Mænd skal have kød, ellers bliver de fede og mister deres manddom.

Det er det glade budskab til overvægtige mænd fra diætist Charlotte Hartvig, der er medforfatter til bogen ?Bliv Mere mand på 10 uger”. Mænd skal ikke kun slanke sig for at få det bedre med sig selv og deres partner, men i særdeleshed også for at udvikle mere af det vigtige kønshormon testosteron.

Kønshormonet er afgørende for mandens seksualitet.

Men det betyder meget mere end det.

-Testosteron betyder rigtig meget for mandens humør og selvfølelse. Ikke bare fordi det mandlige kønshormon er det, der gør ham maskulin.

En overraskende undersøgelse, vi har haft fat i i forbindelse med bogen, viser, at der er sammenhæng mellem testosteron og hvor glade mænd er, siger Charlotte Hartvig og peger på, at mænd, der har 17 procent mindre testosteron end gennemsnittet ligefrem kan karakteriseres som depressive.

Derfor anbefaler Charlotte Hartvig og hendes medforfatter, Jeppe Just, at mænd spiser proteinrig mad, fordi netop den type kost både slanker og fremmer testosteron.

-Det er interessant, at manglen på testosteron er koblet med fedme. Med den rigtige kost kan man få testosteronet til at stige igen. Når vægten falder, så stiger mængden af testosteron igen, forklarer ernæringseksperten.

Det er ikke bare proteinet i sig selv, der forøger produktionen af testosteron.

Indtagelse af store mængder stivelse og sukker øger insulin, og insulin og testosteron er omvendt proportionale, forklarer Charlotte Hartvig.

Fordobl proteinen I lighed med andre moderne slankebøger, så slår Charlotte Hartvig og Jeppe Just også på, at en slankekur til mænd skal smage godt. Mænd skal ikke lide afsavn, mens kiloene rasler af -og testosteronen stiger.

Et andet makkerpar bag en aktuel slankebog, ?Verdens bedste Kur”, professor Arne Astrup og ernæringseksperten Christian Bitz slår også på, at der skal mere protein i kosten, hvis vægten skal ned. De skriver, at protein kun udgør 15 procent af de kalorier, vi får i dag. Det tal skal gerne op på 20 til 30 procent.

Det skyldes blandt andet, at mæthedsfornemmelsen er tæt knyttet til proteinerne.

Så du holder hurtigere op med at spise, inden du spiser særligt mange kalorier, når maden er fuld af proteiner.

Proteiner mætter simpelthen væsentlig bedre end både kulhydrat og fisk.

“Verdens bedste Kur” nævner alle former for magert kød som skaldyr, fisk, fjerkræ, vildt samt magert lamme-. svine-, kalve-og oksekød som gode ingredienser i en proteinfyldt slankekur.

En menu, der nok vil falde i de fleste kødglade mænds smag. Og det er vigtigt, understreger alle fire forfatterne i de to slankebøger.

-Det er vigtigt, at du er glad for den mad, du skal spise i forbindelse med en slankekur. Ellers holder kuren ikke ret længe. De fleste mænd er glade for at spise en stor bøf -det virker ikke som en dårlig og asketisk kur på dem. Når du sætter mænd på vores kur, så er de glade og tilfredse, og det er vigtigt, understreger Charlotte Hartvig og tilføjer: -Stivelse skader sagen.

Hvis du spiser pasta og kartofler i almindelige mængder, så går det galt, siger Charlotte Hartvig.

At der også er gode proteiner i planteriget -særligt i linser, ærter og bønner ødelægger muligvis en del af tegningen for nogle mænd.

Gamle skadelige kure Ifølge Charlotte Hartvig er det særligt fedtskrækken fra 1990′ ernes slankekure, der har skabt de største ulykker i forbindelse med det fedmeproblem, som vi oplever i disse år.

-Sådan som kostrådene var skruet samme, og sådan som vi fortolkede dem, fik mange til at kaste sig ud i kaskader af stivelse.

Jo mere havregryn, grovbolle, kartofler og pasta, jo bedre troede vi det var, siger Charlotte Hartvig og peger på, at hovedelementet i enhver slankekur er, at du spiser færre kalorier, end du forbrænder.

Og der skal være et fornuftigt forhold mellem kulhydrater og proteiner. Ifølge Arne Astrup og Christian Bitz skal halvdelen af tallerkenen bestå af grøntsager, frugt og bær, en fjerdedel af ris, pasta og kartofler ( og det skal gerne være fuldkornsprodukter).

Den sidste fjerdedel skal bestå af de proteinrige fødevarer.

-Det er jo nærmest så naturligt, at mange selv kan finde ud af at sammensætte menuen. Måske vil de savne brød af hvedemel og øl.

Til gengæld er jeg ikke så stor tilhænger af frugt. Selv om frugt ganske vist er sundere end wienerbrød, så indeholder frugt typisk mange kulhydrater. Så frugt får man ikke præmie for at spise meget af, siger Char lotte Hartvig.

Let at lave Det er et væsentligt element for forfatterne til begge slankebøger, at maden i en slankekur skal være enkel, let at lave og først og fremmest mættende. Charlotte Hartvig og Jeppe Just kalder det konsekvent hoppe-over-hvor-gærdet-erlavestmetoden i deres bog.

-Mange af retterne, vi foreslår i bogen, er sådan nogle du lige selv kan klappe sammen med de ingredienser, du kan finde i enhver Netto. Det kræver ikke den store køkkenviden, og det er helt bevidst. Hvis en kur skal holde i længden, så skal den være enkel og mættende, understreger Charlotte Hartvig igen og igen.

Hun erkender, at meget kød ikke er godt for CO2-udslippet og miljøet. Det koster simpelthen mere CO2 at producere kød frem for grøntsager.

-Man må opveje den ene skade mod den anden. Hvis vi skal løse den vestlige verden store fedmeproblem, er proteinholdig kost vejen frem. Det er ganske simpelt lettere at tabe sig på en proteinrig kost -blandt andet fordi man aldrig er sulten, siger Charlotte Hartvig.

Billedtekst:

-Det er vigtigt, at du er glad for den mad, du skal spise i forbindelse med en slankekur. Ellers holder kuren ikke ret længe, siger diætist Charlotte Hartvig. FOTO: ALEXANDRA BUHL

I mange hjem står der bundsolide, klassiske stereoanlæg og samler støv, fordi de ikke er forberedt til moderne digitale signalkilder som DAB-radio, internetradio eller streaming af musik fra internettet.

Du kan selvfølgelig forbinde dem til din telefon eller din computer med en simpel ledning, men der findes også rigtige digitale spillebokse, der kan give helt nyt liv til de gamle og velfungerende lydanlæg.

