er det ikke engang nødvendigt med fysiologiske forklaringer som rødmen på huden, større blodgennemstrømning eller lignende for, at man kan tale om, at solarier er vanedannende og dermed skaber afhængighed.

-Alle former for afhængighed giver udslag i hjernen.

Og alle deltagerne i det amerikanske forsøg er ifølge artiklen rutinerede solariebrugere, så de har formentlig allerede på forhånd skabt en afhængighed af en tur i den kunstige sol, forklarer psykolog Anders Gade.

Han uddyber: -Du kan ikke have en psykologisk effekt, uden at det afspejler sig i hjernen. Alt hvad der sker i menneskesindet foregår i hjernen.

-Det kan man beskrive psykologisk alene, hvis det er det, man vil, siger psykologen og forklarer dermed også, hvorfor moderne psykologi i høj grad også handler om at iagttage de målelige forandringer af hjernen.

-Jeg har absolut ingen viden om ultraviolet lys, og jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt der er noget i huden, der kan skabe afhængighed.

Men jeg ved en del, om hvordan motivation, belønning og afhængighed kan registreres i hjernen, siger Anders Gade. Han understreger, at det amerikanske forsøg derfor er ganske plausibelt.

Alligevel peger begge eksperter på, at der et problem med undersøgelsen.

-Det er svært at se, om de har været helt fair med statistikken eller bare vælger dem ud, som de kan forstå.

Nogle gange kan andre ikke gentage den slags forsøg og nå frem til de samme resultater, siger Anders Gade.

Overlæge og neurolog Troels Kjær har gransket den videnskabelige artikel, der danner udgangspunkt for artiklen i New York Times.

Han er også en smule skeptisk.

-De laver en såkaldt SPECT-scanning, og det kan jeg godt forstå, for der kan du give forsøgspersonerne det radioaktive sporstof, mens de ligger i solariet og først senere scanne dem.

Men SPECT-scanningen har en relativt dårlig opløsning, siger Troels Kjær, der også har gransket billederne af solbadernes hjerneaktivitet.

-Jeg kan se 14-15 forskellige klatter rundt omkring i hjernen, jeg synes ikke, at de alle er lige overbevisende.

Men de skriver selv, at det er et pilotstudie. Og der skal sandsynligvis forskes mere i det her, siger Troels Kjær.

Billedtekst:
Går du jævnligt i solarium, så pas på: Det er nemlig vanedannende, og du kan blive afhængig af solen fra de lange lysstofrør. Derudover er solarier i øvrigt ikke særligt sunde -blandt andet er det en kilde til hud-og modermærkekræft. Foto: Colourbox

Se det lige for dit indre øje: En mørk efterårsaften i en åben carport i et villakvarter sidder tre halvnøgne mænd -kun med et håndklæde om livet -i det blafrende skær fra et stearinlys i en vinflaske og drikker øl. Ud fra hoved og skuldre står vanddampen i pulserende skyer op mod carportens tag.

Naboerne har vænnet sig til det. Sådan er det nemlig hver onsdag aften, hvor der er saunadag hos en af mine nye venner.

For få måneder siden blev jeg nemlig en af de tre herrer i selskabet, og jeg er virkelig blevet hooked på mine sauna-aftener i ” herreværelset”. Selvfølgelig har jeg tidligere prøvet at være i sauna, når jeg har været i svømmehallen, men det har aldrig sagt mig en dyt. Varmt og kedeligt.

Forskellen hedder gus, forklarer formand for Det danske Saunaselskab, Michael B. Jensen: -Et saunabad er ikke et saunabad uden gus. Mange svømmehaller gør det helt forkert, når de forbyder at hælde vand på stenene.

Gus er ligesom havgus, du skal mærke den. Gus i en sauna betyder, at luftfugtigheden bliver markant højere, og saunaen mærkes varmere.

Michael B. Jensen peger på, at en sauna ikke må være for varm -ikke de 90 til 100 grader, der kendes fra en tør sauna: -Den skal være omkring 80 grader, så er der ikke over 57 grader på væggen, så man stadig kan læne sig tilbage uden at blive forbrændt.

Når dampen -eller rettere gusen -kommer, så stiger temperaturen en grad eller to, forklarer saunaformanden, der selv har lært de rigtige saunavaner, fordi han er gift med en finne.

