Som teenager i slutningen af 1970′ erne tilbragte jeg en lille uge i
selskab med en kammerat og en stabel, støvede kirkebøger på Landsarkivet i
Viborg. Vi havde som 15-årige sat os for at lære lidt mere om, hvor vi stammede
fra. Hvad vores oldeforældre, tipoldeforældre og tip-tip-oldeforældre hed, hvad
de lavede, og hvor i landet de kom fra.

Jeg husker det som langsomt, slidsomt arbejde, og desværre fandt vi heller
ikke nogen uægte børn, spor af sigøjnerblod eller bare én enkelt forfader, der
afveg bare en smule fra billedet af arbejdsomme, trofaste og velopdragne
bønder.

Derfor er det en sand fornøjelse at høre på gode råd om slægtsforskning fra
Arne Christiansen fra foreningen Databehandling i Slægtsforskning, DIS-Danmark.
Siden stiftelsen af den digitale forening for slægtsforskning i 1987 har
computeren og internettet nemlig for alvor gjort det nemt -og endnu sjovere at
forske i slægten.

-Hvis folk kan huske, hvor deres familie kommer fra, så kan jeg i løbet af
en eftermiddag finde deres tipoldefar, fortæller Arne Christiansen.

Cpr-numre slettes

De første kilder, Arne Christiansen griber i, er præsternes kirkebøger,
hvor dåb, konfirmation, vielse og død blev noteret -helt tilbage til
1600-tallet. Kirkebøgerne fra den tid og helt frem til 1925 er digitaliseret og
ligger frit tilgængelige på internettet -det er bare at gå i gang.

-Ganske mange af kirkebøgerne helt frem til 1950 er faktisk også
digitaliseret, men det har været et større arbejde at tjekke dem igennem, for
nogle steder har præsterne tilføjet cpr-numre i margenen, og så må de
selvfølgelig ikke lægges på nettet, før vi har streget de sidste fire cifre i
personnummeret over, siger Arne Christiansen med henvisning til
personbeskyttelsesloven.

Sammen med mere end hundrede andre frivillige slægtsforskere har Arne
Christiansen på vegne af Statens Arkiver omhyggeligt pløjet de mange kirkebøger
igennem for at finde og sløre præsternes noter, inden oplysningerne bliver lagt
ud på nettet.

-Kirkebøgerne var jo præstens arbejdsredskab, og tidligere kunne der godt
stå, at hun var en gennemført led kælling, at personen havde hængt sig eller
hans død var et tab for sognet. Og det er jo der, det bliver sjovt, siger Arne
Christiansen og tilføjer: -Man bliver hurtigt smittet af detektivarbejdet, og
så er det sjovt at støde på de skæve historier.

Koppeepidemi

Kunststykket med at finde sine tipoldeforældre på en eftermiddag kræver en
behændig kombination af kirkebøgerne og folketællinger.

De første folketællinger er fra 1787, og fra 1834 afholdes de hvert femte
år. De ligger alle frit fremme på internettet frem til 1930.

-Man kan søge i folketællingerne, og det er en fantastisk hjælp. Hvis folk
har et særpræget efternavn, kan man hurtigt finde frem til dem, siger Arne
Christiansen.

Fra begyndelsen af 1810 blev der også ført en fortegnelse over de personer,
der var vaccineret mod kopper, ligesom fortegnelsen over mænd indkaldt til
soldatertjeneste, lægdsrullerne, er en god hjælp.

-I min slægt fandt jeg en læge Gelhandt, der havde vaccineret Johanne Marie
Hansen Pryds. Og ham kunne jeg finde som kredslæge i Rudkøbing, så jeg kunne følge
slægten, selv om hun var flyttet langt hjemmefra, siger Arne Christiansen.

Slægtsdatabaser

DIS Danmarks hjemmeside, www.slaegtogdata.

dk, er et godt sted at starte sit detektivarbejder.