For eksempel kom naboen den anden dag og fortalte, at han havde fået DAB-radio i stuen -og den spillede fantastisk. Aldrig havde han hørt så klar og ren en radiolyd på sit gamle B& O-anlæg. Han havde godt nok været nødt til at skaffe sig en ekstra ledning for at slutte den moderne radio til de specielle DIN-stik, som B& O sværgede til i slutningen af det forrige årtusinde.

Men spille gør det altså -bogstavelig talt. Naboen demonstrerede stolt, hvordan det lille display ligner et digitalur og bare viser klokken, når det er slukket, hvordan det kan spille DR’s DAB-kanaler, hvor han er mest forelsket i P8 Jazz, og hvordan displayet endda viser, hvilket nummer radioen spiller lige nu -og hvad næste nummer hedder.

Naboen havde købt en DAB-og internetradio fra IRC, International Receiver Company. Den kan ikke bare modtage DAB-radio, men også de tusindvis af radiokanaler, som internettet flyder over med.

Det kræver blot, at radioen kobles til din internetforbindelse -enten med kabel eller over det trådløse netværk. IRC ADP1217WIFID, som radiomodtageren hedder, har endda også FM-tuner indbygget, men det er der jo slet ikke nogen grund til, når man har adgang til digital radio.

Hvis du har telefonabonnement hos TDC Mobil, kan du også få din IRC-radio til at streame alverdens musik via TDC Play. IRC-radioen fungerer dog ikke med de tilsvarende streamingtjenester fra Spotify og Wimp.

En af de smarte finter ved IRCradioen er, at du kan forudindstille dine yndlingskanaler på programnumre, så du bare kan trykke på en nummerknap.

IRC ADP1217WIFID er set til 800 kroner, og min nabo er så glad for den, at han har købt en mere til sommerhuset.

Bøvl på bøvl

Helt anderledes besværligt er det for min svigerfar, der nu på tredje måned bøvler med en tilsvarende internetradio fra Dantax. D100 hedder den fikse lille internetradio, der ligesom flere af de andre modeller i praksis bare er et lille display med tilhørende fjernbetjening.

D100 har skåret igennem og har hverken DAB eller FM. Det er til gengæld en rendyrket internetradio, og det burde også være rigeligt i en verden, hvor hovedparten af danske hjem har en solid internetforbindelse -og mange af dem har også trådløst internet.

Alligevel fungerer Dantax D100 stadig ikke hjemme hos svigerfar, fordi den øjensynligt ikke kan enes med hans leverandør af trådløst internet. Vi har prøvet at installere radioen hjemme hos mig, og der fungerede den fint.

Dog virker det lidt kluntet, at Dantax-radioen ikke straks spiller en forvalgt kanal eller den kanal, man hørte sidst, når du tænder for den. Hver gang, du tænder for den, skal du klikke dig gennem et antal menupunkter for at komme til at høre radioavisen.

Dantax D100 er i den billige ende.

Den er set til kun 600 kroner, og lydkvaliteten er fin. Min svigerfar er en stædig herre, han bøvler videre. Både radioforhandlerne, vi svigersønner og hans leverandør af internet er involveret -den skal nok komme til at fungere, så svigermor kan komme til at høre radioavis igen.

Multimedieradio

Også herhjemme har vi længe ledt efter en digital radio til stereoanlægget, og her faldt valget på Squeezebox Touch fra Logitech. En betydeligt dyrere løsning, der er set til knap 2000 kroner.

Radiodelen af Squeezebox Touch er ganske vist kun internetradio, men DAB er heller ikke nødvendigt, fordi alle DAB-kanalerne jo også findes på internettet. Finten med Squeezeboxen er, at den også kan spille familiens mange musikfiler fra computeren. Men endnu vigtigere er det, at den har mulighed for streaming af musik fra både Spotify og Wimp.

Børnene er nemlig blevet nærmest afhængige af vores Wimp-abonnement, hvor de kan høre al den nye musik, som de har hørt i tv og radio -og som vennerne hører.

Du kan også få en app til både Android, iPhone og iPad, hvor du nemt og elegant kan styre Squeezebox Touch henne fra sofaen. Det kan du selvfølgelig også gøre med fjernbetjeningen, men på app’en har du anderledes overblik og skal ikke stirre på det lille display mange meter væk for at se, hvad du trykker på.

Til forskel fra både IRC og Dantaxradioen kan du trykke direkte på displayet på Squeezebox Touch, og det er faktisk rigtig, rigtig smart.

Når du alligevel er henne og tænde det gamle stereoanlæg på knappen, så er det rart at få gang i radioen uden at være tvunget til at fumle med fjernbetjeningen.

Håbløs software

Til gengæld er menusystemet og logikken på Squeezeboxen lavet af ingeniører -ikke brugerne.

Ligesom på forgængerne er det et strengt hierarkisk menusystem, hvor man skal klikke sig vej ned til den funktion, man ønsker at bruge.

Fra smartphones har vi lært at have nogle få store ikoner liggende på forsiden til de funktioner, vi bruger hver dag. Sådan er det endnu ikke på nogen af de internetradioer, jeg har været i nærheden af.

For eksempel er DR’s digitale radiokanaler ikke til at få øje på under menupunktet Lokale radioer. Til gengæld er der til overflod hollandske kanaler. I stedet er du nødt til manuelt at programmere dine yndlingskanaler på Squeezeboxhjemmesiden og derefter fiske dem frem på Squeezeboxen under menupunktet favoritter -altså ikke internetradio.

Dybt ulogisk, men det fungerer da.

DR’s hjemmeside har listet internetadresser til deres digitale radiokanaler. Se link herunder.

Mærkeligt nok har Squeezebox Touch ikke information i displayet om det radioprogram og de musiknumre, der spiller netop nu.

Mærkeligt, når informationen ellers findes på linket og kan ses på DR’s egen netradio på computeren.

Findes DR’s radiokanaler på internettet ikke på din enhed, så kan du finde de direkte links her og lægge dem ind manuelt: kortlink. dk/ agzz.

Billedtekst:

De fleste DAB-og internetradioer er små » transistorradioer « til køkkenet og soveværelset. Men du kan også tilslutte en digital radiomodtager til dit gamle stereoanlæg i stuen -det giver helt nyt liv til den gamle elektronik. Her er det Logitechs Squeezebox Touch, en dyr men overordnet god løsning på problemet » digital radio og musik på stereoanlægget « . Foto: Logitech

Det kræver et helt hold at skabe en succesfuld app; Idemanden, programmøren, designeren og projektlederen. Hvis blot en af dem ikke leverer varen 100 %, falder produktet til jorden. Over de næste seks sider kan du læse om de mange folk bag guitar-app’en TonePrint.

I februar 2011 lancerede TC Electronic en banebrydende nye serie af guitarpedaler, hvor håbefulde elguitarister kan hente præcis de effekter og den lyd, som deres største guitaridol bruger.