Så kommer dampmuren

Det er min nye ven på nabovejen også -altså gift med en finne. Og det gør hele forskellen. Når vi har sat os til rette på den øverste bænk i saunaen, der er bygget ind bagest i carporten, hælder han en skvæt mynteolie fra en lille flaske ned i vandspanden og pøser vand på ovnen i rå mængder. Naturligvis en klassisk brændefyret saunaovn.

Dampen føles voldsom -ligesom en mur af varme, der omslutter en. Men vederkvægende, når man har vænnet sig til det.

Og det tog et par aftener, før kroppen havde omstillet sig til den fugtige varme. Når gusen kommer, stiger pulsen. Ifølge saunaeksperter skulle det være lige så sundt som jogging.

-En tør sauna har normalt en luftfugtighed på ti til 15 procent.

Når vandet kommer på, stiger den til 20-30 procent, og så kommer sveden. Det primære formål med en tur i sauna er nemlig at blive ren. Finnerne går jo i sauna for at blive rene, og fidusen er, at alt skidtet bliver svedt ud af huden, forklarer Michael B. Jensen og kalder det også konsekvent ” saunabad”.

Han har selv oplevet, hvordan solide malerpletter på huden og det sorte under neglene svedes ud under det daglige saunabad.

-Jeg har blandt andet været mekaniker. Normalt skulle jeg stå og skure i en halv time for at få fingre og negle rene. Indtil jeg fandt ud af bare at gå i sauna og svede det ud, forklarer Michael B. Jensen, der nu er på pension.

Afvaskning

Men rengøringen i et saunabad er ikke bare udvortes.

-Du kommer også af med de affaldsstoffer, der har hobet sig op i kroppen. De svedes simpelthen ud. Sveden ændrer på væskebalancen, så du skal drikke rigeligt imens, siger han og peger også på, at saunabad er afstressende.

Afvaskningen er i allerhøjeste grad også mental -det virker nærmest ligesom meditation.

-Sauna er ligesom at sidde med en kat på skødet og nusse den. På et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var ved at gå ned med stress, tog jeg op i vores sommerhus i Finland og gik i sauna 14 dage i træk. I saunaen er jeg alene med mine tanker, det virker godt for mig, siger Michael B. Jensen.

Det kan jeg kun nikke genkendende til fra mine besøg i carportens baglokale. Særligt synes jeg, at det er fantastisk at gå ud af saunaen og nedsænke sig i det kar med iskoldt vand, der står i forrummet. Temperaturskiftet udløser det beroligende hormon, der hedder endorfiner. I øvrigt udløses også stoffer som noradrenalin og kortison i kroppen, der virker smertestillende. Det er derfor, sauna også virker godt mod tømmermænd.

-Skiftet mellem sauna og nedkøling skal foregå stille og roligt.

Når jeg går i sauna, tager jeg to, tre måske fire ture mellem sauna og det kolde bad eller den kolde bruser for at blive kølet ned. Vekselvirkningen er rigtig god, forklarer saunaformanden.

DM i showgus

Efter det kolde bad sidder vi tre i parcelhuskvarteret rundt om plastbordet i carporten, mens vi får en cigaret og en kold øl. Det er ren meditation. Men sauna er ikke ensbetydende med alkohol i rå mængder efter finsk forbillede, som man måske skulle tro.

-Alkohol og varm sauna går ikke sammen. Du kan ikke styre, hvor meget du har fået at drikke, fordi kroppen reagerer på både varme og alkohol samtidig. Drik vand -til nød en øl, siger formanden for Det danske Saunaselskab, der samtidig kraftigt fraråder at hælde sprut på stenene.

-Det er kun idioter, der gør sådan noget. Det går direkte i lungerne, og du kan slet ikke styre det. Du kan blive fuld på 30 sekunder, advarer han.

Æteriske olier i dampene er efter inspiration fra særligt Tyskland på vej ind i saunaerne -også i Finland, hvor man ellers traditionelt bare har brugt birkekvaste og nydt duften af de frigjorte æteriske olier fra risene.

Herhjemme er der de seneste år opstået en saunakultur som en del af wellness-bølgen. I nogle svømmehaller er der ligefrem ansat rigtige gusmestre.