Her er blandt andet link til Statens Arkiver, der lægger kirkebøger,
folketællinger og meget andet ud på internettet.

Slægt og Data har også en værktøjssamling med slægtsprogrammer lige til at
downloade og en uundværlige hjælp, når det gælder om at holde styr på de mange
relationer i familietræet.

-Der er flere gratisprogrammer, der er gode og nyttige.For eksempel Legacy,
der på trods af navnet er oversat til dansk. Men også Brothers Keeper og Family
Tree Maker er gode, siger Arne Christiansen og kaster sig ud i en omfattende
forklaring af, hvordan slægtsprogrammerne virker.

-Du begynder med at oprette dig selv med alle de data, du kender. Og så
skriver du dine forældre ovenover, og så går slægtstræet ellers bare tilbage og
bliver større og større, siger han.

Og så er han nået frem til en af de allervigtigste ting ved
slægtsforskning.

-Spørg de levende om alt. De når bare at dø, inden du er færdig.

Når sammenhængen er på plads, og du er nået et godt stykke tilbage i
slægten, så er internettet ikke længere nok.

-Så skal du op af stolen for at finde de rigtig interessante ting, siger
Arne Christensen og nævner blandt andet skifteprotokoller, fraværslister fra
skolen, ejendomsarkiver og mange andre kilder, der desværre ikke er
digitaliseret.

Fem gode råd
1. Husk at spørge de gamle, inden det er for sent.
2. Skriv altid nøjagtigt ned, hvor en oplysning stammer fra.
3. Skriv kilden ordret og fuldstændigt af.
4. Kontroller nøje alle aldersangivelser.
5. Udnyt de forskellige kildegrupper skiftevis under arbejdet.

Gode hjemmesider og bøger:

www.slaegtogdata.dk www.arkivalieronline.dk www.ddd.dda. dk www.danpa.dk
politietsregisterblade. dk »Find din slægt og gør den levende« af Jytte
Skaaning »Slægtsforskning på Internettet« af Ulrik Alster Klug »Om
slægtsforskning for børn, unge og deres forældre« af Jørgen Green.

Da 31-årige Gitte Pilgaard Andersen fik at vide, at der var kræft i det modermærke, hun netop havde fået fjernet, gik hun nærmest i panik.

-Jeg var på arbejde, da hudlægen ringede. En kollega fik mig hevet ind i et mødelokale og ringede tilbage til hudlægen for at få mere at vide. Jeg havde bare hørt ordet kræft, resten havde jeg ikke hørt eller forstået, siger Gitte Pilgaard Andersen.

-Tankerne fløj gennem hovedet på mig. Skal jeg nu dø, det har jeg ikke lyst til? Jeg græd og græd, fortæller Gitte Pilgaard Andersen.

Hun vidste nemlig godt, at modermærkekræft er en af de farligste kræftformer.

Hvis kræften når ned under hudlaget, kan den nemlig hurtigt brede sig til lymfekirtlerne eller andre steder.

Kedelig dansk statistik

-Når kræften ind under huden, kan den brede sig til hvor som helst i de indre organer eller kroppen, bekræfter professor, dr. med. og overlæge i hudsygdomme på Roskilde Sygehus, Gregor Jemec.

Tre danskere får hver dag at vide, at de har modermærkekræft. Alene i Danmark lever 20.000 danskere med viden om, at de er ramt af den
kræftform. De skandinaviske lande ligger højt i statistikken over nye tilfælde af modermærkekræft, og danskerne indtager en kedelig fjerdeplads sammenlignet med andre europæiske lande.

-Og antallet af tilfælde med modermærkekræft er stigende, siger professor Gregor Jemec.

Der er særlig grund til at beskæftige sig med modermærkekræft, fordi det er så let selv at få øje på ændringer i modermærkerne. Hvis det angrebne modermærke bliver fjernet hurtigt, er der gode chancer for at overleve.