” Det er ligesom, at man markedsfører en Caroline Wozniacki-ketsjer med hendes signatur. Så markedsfører vi en pedal, som en kendt guitarist har sat sin signatur på.” Med netop den guitarists foretrukne effektlyd, forklarer product manager for guitarafdelingen Tore Lynggaard Mogensen.

Normalt følger der kun én lyd med en guitarpedal.

Med den nye serie pedaler kan guitaristerne via deres pc i stedet hente lige den lydprofil, TonePrint, som de foretrækker på TC Electronics hjemmeside og overføre den til pedalen via en usb-ledning.

Den nye teknik havde været på markedet i et lille halvt år, og der var allerede mange downloads. Men det var bøvlet at koble pc og pedal sammen med ledninger, så TC Electronic havde hele tiden haft en plan om at lancere en app til iPhone, der kunne løse opgaven.

Overførslen fra telefon til pedal var dog en alvorlig forhindring.

” Ledninger dur ikke. Det ville have været alt for dyrt og besværligt at lave en speciel ledning mellem iPhone og pedalen,” forklarer leder af guitarafdelingen René Østergaard.

Og det er helt udelukket at bygge Wi-Fi eller Blueetooth ind i pedalerne.

” Den udgift vil vi aldrig kunne forsvare.”.

The missing link fundet i øllet

At finde en løsning krævede øl, og dem fandt de ti mand i guitarafdelingen på Bryggeriet i Århus.

” Efter et par øl blev det foreslået at overføre dataene fra iPhonen til guitarens pickup, der jo er direkte forbundet med effektpedalen. En fantastisk ide, som vi et par dage efter testede i laboratoriet,” fortæller Tore Mogensen.

Han tilføjer: ” Det virkede.” Finten er, at iPhonens højttaler sender den lille datafil med VIP-guitaristens indstillinger via en klassisk modemprotokol og magnetiske svingninger fra iPhonens højttaler til pickup. Pickuppen er nemlig en magnetisk sensor – ikke en mikrofon.

” Det er de magnetiske svingninger, der i løbet af et par sekunder overfører data. Det lyder grimt – ligesom 1990′ ernes larmende modemmer. Men lyden spiller ingen rolle, og i realiteten kan trommeslageren spille højt lige ved siden af, uden det betyder noget for overførslen,” forklarer Tore Mogensen.

I laboratoriet byggede en tekniker en robot, der hen over en weekend på skift aktiverede modemsignalet fra en iPhone hen over et bredt udsnit af guitarpickupper.

Det virkede i praksis med dem alle sammen.

” Det skal være simpelt, solidt og stabilt, og det var det,” siger leder af guitarafdelingen René Østergaard og tilføjer: ” Efter to-tre fadbamser så havde de regnet den ud.

Det var billigt for at få en god ide.”.

MODEMPROTOKOL I MAGNETISKE SVINGNINGER

App’en TonePrint fra TC Electronic overfører en såkaldt signaturfil med en kendt guitarists særlige tuning af de mere end hundrede effekter i en guitarpedal ( kaldet TonePrint) fra iPhone til effektpedalen på ganske få sekunder.

Et TonePrint ændrer tuning af lydeffekten ved at ændre indstilling af over hundrede parametre, som brugeren ikke selv har mulighed for at ændre på.

Datafilen med de mere end hundrede parametre overføres i løbet af få sekunder ved hjælp af en klassisk modemprotokol fra iPhonens højttaler til guitarens pickup.

Databærer er de magnetiske svingninger fra den lille højttaler – ikke lyden i sig selv – så metoden virker, selv om der er høj musik i samme lokale.

Billedtekst:
Mange af de store og kendte guitarister deler gerne ud af deres favorit-effekter til andre. Sammen med Tore Mogensen fra TC Electronic finder de frem til lige deres lyd – deres TonePrint. De indstillinger kan andre så hente ned til deres guitarpedal via deres iPhone. Senest har Tore Mogensen haft besøg af Steve Morse fra Deep Purple i studierne for at få netop hans TonePrint til samlingen.
Foto \ Poul Madsen

Uffe Koch og hans firma Huge Lawn havde i forvejen udviklet en app, Polytune, til TC Electronic, der kan hjælpe med at stemme alle seks strenge på en guitar på en gang.

” Først skulle vi bare tage nogle tekniske valg med TonePrint, så var vi i gang,” siger Uffe Koch og henviser blandt andet til, at de hurtigt besluttede, at den binære fil til app’en skulle være under 20 megabyte, så den kunne downloades, uden at iPhone er på Wi-Fi.

” Vi måtte lave nogle tricks. Det betyder blandt andet, at app’en som udgangspunkt har cirka 80 procent af det nuværende antal TonePrints med hver deres kombination af guitareffekter installeret, når man åbner den første gang. Når selve app’en starter, så begynder den at downloade de andre,” forklarer Uffe Koch med henvisning til, at der i skrivende stund er cirka 160 forskellige tone prints til app’en af samme navn.

Der kommer hele tiden nye TonePrints til. Selve øvelsen, når man udvikler en app, har hele vejen igennem fokus på at gøre det nemt og hurtigt for guitaristen at bruge iPhone og pedal i øvelokalet eller på scenen.

” Vi har hele tiden tænkt på at give den bedste brugeroplevelse,” understreger Uffe Koch.

Et par sider længere fremme i bogen

Apple-apps er programmeret i et objektorienteret sprog, Objective C, der oprindeligt kommer fra Nextstep.

Den virksomhed, som Apples Steve Jobs stod bag, og som Apple senere købte.

” Det er et søstersprog til C++, der jo begge baseret på C. Så det var ikke svært at lære – heller ikke selv om hele API’et var nyt. Når der kommer noget nyt, så er der jo ingen der kender det. Så er man allerede godt med, hvis man bare er et par sider længere fremme i bogen,” forklarer Uffe Koch.

Huge Lawn begyndte programmeringen i eftersommeren, og der var pres på, da TC Electronic gerne ville have app’en klar til julehandlen.

” Derfor begyndte vi med interfacet til deres websystem og databasen. Brugergrænsefladen er også en større opgave, men den kunne vi altid lave. Når det grundlæggende er på plads, kan vi arbejde uafhængigt af hinanden og jeg kan sætte nogle af mine folk til at udvikle UI’en ( User Interface),” siger Uffe Koch.

Websystemet refererer til til den indbyggede database i iPhonen via Apples interface kaldet CoreData. Undervejs er det vigtigt for Uffe Koch hurtigt at udvikle en demomodel, som TC Electronic kan referere til.

” Der findes ikke noget bedre end at vise folk, hvad man mener. Allerede efter få timer sender vi den første URL til TC, så de kan se, hvad vi arbejder hen imod,” siger app-programmøren, der i tre år har udviklet apps til iPhone i sit eget firma, Huge Lawn.

Før det lavede han også apps som ur, kalender, beskeder og den slags for Motorola, Siemens Mobile Phones og TTPCOM.