-Der kommer flere og flere både gusmestre og deltagere, når vi holder danmarksmesterskab i gus -både i klassisk gus og showgus.

I lørdags holdt vi seminar, hvor der kom en italiener, der er europamester i gus, fortæller Michael B. Jensen.

Elektrikere ud af saunaen

Han peger på, at citrusdufte som appelsin og citron virker opkvikkende.

Pebermynte, mentol og eukalyptus er godt for luftvejene og bihulerne. Blomster som rose og lavendel virker beroligende.

-Jeg har fået noget anis fra Finland, der får saunaen til at lugte af salmiaklakrids. Det er også godt for luftvejene, siger Michael B. Jensen.

Det danske Saunaselskab er stiftet for at fremme god saunakultur, få liv i de gamle saunaer i parcelhuskvarterene, der lever en hengemt tilværelse som pulterkamrer.

Og så gælder det om at få saunakulturen ind i de offentlige svømmehaller.

Det gælder om at få smidt elektrikerne ud af svømmehallerne -og få dem erstattet af gusmestre.

-Jeg har oplevet, at der kun ligger to-tre små sten på ovnen. Resten ligger i kælderen, fordi elektrikeren, der har monteret ovnen, ikke synes, at det var nødvendigt med flere på ovnen. Andre steder er det elektrikeren, der fraråder at kaste vand på ovnen, fordi der er elvarmelegemer nedenunder, siger Michael B. Jensen, der nærmest er ved at hidse sig op over elektrikernes magt over den danske saunakultur -eller mangel på samme.

-Der skal være mange og nye sten på ovnen, og de skal ligge fem centimeter over varmelegemet, så det ikke tager skade, når man kaster vand på, siger saunamesteren og foreslår, at man skruer spanden fast inde i saunaen for at undgå, at kåde drenge tømmer hele spanden ned over ovnen på en gang.

-Så kan de kun hælde en skefuld vand på ad gangen, og så kan man ind i mellem fylde spanden med en slange eller end spand. Der er ingen undskyldning for ikke at gøre det her rigtigt, siger saunaformanden.

Billedtekst:
” Jos ei viina, terva tai sauna auta, tauti on kuolemaksi”, siger de på finsk. Det betyder noget i retning af: ” Hvis hverken sprut, tjære eller sauna hjælper på en sygdom, så dør man af den”. Så der er god grund til at gå i sauna. Foto: Colourbox
-Et saunabad er ikke et saunabad uden gus. Mange svømmehaller gør det helt forkert, når de forbyder at hælde vand på stenene. Gus er ligesom havgus, du skal mærke den, forklarer formanden for Det danske Saunaselskab. Foto: Colourbox

Som teenager i slutningen af 1970′ erne tilbragte jeg en lille uge i
selskab med en kammerat og en stabel, støvede kirkebøger på Landsarkivet i
Viborg. Vi havde som 15-årige sat os for at lære lidt mere om, hvor vi stammede
fra. Hvad vores oldeforældre, tipoldeforældre og tip-tip-oldeforældre hed, hvad
de lavede, og hvor i landet de kom fra.

Jeg husker det som langsomt, slidsomt arbejde, og desværre fandt vi heller
ikke nogen uægte børn, spor af sigøjnerblod eller bare én enkelt forfader, der
afveg bare en smule fra billedet af arbejdsomme, trofaste og velopdragne
bønder.

Derfor er det en sand fornøjelse at høre på gode råd om slægtsforskning fra
Arne Christiansen fra foreningen Databehandling i Slægtsforskning, DIS-Danmark.
Siden stiftelsen af den digitale forening for slægtsforskning i 1987 har
computeren og internettet nemlig for alvor gjort det nemt -og endnu sjovere at
forske i slægten.

-Hvis folk kan huske, hvor deres familie kommer fra, så kan jeg i løbet af
en eftermiddag finde deres tipoldefar, fortæller Arne Christiansen.

Cpr-numre slettes

De første kilder, Arne Christiansen griber i, er præsternes kirkebøger,
hvor dåb, konfirmation, vielse og død blev noteret -helt tilbage til
1600-tallet. Kirkebøgerne fra den tid og helt frem til 1925 er digitaliseret og
ligger frit tilgængelige på internettet -det er bare at gå i gang.