Solen er værste kilde

-De fleste modermærker vokser først i bredden og derefter i dybden. Det gælder om at få fjernet modermærket og kræften, inden det bevæger sig ind i kroppen, siger Gregor Jemec.

Gitte Pilgaard Andersen var så heldig, at kræften kun havde bevæget sig mindre end en millimeter ind i huden.

Alligevel fik hun fjernet en god luns af kødet i maven, hvor modermærke havde siddet.

-De tog otte-ni centimeter på den ene led og tre centimeter på den anden led. En lille mini-flæskesteg. Det var heldigvis på maven, hvor huden kan strække sig og nå sammen igen, siger Gitte Pilgaard Andersen, der også fik undersøgt sine lymfekirtler.

De blev frikendt for kræften.

Selv om det til efteråret er tre år siden, så er tanken om kræft stadig en del af Gitte Pilgaard Andersens hverdag.

-Jeg spekulerer stadig over det, selv om man siger, at efter tre år kan jeg være rimelig sikker på, at kræften ikke har sat sig andre steder. Men jeg har også hørt om en, der fik kræft efter ni år. Og man kunne se, at det var metastaser fra hans modermærke ni år tidligere, fortæller Gitte Pilgaard Andersen.

Hun er nu begyndt at tænke på at styrke sit immunforsvar ved at spise sundere og motionere.

Drop solariet

Tidligere tog Gitte Pilgaard Andersen også solbad og gik i solarium indimellem. Det er hun helt stoppet med. Solen er nemlig en grundlæggende årsag til modermærkekræft:

-Sol er direkte skadeligt. Vi nordboer er lidt følsommere for sol, end vi har godt af at være, siger hudprofessor Gregor Jemec.

Han anbefaler, at man holder sig ude af solen mellem kl. 12 og 15, hvor solens vinkel på jorden er mest direkte, og påvirkningen dermed er værst. Han råder også alle at holde sig helt ude af solarierne.

-I særdeleshed børn bør lade være med at gå i solarium. I nogle lande er det direkte forbudt for børn under 18, og det er meget
fornuftigt, siger Gregor Jemec, der kalder det ” at spise kage med stor ske,” hvis man begynder tidligt med at gå i solarium.

-Børn og unge har jo længere tilbage af livet. I løbet af et langt liv kan de nå at få alt for meget sol, siger hudprofessoren og understreger, at det selvfølgelig særligt gælder for mennesker med mange modermærker, rødhårede, fregnede og blåøjede.

-Alle de typer har svært ved at danne pigment i huden til beskyttelse mod solen. Men jeg vil godt understrege, at solen er skadelig for os alle -og en risiko i forhold til at få modermærkekræft, siger Gregor Jemec.

Gitte Pilgaard Andersen er et af de mennesker, der har mange modermærker. Hun har også fået fjernet et par af dem siden.

-Så har jeg gjort det til en vane at tjekke mine modermærker med jævne mellemrum. Jeg vil foreslå andre at skrive det ind i deres kalender for eksempel hver anden måned, foreslår hun.

Søg hudlæge

-Hvis modermærket vokser eller skifter farve, er der grund til at blive henvist til en hudlæge, der har størst erfaring i at se på pletter.

Hvis det er modermærkekræft, så gælder behandlingsgarantien, hvor du kan blive udredt inden for 48 timer, siger professor og overlæge Gregor Jemec fra Roskilde Sygehus.

Det gælder som nævnt om at få modermærket og huden omkring fjernet så hurtigt som muligt. Overlevelsesprocenten fem år efter er på hele 97 procent, hvis kræften er mindre end en millimeter dyb. Er den fire millimeter dyb ligger overlevelsesprocenten på 30-40 procent.

-Det er også derfor, vi tilbyder gratis hudtjek hos mange af hudlægerne i Region Sjælland i uge 19, siger Gregor Jemec.