” Man skal bare sætte sig ind i kravene fra Apple, så tager det ikke lang tid at få godkendt en app. Vi havde reserveret navnet i foråret, og da vi var færdige, tog det bare et par dage.

Uffe Koch, Huge Lawn.

Undervejs gennem interviewet med idemanden bag app’en TonePrint, Tore Lynggaard Mogensen og designerne Søren Friis Dam og Jess Bonde kommer projektleder René Østergaard med korte indspark, der kvalificerer oplysningerne fra de andre parter. Han kender det overordnede forløb i udviklingsprojektet, men ikke detaljerne.

” Da jeg havde bragt de rigtige mennesker sammen, og vi var enige om, hvad vi skulle lave, så kunne jeg bare læne mig tilbage. Det er de andre, der har taget mange af beslutningerne om, hvordan app’en skulle se ud, og hvordan den skulle fungere,” siger projektleder og leder af guitarafdelingen på TC Electronic René Østergaard.

Også den eksterne programmør Uffe Koch fra Huge Lawn var en del af teamet hos TC Electronic.

” Vi har med vilje taget Uffe ind i projektet meget tidligt, fordi han har erfaring med apps. I processen har han fungeret som om han var inde i TC – ikke som en ekstern konsulent,” forklarer René Østergaard.

Egentlig er han uddannet tekniker – svagstrømsingeniør – men man fornemmer hurtigt, at han har fulgt særligt godt med i timerne på sin diplomuddannelse til leder.

René Østergaard har været ind over de overordnede beslutninger: App’en skulle være færdig inden jul, den skulle være uden fejl og fuldt fungerende i version 1.0 – ikke noget med haste en version igennem og straks efter lancering sætte et projekt i gang, der skal rette de værste uhensigtsmæssigheder.

” René var helt klar på det punkt. TC havde ikke ressourcer til to opgaver efter hinanden,” siger programmør Uffe Koch og tilføjer: ” Det er godt med sådan nogle klare meldinger. Det gør det nemmere at arbejde. Også selv om det er lidt mere krævende, at det skal virke i version 1.0.”.

Den rigtige ide er forudsætningen

Selv om TC Electronic allerede ved udviklingen af deres nye effektpedaler til guitarister havde en ide om, at der hen ad vejen skulle udvikles en TonePrint app til iPhone, så havde de ikke løst problemet med overførslen af selve fil med indstillingerne af pedalen fra internettet til guitarpedalen.

Løsningen af det problem var simpelthen forudsætningen for app’en. ( Se artiklen: Ny ide – gammel teknologi).

” Princippet med trådløs overførsel via guitarens pickup redder hele ideen om at bruge telefonen til at programmere pedalerne med,” siger René Østergaard med henvisning til, at en effektpedal til en guitar koster omkring 1.500 kroner, og der er mere end 25.000 konkurrenter på det marked.

” Konkurrencen på det her marked er så massiv, at vi aldrig ville kunne forsvare den udgift det vil være at bygge ekstra modtageteknologi som Wi-Fi eller Bluetooth ind i pedalerne,” forklarer René Østergaard.

Som projektleder har René Østergaard hele tiden sørget for at holde stramt fokus på kunderne og forretningsmodellen.

” Det nytter ikke noget, at vi laver en smart og indviklet løsning. Det skal være noget, som en ufaglært ekspedient i musikforretningen, der plejer at spille trommer, kan forklare for en guitarnørd,” siger René Østergaard.

” Konkurrencen på guitarpedaler er benhård. Vi lever af at være et skridt foran de andre, og med Toneprint lukker vi et hul i markedet.

Vi er de eneste, der kan det her. Det er jo ikke svært at lave. Men vi fik ideen, og vi har et godt brand.

René Østergaard Projektleder.

Som teenager i slutningen af 1970′ erne tilbragte jeg en lille uge i
selskab med en kammerat og en stabel, støvede kirkebøger på Landsarkivet i
Viborg. Vi havde som 15-årige sat os for at lære lidt mere om, hvor vi stammede
fra. Hvad vores oldeforældre, tipoldeforældre og tip-tip-oldeforældre hed, hvad
de lavede, og hvor i landet de kom fra.

Jeg husker det som langsomt, slidsomt arbejde, og desværre fandt vi heller
ikke nogen uægte børn, spor af sigøjnerblod eller bare én enkelt forfader, der
afveg bare en smule fra billedet af arbejdsomme, trofaste og velopdragne
bønder.

Derfor er det en sand fornøjelse at høre på gode råd om slægtsforskning fra
Arne Christiansen fra foreningen Databehandling i Slægtsforskning, DIS-Danmark.
Siden stiftelsen af den digitale forening for slægtsforskning i 1987 har
computeren og internettet nemlig for alvor gjort det nemt -og endnu sjovere at
forske i slægten.

-Hvis folk kan huske, hvor deres familie kommer fra, så kan jeg i løbet af
en eftermiddag finde deres tipoldefar, fortæller Arne Christiansen.

Cpr-numre slettes

De første kilder, Arne Christiansen griber i, er præsternes kirkebøger,
hvor dåb, konfirmation, vielse og død blev noteret -helt tilbage til
1600-tallet. Kirkebøgerne fra den tid og helt frem til 1925 er digitaliseret og
ligger frit tilgængelige på internettet -det er bare at gå i gang.

-Ganske mange af kirkebøgerne helt frem til 1950 er faktisk også
digitaliseret, men det har været et større arbejde at tjekke dem igennem, for
nogle steder har præsterne tilføjet cpr-numre i margenen, og så må de
selvfølgelig ikke lægges på nettet, før vi har streget de sidste fire cifre i
personnummeret over, siger Arne Christiansen med henvisning til
personbeskyttelsesloven.

Sammen med mere end hundrede andre frivillige slægtsforskere har Arne
Christiansen på vegne af Statens Arkiver omhyggeligt pløjet de mange kirkebøger
igennem for at finde og sløre præsternes noter, inden oplysningerne bliver lagt
ud på nettet.

-Kirkebøgerne var jo præstens arbejdsredskab, og tidligere kunne der godt
stå, at hun var en gennemført led kælling, at personen havde hængt sig eller
hans død var et tab for sognet. Og det er jo der, det bliver sjovt, siger Arne
Christiansen og tilføjer: -Man bliver hurtigt smittet af detektivarbejdet, og
så er det sjovt at støde på de skæve historier.

Koppeepidemi

Kunststykket med at finde sine tipoldeforældre på en eftermiddag kræver en
behændig kombination af kirkebøgerne og folketællinger.

De første folketællinger er fra 1787, og fra 1834 afholdes de hvert femte
år. De ligger alle frit fremme på internettet frem til 1930.

-Man kan søge i folketællingerne, og det er en fantastisk hjælp. Hvis folk
har et særpræget efternavn, kan man hurtigt finde frem til dem, siger Arne
Christiansen.