-Ganske mange af kirkebøgerne helt frem til 1950 er faktisk også
digitaliseret, men det har været et større arbejde at tjekke dem igennem, for
nogle steder har præsterne tilføjet cpr-numre i margenen, og så må de
selvfølgelig ikke lægges på nettet, før vi har streget de sidste fire cifre i
personnummeret over, siger Arne Christiansen med henvisning til
personbeskyttelsesloven.

Sammen med mere end hundrede andre frivillige slægtsforskere har Arne
Christiansen på vegne af Statens Arkiver omhyggeligt pløjet de mange kirkebøger
igennem for at finde og sløre præsternes noter, inden oplysningerne bliver lagt
ud på nettet.

-Kirkebøgerne var jo præstens arbejdsredskab, og tidligere kunne der godt
stå, at hun var en gennemført led kælling, at personen havde hængt sig eller
hans død var et tab for sognet. Og det er jo der, det bliver sjovt, siger Arne
Christiansen og tilføjer: -Man bliver hurtigt smittet af detektivarbejdet, og
så er det sjovt at støde på de skæve historier.

Koppeepidemi

Kunststykket med at finde sine tipoldeforældre på en eftermiddag kræver en
behændig kombination af kirkebøgerne og folketællinger.

De første folketællinger er fra 1787, og fra 1834 afholdes de hvert femte
år. De ligger alle frit fremme på internettet frem til 1930.

-Man kan søge i folketællingerne, og det er en fantastisk hjælp. Hvis folk
har et særpræget efternavn, kan man hurtigt finde frem til dem, siger Arne
Christiansen.

Fra begyndelsen af 1810 blev der også ført en fortegnelse over de personer,
der var vaccineret mod kopper, ligesom fortegnelsen over mænd indkaldt til
soldatertjeneste, lægdsrullerne, er en god hjælp.

-I min slægt fandt jeg en læge Gelhandt, der havde vaccineret Johanne Marie
Hansen Pryds. Og ham kunne jeg finde som kredslæge i Rudkøbing, så jeg kunne følge
slægten, selv om hun var flyttet langt hjemmefra, siger Arne Christiansen.

Slægtsdatabaser

DIS Danmarks hjemmeside, www.slaegtogdata.

dk, er et godt sted at starte sit detektivarbejder.

Her er blandt andet link til Statens Arkiver, der lægger kirkebøger,
folketællinger og meget andet ud på internettet.

Slægt og Data har også en værktøjssamling med slægtsprogrammer lige til at
downloade og en uundværlige hjælp, når det gælder om at holde styr på de mange
relationer i familietræet.

-Der er flere gratisprogrammer, der er gode og nyttige.For eksempel Legacy,
der på trods af navnet er oversat til dansk. Men også Brothers Keeper og Family
Tree Maker er gode, siger Arne Christiansen og kaster sig ud i en omfattende
forklaring af, hvordan slægtsprogrammerne virker.

-Du begynder med at oprette dig selv med alle de data, du kender. Og så
skriver du dine forældre ovenover, og så går slægtstræet ellers bare tilbage og
bliver større og større, siger han.

Og så er han nået frem til en af de allervigtigste ting ved
slægtsforskning.

-Spørg de levende om alt. De når bare at dø, inden du er færdig.

Når sammenhængen er på plads, og du er nået et godt stykke tilbage i
slægten, så er internettet ikke længere nok.

-Så skal du op af stolen for at finde de rigtig interessante ting, siger
Arne Christensen og nævner blandt andet skifteprotokoller, fraværslister fra
skolen, ejendomsarkiver og mange andre kilder, der desværre ikke er
digitaliseret.

Fem gode råd
1. Husk at spørge de gamle, inden det er for sent.
2. Skriv altid nøjagtigt ned, hvor en oplysning stammer fra.
3. Skriv kilden ordret og fuldstændigt af.
4. Kontroller nøje alle aldersangivelser.
5. Udnyt de forskellige kildegrupper skiftevis under arbejdet.

Gode hjemmesider og bøger:

www.slaegtogdata.dk www.arkivalieronline.dk www.ddd.dda. dk www.danpa.dk
politietsregisterblade. dk »Find din slægt og gør den levende« af Jytte
Skaaning »Slægtsforskning på Internettet« af Ulrik Alster Klug »Om
slægtsforskning for børn, unge og deres forældre« af Jørgen Green.