FAKTA

SOLRÅD FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDEN

Tidligere tv-vært for Viden Om, Anja Philip, er nu projektchef for Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden projekt til forebyggelse af hudkræft. Hun har følgende solråd, der også gælder for modermærkekræft:

Siesta ( bliv i skyggen, når solen er værst.)
Solhat og tøj, der dækker.
Solcreme.
Sluk solariet.

DIN SMARTPHONE STYRER SOLEN

Et smart lille program til iPhone, Sunblock, kan ved hjælp af din geografiske position, vejrudsigten og tidspunktet på dagen ( solhøjden) give dig anbefalinger til, hvordan du bør beskytte dig mod solen netop nu.

Sunblock angiver UV-indekset lige nu og giver anbefaling til, hvilken solfaktor solcremen skal have. Søg på Sunblock i App Store.

Billedtekst:

-Jeg har gjort det til en vane at tjekke mine modermærker med jævne mellemrum. Jeg vil foreslå andre at skrive det ind i deres kalender for
eksempel hver anden måned, siger Gitte Pilgaard Andersen, der var så heldig, at hendes modermærkekræft ikke havde bredt sig mere, end at den kunne bortopereres. Privatfoto

Prøv at lukke øjnene et øjeblik og tænk tilbage på læsestunderne med din mor eller far, da du var barn. Hos langt de fleste dukker et varmt minde op om en særlig uhyggelig eller spændende historie -eller bare erindringen om at sidde tæt op af mors eller fars varme krop og høre den monotone stemme læse højt. Inden du skulle sove.
Husker du det, så ved du også, hvor meget højtlæsning betyder for et barn. Ikke bare i form af tryghed, samvær og hygge, men faktisk er højtlæsning også et vigtigt element i opvækst, opdragelse og uddannelse.
-Højtlæsning skærper opmærksomheden, det giver et større ordforråd og du lærer at holde koncentrationen.
Det er bare nogle af de færdigheder, som børn og unge får ud af højtlæsning, siger forsker i danske børns læsevaner, Jan Mejding, fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ( DPU).
Han fortsætter med at remse op af de gode argumenter for at læse højt for sine børn: -Hvis børnene lærer, at det er gode historier, der er værd at læse, så fortsætter de også med selv at læse, når de bliver større, siger Jan Mejding og tilføjer: -Det er vigtigt, at læsning bæres af interesse og motivation.

Statistik støtter teori
Jan Mejding er af en af forskerne bag de kendte læseundersøgelser PISA og PIRLS, så han har meget mere end bare løse formodninger bag sine antagelser om, at højtlæsning i barndommen skaber bedre læsere i ungdommen.
-Vi kan klart se sammenhængen ud fra statistikken bag undersøgelserne.
Selv når vi korrigerer for social baggrund, så er det tydeligt, at de børn, der fortæller, at de har fået læst højt derhjemme, de har også bedre læsefærdigheder i dag, understreger Jan Mejding.
Læselyst og læseglæde er simpelthen en af de gaver, vi kan give vores børn. Og sammenhængen mellem højtlæsning og børnenes evne til at læse er så indlysende, at chefen for Nationalt Videncenter for Læsning fniser i telefonen over spørgsmålet.
-Det er jo indlysende på en eller anden måde, siger Klara Korsgaard og fortsætter: -Det gælder om at skabe en god situation og gode rammer, så børnene kan mærke den glæde ved at læse, som du selv har. Og så handler det om læseforståelse, om at tolke teksten sammen med børnene, så de får bevidsthed om de begreber, den historie og den verden, der ligger bagved de skrevne ord.
Snakke om billederne og historien sammen med børnene, siger Klara Korsgaard.
Hun understreger, at den oplevelse aldrig kan skabes, hvis børnene bare får læst historien op fra en cd eller en mp3-fil.
-Vi lever i så hurtig en verden i dag, så det er vigtigt at skabe en tæt relation mellem barn og voksen om at læse, siger Klara Korsgaard.