Fra begyndelsen af 1810 blev der også ført en fortegnelse over de personer,
der var vaccineret mod kopper, ligesom fortegnelsen over mænd indkaldt til
soldatertjeneste, lægdsrullerne, er en god hjælp.

-I min slægt fandt jeg en læge Gelhandt, der havde vaccineret Johanne Marie
Hansen Pryds. Og ham kunne jeg finde som kredslæge i Rudkøbing, så jeg kunne følge
slægten, selv om hun var flyttet langt hjemmefra, siger Arne Christiansen.

Slægtsdatabaser

DIS Danmarks hjemmeside, www.slaegtogdata.

dk, er et godt sted at starte sit detektivarbejder.

Her er blandt andet link til Statens Arkiver, der lægger kirkebøger,
folketællinger og meget andet ud på internettet.

Slægt og Data har også en værktøjssamling med slægtsprogrammer lige til at
downloade og en uundværlige hjælp, når det gælder om at holde styr på de mange
relationer i familietræet.

-Der er flere gratisprogrammer, der er gode og nyttige.For eksempel Legacy,
der på trods af navnet er oversat til dansk. Men også Brothers Keeper og Family
Tree Maker er gode, siger Arne Christiansen og kaster sig ud i en omfattende
forklaring af, hvordan slægtsprogrammerne virker.

-Du begynder med at oprette dig selv med alle de data, du kender. Og så
skriver du dine forældre ovenover, og så går slægtstræet ellers bare tilbage og
bliver større og større, siger han.

Og så er han nået frem til en af de allervigtigste ting ved
slægtsforskning.

-Spørg de levende om alt. De når bare at dø, inden du er færdig.

Når sammenhængen er på plads, og du er nået et godt stykke tilbage i
slægten, så er internettet ikke længere nok.

-Så skal du op af stolen for at finde de rigtig interessante ting, siger
Arne Christensen og nævner blandt andet skifteprotokoller, fraværslister fra
skolen, ejendomsarkiver og mange andre kilder, der desværre ikke er
digitaliseret.

Fem gode råd
1. Husk at spørge de gamle, inden det er for sent.
2. Skriv altid nøjagtigt ned, hvor en oplysning stammer fra.
3. Skriv kilden ordret og fuldstændigt af.
4. Kontroller nøje alle aldersangivelser.
5. Udnyt de forskellige kildegrupper skiftevis under arbejdet.

Gode hjemmesider og bøger:

www.slaegtogdata.dk www.arkivalieronline.dk www.ddd.dda. dk www.danpa.dk
politietsregisterblade. dk »Find din slægt og gør den levende« af Jytte
Skaaning »Slægtsforskning på Internettet« af Ulrik Alster Klug »Om
slægtsforskning for børn, unge og deres forældre« af Jørgen Green.

Da 31-årige Gitte Pilgaard Andersen fik at vide, at der var kræft i det modermærke, hun netop havde fået fjernet, gik hun nærmest i panik.

-Jeg var på arbejde, da hudlægen ringede. En kollega fik mig hevet ind i et mødelokale og ringede tilbage til hudlægen for at få mere at vide. Jeg havde bare hørt ordet kræft, resten havde jeg ikke hørt eller forstået, siger Gitte Pilgaard Andersen.

-Tankerne fløj gennem hovedet på mig. Skal jeg nu dø, det har jeg ikke lyst til? Jeg græd og græd, fortæller Gitte Pilgaard Andersen.

Hun vidste nemlig godt, at modermærkekræft er en af de farligste kræftformer.

Hvis kræften når ned under hudlaget, kan den nemlig hurtigt brede sig til lymfekirtlerne eller andre steder.

Kedelig dansk statistik

-Når kræften ind under huden, kan den brede sig til hvor som helst i de indre organer eller kroppen, bekræfter professor, dr. med. og overlæge i hudsygdomme på Roskilde Sygehus, Gregor Jemec.

Tre danskere får hver dag at vide, at de har modermærkekræft. Alene i Danmark lever 20.000 danskere med viden om, at de er ramt af den
kræftform. De skandinaviske lande ligger højt i statistikken over nye tilfælde af modermærkekræft, og danskerne indtager en kedelig fjerdeplads sammenlignet med andre europæiske lande.

-Og antallet af tilfælde med modermærkekræft er stigende, siger professor Gregor Jemec.

Der er særlig grund til at beskæftige sig med modermærkekræft, fordi det er så let selv at få øje på ændringer i modermærkerne. Hvis det angrebne modermærke bliver fjernet hurtigt, er der gode chancer for at overleve.

Solen er værste kilde

-De fleste modermærker vokser først i bredden og derefter i dybden. Det gælder om at få fjernet modermærket og kræften, inden det bevæger sig ind i kroppen, siger Gregor Jemec.

Gitte Pilgaard Andersen var så heldig, at kræften kun havde bevæget sig mindre end en millimeter ind i huden.

Alligevel fik hun fjernet en god luns af kødet i maven, hvor modermærke havde siddet.

-De tog otte-ni centimeter på den ene led og tre centimeter på den anden led. En lille mini-flæskesteg. Det var heldigvis på maven, hvor huden kan strække sig og nå sammen igen, siger Gitte Pilgaard Andersen, der også fik undersøgt sine lymfekirtler.

De blev frikendt for kræften.

Selv om det til efteråret er tre år siden, så er tanken om kræft stadig en del af Gitte Pilgaard Andersens hverdag.

-Jeg spekulerer stadig over det, selv om man siger, at efter tre år kan jeg være rimelig sikker på, at kræften ikke har sat sig andre steder. Men jeg har også hørt om en, der fik kræft efter ni år. Og man kunne se, at det var metastaser fra hans modermærke ni år tidligere, fortæller Gitte Pilgaard Andersen.

Hun er nu begyndt at tænke på at styrke sit immunforsvar ved at spise sundere og motionere.

Drop solariet

Tidligere tog Gitte Pilgaard Andersen også solbad og gik i solarium indimellem. Det er hun helt stoppet med. Solen er nemlig en grundlæggende årsag til modermærkekræft:

-Sol er direkte skadeligt. Vi nordboer er lidt følsommere for sol, end vi har godt af at være, siger hudprofessor Gregor Jemec.

Han anbefaler, at man holder sig ude af solen mellem kl. 12 og 15, hvor solens vinkel på jorden er mest direkte, og påvirkningen dermed er værst. Han råder også alle at holde sig helt ude af solarierne.

-I særdeleshed børn bør lade være med at gå i solarium. I nogle lande er det direkte forbudt for børn under 18, og det er meget
fornuftigt, siger Gregor Jemec, der kalder det ” at spise kage med stor ske,” hvis man begynder tidligt med at gå i solarium.

-Børn og unge har jo længere tilbage af livet. I løbet af et langt liv kan de nå at få alt for meget sol, siger hudprofessoren og understreger, at det selvfølgelig særligt gælder for mennesker med mange modermærker, rødhårede, fregnede og blåøjede.

-Alle de typer har svært ved at danne pigment i huden til beskyttelse mod solen. Men jeg vil godt understrege, at solen er skadelig for os alle -og en risiko i forhold til at få modermærkekræft, siger Gregor Jemec.

Gitte Pilgaard Andersen er et af de mennesker, der har mange modermærker. Hun har også fået fjernet et par af dem siden.

-Så har jeg gjort det til en vane at tjekke mine modermærker med jævne mellemrum. Jeg vil foreslå andre at skrive det ind i deres kalender for eksempel hver anden måned, foreslår hun.

Søg hudlæge

-Hvis modermærket vokser eller skifter farve, er der grund til at blive henvist til en hudlæge, der har størst erfaring i at se på pletter.

Hvis det er modermærkekræft, så gælder behandlingsgarantien, hvor du kan blive udredt inden for 48 timer, siger professor og overlæge Gregor Jemec fra Roskilde Sygehus.

Det gælder som nævnt om at få modermærket og huden omkring fjernet så hurtigt som muligt. Overlevelsesprocenten fem år efter er på hele 97 procent, hvis kræften er mindre end en millimeter dyb. Er den fire millimeter dyb ligger overlevelsesprocenten på 30-40 procent.

-Det er også derfor, vi tilbyder gratis hudtjek hos mange af hudlægerne i Region Sjælland i uge 19, siger Gregor Jemec.

FAKTA

SOLRÅD FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDEN

Tidligere tv-vært for Viden Om, Anja Philip, er nu projektchef for Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden projekt til forebyggelse af hudkræft. Hun har følgende solråd, der også gælder for modermærkekræft:

Siesta ( bliv i skyggen, når solen er værst.)
Solhat og tøj, der dækker.
Solcreme.
Sluk solariet.

DIN SMARTPHONE STYRER SOLEN

Et smart lille program til iPhone, Sunblock, kan ved hjælp af din geografiske position, vejrudsigten og tidspunktet på dagen ( solhøjden) give dig anbefalinger til, hvordan du bør beskytte dig mod solen netop nu.

Sunblock angiver UV-indekset lige nu og giver anbefaling til, hvilken solfaktor solcremen skal have. Søg på Sunblock i App Store.

Billedtekst:

-Jeg har gjort det til en vane at tjekke mine modermærker med jævne mellemrum. Jeg vil foreslå andre at skrive det ind i deres kalender for
eksempel hver anden måned, siger Gitte Pilgaard Andersen, der var så heldig, at hendes modermærkekræft ikke havde bredt sig mere, end at den kunne bortopereres. Privatfoto

Prøv at lukke øjnene et øjeblik og tænk tilbage på læsestunderne med din mor eller far, da du var barn. Hos langt de fleste dukker et varmt minde op om en særlig uhyggelig eller spændende historie -eller bare erindringen om at sidde tæt op af mors eller fars varme krop og høre den monotone stemme læse højt. Inden du skulle sove.
Husker du det, så ved du også, hvor meget højtlæsning betyder for et barn. Ikke bare i form af tryghed, samvær og hygge, men faktisk er højtlæsning også et vigtigt element i opvækst, opdragelse og uddannelse.
-Højtlæsning skærper opmærksomheden, det giver et større ordforråd og du lærer at holde koncentrationen.
Det er bare nogle af de færdigheder, som børn og unge får ud af højtlæsning, siger forsker i danske børns læsevaner, Jan Mejding, fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ( DPU).
Han fortsætter med at remse op af de gode argumenter for at læse højt for sine børn: -Hvis børnene lærer, at det er gode historier, der er værd at læse, så fortsætter de også med selv at læse, når de bliver større, siger Jan Mejding og tilføjer: -Det er vigtigt, at læsning bæres af interesse og motivation.

Statistik støtter teori
Jan Mejding er af en af forskerne bag de kendte læseundersøgelser PISA og PIRLS, så han har meget mere end bare løse formodninger bag sine antagelser om, at højtlæsning i barndommen skaber bedre læsere i ungdommen.
-Vi kan klart se sammenhængen ud fra statistikken bag undersøgelserne.
Selv når vi korrigerer for social baggrund, så er det tydeligt, at de børn, der fortæller, at de har fået læst højt derhjemme, de har også bedre læsefærdigheder i dag, understreger Jan Mejding.
Læselyst og læseglæde er simpelthen en af de gaver, vi kan give vores børn. Og sammenhængen mellem højtlæsning og børnenes evne til at læse er så indlysende, at chefen for Nationalt Videncenter for Læsning fniser i telefonen over spørgsmålet.
-Det er jo indlysende på en eller anden måde, siger Klara Korsgaard og fortsætter: -Det gælder om at skabe en god situation og gode rammer, så børnene kan mærke den glæde ved at læse, som du selv har. Og så handler det om læseforståelse, om at tolke teksten sammen med børnene, så de får bevidsthed om de begreber, den historie og den verden, der ligger bagved de skrevne ord.
Snakke om billederne og historien sammen med børnene, siger Klara Korsgaard.
Hun understreger, at den oplevelse aldrig kan skabes, hvis børnene bare får læst historien op fra en cd eller en mp3-fil.
-Vi lever i så hurtig en verden i dag, så det er vigtigt at skabe en tæt relation mellem barn og voksen om at læse, siger Klara Korsgaard.

Fingeren pegede på mig
Lars Møller er kommunikationsdirektør i et reklamebureau og har gennem flere år gået og undret og ærgret sig over de undersøgelser i aviserne, der viser, at danske børn er alt for dårlige til at læse.
-Jeg læste om problemerne og undrede mig. I Berlingeren var for eksempel en analyse af børns ønskelister op til jul -og der var ikke eneste bog. Det var jo alarmerende, siger Lars Møller og fortsætter: -Jeg har ikke noget med den slags at gøre normalt, men jeg synes, at der skulle gøres noget, siger Lars Møller, der til sidst måtte erkende, at fingeren pegede på ham selv, hvis der skulle gøres noget ved danske børns lyst og evner til at læse.
Det er derfor, han nu står i spidsen for en stor læsekampagne med så forskellige aktører som skolebibliotekerne, folkebibliotekerne, Dansklærerforeningen, en række store forlag, Dansk Forfatterforening og endda også boghandlere som Bog & Ide og Arnold Busch sammen med supermarkedskæderne Coop og Dansk Supermarked.
Projektet løber over de tre næste år og er netop skudt i gang med den allerførste kampagne, der netop handler om at få forældre til at læse højt for deres børn.
-Forældrene er en vigtig målgruppe, så derfor lokker vi blandt andet børnene til at kåre den bedste højtlæser, DM i højtlæsning.
Børnene kan optage deres forældre med telefonen, mens de læser højt, og lægge filmen op på vores hjemmeside, ordet-fanger. dk, siger Lars Møller.
På hjemmesiden er også en musikvideo, forslag til højtlæsningsbøger og meget mere.

Læsning er grundlaget
Gang i læsningen skal der. Jan Mejding fra DPU peger på, at det at læse i bund og grund er en almindelig kognitiv færdighed, der kan læres gennem træning af de rigtige teknikker -ligesom at lære at spille fodbold eller jonglere med tre bolde.
-Det er noget, man skal øve sig på igen og igen, før man kan det. Det er derfor, det er så vigtigt, at det er sjovt og spændende, så man får lyst til at øve sig på det hele tiden, siger han og tilføjer: -Det er meget sjældent, du kan leve af at være god til fodbold og endnu sjældnere, du kan leve af at jonglere med tre bolde. Men læse skal du kunne i i praktisk taget alle jobs, uanset hvad du kommer til at lave. Læsning er ikke blevet mindre vigtigt med tiden -tværtimod, siger Jan Mejding fra DPU.
Klara Korsgaard fra Nationalt Videncenter for Læsning siger det lige ud: -Det er vigtigt at læse.

Billedtekst: Allerede inden børnene selv kan læse, skal vi læse med dem, så de mærker glæden ved at læse -og senere selv får lyst til at læse. Lystlæsning skaber gode læsere, og det er afgørende for børnenes uddannelse, karriere og fremtid. Foto: Colourbox

Er det nødvendigt at sætte regler op for sex og samliv? På den venstreorienterede internetportal modkraft.dk forsøger bloggeren Mads Ananda Lodahl at opstille en række paragraffer under overskiften » Der er nok af alt. Til alle « . Paragraf tre lyder blandt andet, at alle har ret til sex, mens paragraf fire begynder med » Alle har ret til at afvise at have sex « . Og det lyder jo fornuftig nok – men er der virkelig grund til at lave regler og paragraffer for seksualiteten? -Det er pudsigt at sætte regler for sex, men det er fint nok at sætte gang i debatten. Den samtale er vigtig at brede ud til alle, siger sexolog og parterapeut Maj Wismann, som i stedet henviser til psykolog Irene Oestrichs antijantelov, der også rummer et kapitel om den personlige ret til at sige fra.

Maj Wismann hilser dog diskussionen velkommen, fordi sex stadig er svært at tale om ansigt til ansigt.

- Der er masser af snak om sex i det offentlige rum, men i privatsfæren er det anderledes ømtåleligt. Det
er svært for mange at tale om følelser og behov. De mangler ord og redskaber til at håndtere situationen, siger Maj Wismann, der stadig bliver overrasket over unge piger, der argumenterer for, at har man sagt A, må man også sige B.

- Det er som om, at behovet for anerkendelse er højere end ens egen integritet. » Hvis man ikke vil gå i
seng med fyren, kan man jo altid give ham et blowjob « – også selv om man ikke har lyst. Og det er jo helt galt ikke at anerkende sine egne grænser og behov, siger Maj Wismann.

Begge parter skal lære det

Hos Sex og Samfund vurderer Jeppe Hald, leder af rådgivningen Sexlinien for Unge, at det brede flertal ikke
har svært ved at sige nej.

-Dem, der ringer eller mailer til os, er ikke repræsentative for befolkningen eller unge mennesker. Så vi taler naturligvis med en del, der har svært ved at sige nej – og vi taler også med dem, der ikke har respekteret et nej. Desværre først, når de har krænket andre, siger han.

Han peger på, at krænkerne også er ofre for deres egen adfærd.

-Nye generationer skal lære det her med at sige nej – og respektere et nej. Det er derfor, vi slår på mere seksualundervisning i skolerne, hvor man kan træne de unge i at forholde sig til de her ting, siger Jeppe Hald.

Maj Wismann peger på, at unge i gennemsnit har set 60.000 billeder og film om kærlighed og romantik, når de
kaster sig ud i deres første parforhold eller første erotiske oplevelse.

- De har tårnhøje og helt urealistiske forventninger. Intet af det, de har set, svarer til virkeligheden. De styrter hovedkulds ind i det med tårnhøje forventninger. Det svarer til at sætte sig for at komme i Guinness’ rekordbog for at fange den største torsk uden at have haft en fiskestang i hånden før, siger Maj Wismann.

Hun slår ligesom Sex og Samfund til lyd for, at skolen skal klæde børn og unge bedre på til kærlighed
og sex.

- De skal for eksempel på forhånd lære at håndtere følelser som jalousi, og de skal vide, at de altid kan sige nej – og at de altid skal respektere andres nej, siger sexologen.

Selv om Maj Wismanns klienter typisk er voksne med knas i parforholdet, har ganske mange af dem svært ved at
sige, hvad de har lyst til, og hvornår de har lyst – og de har også svært ved at sige fra.

- For eksempel havde jeg en kvinde, hvis mand har en fetich, som hun modvilligt var gået med på sammen med ham af frygt for, at han ellers ville gå et andet sted hen med sine behov – og fordi hun elskede ham så højt. Hun sad her og talte og talte om alle de ting, som hun havde været med til – og som hun ikke havde lyst til. Det endte desværre med, at de blev skilt. Men sådan behøver det ikke gå – mange kan med simple redskaber lære at tale med hinanden, siger Maj Wismann.

Hun har blandt andre haft en kvinde i sin klinik, der har fået afsky for sin mand, fordi han efter en graviditet pressede hende til at have sex.

- Hun kunne ikke finde ud af at sige nej – eller endnu bedre hjælpe ham, se en pornofilm mens han onanerede
eller læse en pornonovelle for ham.

På den måde ville hun have anerkendt hans seksualitet og samtidig respekteret sin egen grænse på det tidspunkt.

- Nu afskyr hun ham, fordi hun har overskredet sine egne grænser, siger Maj Wismann, der fortæller, at afskyen for manden varede i mange år efter graviditeten – indtil kvinden søgte hjælp.

Kærlighed er en kunstart

Maj Wismann mener, at mødet mellem mennesker går galt for både unge og voksne, fordi de har for store forventninger og mangler redskaber til at håndtere forholdet og sex-akten.

- Vi lever i en egocentrisk kultur, hvor vi alt for meget tænker » Hvad får jeg ud af det? « . Vi forventer alle at få kærlighed, men hvem er det så, der skal give kærlighed? siger sexologen og parterapeuten og tilføjer:

- Kærlighed er en svær kunstart, og mange i parforhold elsker passivt og glemmer at give udtryk for deres
kærlighed. Man skal lære sin kærlighed at kende og give udtryk for den.

For hende er der en klar sammenhæng mellem sex og kærlighed, og det er den sammenhæng, det går galt med,
når piger i 8. og 9. klasse begynder at tale om analsex.

- Det var ikke det, vi lavede i den alder. Det virker, som om de bruger hinandens kroppe uden at tænke på, at når man har sex, er man et » vi « – ikke bare et » jeg « . Hvis man bare tænker på sig selv, kommer man nemt til at gøre noget grænseoverskridende – og måske også grænseoverskridende for en selv, siger Maj Wismann.

PERSONLIGE RETTIGHEDER

IFØLGE PSYKOLOG IRENE OESTRICH
Du har ret til at sige nej, sige fra og sætte grænser
Du har ret til at ombestemme dig
Du har ret til at være dum og ikke vide noget
Du har ret til at sige din egen mening og ytre dig – også når de andre mener noget andet
Du har ret til at være anderledes
Du har ret til at leve dit liv, som du ønsker det
Du har ret til at give udtryk for dine følelser – også de negative
Du har ret til at blive respekteret og accepteret og behandlet ordentligt

KILDE: KOGNITIVPSYKOTERAPI. DK.

-Når det bløder, er det næsten altid et tegn på en infektion, som der skal tages hånd om. Men det kan også være for voldsom tandbørstning, siger tandlæge og underdirektør i Tandlægeforeningen Ole Marker.

Paradentose stammer fra græsk og betyder » ved siden af tanden. « I praksis er paradentose betændelse omkring tandroden, det vil sige i de fibre, der holder tanden fast.

-Immunforsvaret begynder at bekæmpe betændelsen ret aggressivt, og det er faktisk immunforsvarets reaktion, der nedbryder den knogle, som tandroden sidder fast i, siger Ole Marker, der godt kan se det ironiske i, at det er kroppens kamp mod betændelsen, der i den sidste ende får tænderne til at blive løse.

I begyndelsen gør paradentose gør ikke ondt, så man opdager i første omgang ikke andet, end at det bløder fra tandkødet, når man børster tænder. Det er derfor, man skal være opmærksom på blod i håndvasken. Tandlægen kan vurdere om afstanden mellem tanden og tandkødet bliver større -at den såkaldte tandlomme bliver større end de normale par millimeter.

-Tandkødet følger knoglen, så hvis knoglen er på vej til at blive nedbrudt, så trækker tandkødet sig tilbage, og tandkødslommen bliver dybere, forklarer tandlæge Ole Marker.

INGEN PILLER MOD PARADENTOSE

Han kalder selv paradentose for en » kedelig sygdom, « fordi der ikke findes en vidunderbehandling.

Man kan ikke vaccinere mod paradentose, og man kan ikke spise piller for at få det væk. Undtagen når vi taler om den
særligt aggressive paradentose, hvor man kan blive nødt til at give penicillin eller sprøjter antibiotika ned i tandlommen og tandkødet.

-Når først tænderne er løse, så er skaden sket. Og den eneste måde at forhindre det på er at have en god tandhygiejne. Det er derfor, man skal være opmærksom på blod, når man børster tænder, siger tandlæge Ole Marker.

En ny undersøgelse viser, at hver tredje dansker bruger mundskyllevæske for at forhindre dårlig ånde. Men de dyre dråber har ingen betydning for den dårlige lugt, hvis årsagen er paradentose. Den mest almindelige tandsygdom i Danmark kan ikke jages på flugt med mundskyllevæsker.

-Det er ikke raketvidenskab det her. Der er ingen vej uden om at børste sine tænder ordentligt. Det er ganske simpelt for mange bakterier i tandkødet og mellem tænderne, der er årsag til paradentosen, understreger Ole Markers.

BLOD I ØJNENE

Han vil ikke fremhæve den ene metode frem for den anden, når det gælder tandbørstning. Det kan være helt individuelt, hvad der kan være årsagen til, at netop du spytter lyserødt blod.

-Selv foretrækker jeg en almindelig tandbørste, men hvis andre får bedre resultater med en elektrisk tandbørste, så er det fint med mig. Om det er specielle tandbørster til mellemrummene, tandtråd eller tandstikkere, der fungerer for den enkelte patient, så er det fint, siger Ole Marker og understreger igen, at det vigtigste er at søge tandlæge og få ordentlig vejledning i at holde netop dine tænder rene.

-Der må aldrig være blod, når man børster tænder. Så er der noget galt, og så må tandlægen på banen og rådgive om, hvad netop du gør forkert, når du børster tænder, siger tandlægen fra Tandlægeforeningen og tilføjer:

-Man vil aldrig acceptere, hvis det bløder ud af øjnene, når du gnider dig i øjnene. På samme måde skal man heller aldrig acceptere, at det bløder, når man børster tænder, siger tandlæge Ole Marker.

BØRST, BØRST INDEN TÆNDERNE BLIVER LØSE

Aids-patienter og kræftpatienter i voldsom kemoterapi kan opleve, at deres immunforsvar er så nedbrudt af sygdom og behandling, at de risikerer at få paradentose. Men hvis immunforsvaret er i orden, og man børster sine tænder ordentligt to gange om dagen, så burde der ikke være risiko for paradentose.

-Langt de fleste henvender sig heldigvis til tandlægen i god tid og får at vide, hvordan de skal børste deres tænder. Og så kan paradentosen stoppes. Men når først tænderne er begyndt at blive løse, så er det tegn på, at mere end halvdelen af knoglen er væk, og så er der ikke meget at gøre selv -så skal din tandlæge hurtigt på banen. Man kan ikke sætte tænderne fast igen, siger Ole Markers fra Tandlægeforeningen.

En af denne skribents venner fik paradentose to gange i sit liv, hvor han var ude i tovene psykisk. Første gang var, da han fik sit første barn. Anden gang var, da han kom ud i en ubehagelig skilsmisse. Det har tandlægen en god forklaring på:

-Voldsom psykisk belastning over længere tid kan påvirke immunforsvaret. Det bliver simpelthen dårligere og kan reagere uhensigtsmæssigt. En anden og mere simpel forklaring kan også være, at når man får børn glemmer man sig selv -og glemmer at børste
tænder. Vi ser det også ved pensionister, der får lavet om på deres rytmer, når arbejdslivet er slut. Og så glemmer de også den regelmæssige tandbørstning, fortæller Ole Marker, der efter mere end 20 års erfaring som tandlæge synes, at » rigtig mange mennesker er nogle grisebasser med deres tænder og med fordel kunne forbedre deres tandbørstning. «.

Faktaboks:
Paradentose

Paradentose hedder de løse tænders sygdom. Det er en betændelse i den knogle i kæben, som tandroden sidder fast i. Betændelsen » æder « langsomt de fibre og den del af knoglen, der holder tanden fast. Får betændelsen lov at brede sig, bliver tænderne derfor løse. Paradentose er en voksensygdom, der findes dog en særlig aggressiv form, der rammer yngre.

Den kræver særlig behandling med blandt andet antibiotika. Normal paradentose kræver bare god teknik med tandbørste og tandtråd.