Fingeren pegede på mig
Lars Møller er kommunikationsdirektør i et reklamebureau og har gennem flere år gået og undret og ærgret sig over de undersøgelser i aviserne, der viser, at danske børn er alt for dårlige til at læse.
-Jeg læste om problemerne og undrede mig. I Berlingeren var for eksempel en analyse af børns ønskelister op til jul -og der var ikke eneste bog. Det var jo alarmerende, siger Lars Møller og fortsætter: -Jeg har ikke noget med den slags at gøre normalt, men jeg synes, at der skulle gøres noget, siger Lars Møller, der til sidst måtte erkende, at fingeren pegede på ham selv, hvis der skulle gøres noget ved danske børns lyst og evner til at læse.
Det er derfor, han nu står i spidsen for en stor læsekampagne med så forskellige aktører som skolebibliotekerne, folkebibliotekerne, Dansklærerforeningen, en række store forlag, Dansk Forfatterforening og endda også boghandlere som Bog & Ide og Arnold Busch sammen med supermarkedskæderne Coop og Dansk Supermarked.
Projektet løber over de tre næste år og er netop skudt i gang med den allerførste kampagne, der netop handler om at få forældre til at læse højt for deres børn.
-Forældrene er en vigtig målgruppe, så derfor lokker vi blandt andet børnene til at kåre den bedste højtlæser, DM i højtlæsning.
Børnene kan optage deres forældre med telefonen, mens de læser højt, og lægge filmen op på vores hjemmeside, ordet-fanger. dk, siger Lars Møller.
På hjemmesiden er også en musikvideo, forslag til højtlæsningsbøger og meget mere.

Læsning er grundlaget
Gang i læsningen skal der. Jan Mejding fra DPU peger på, at det at læse i bund og grund er en almindelig kognitiv færdighed, der kan læres gennem træning af de rigtige teknikker -ligesom at lære at spille fodbold eller jonglere med tre bolde.
-Det er noget, man skal øve sig på igen og igen, før man kan det. Det er derfor, det er så vigtigt, at det er sjovt og spændende, så man får lyst til at øve sig på det hele tiden, siger han og tilføjer: -Det er meget sjældent, du kan leve af at være god til fodbold og endnu sjældnere, du kan leve af at jonglere med tre bolde. Men læse skal du kunne i i praktisk taget alle jobs, uanset hvad du kommer til at lave. Læsning er ikke blevet mindre vigtigt med tiden -tværtimod, siger Jan Mejding fra DPU.
Klara Korsgaard fra Nationalt Videncenter for Læsning siger det lige ud: -Det er vigtigt at læse.

Billedtekst: Allerede inden børnene selv kan læse, skal vi læse med dem, så de mærker glæden ved at læse -og senere selv får lyst til at læse. Lystlæsning skaber gode læsere, og det er afgørende for børnenes uddannelse, karriere og fremtid. Foto: Colourbox

Er det nødvendigt at sætte regler op for sex og samliv? På den venstreorienterede internetportal modkraft.dk forsøger bloggeren Mads Ananda Lodahl at opstille en række paragraffer under overskiften » Der er nok af alt. Til alle « . Paragraf tre lyder blandt andet, at alle har ret til sex, mens paragraf fire begynder med » Alle har ret til at afvise at have sex « . Og det lyder jo fornuftig nok – men er der virkelig grund til at lave regler og paragraffer for seksualiteten? -Det er pudsigt at sætte regler for sex, men det er fint nok at sætte gang i debatten. Den samtale er vigtig at brede ud til alle, siger sexolog og parterapeut Maj Wismann, som i stedet henviser til psykolog Irene Oestrichs antijantelov, der også rummer et kapitel om den personlige ret til at sige fra.

Maj Wismann hilser dog diskussionen velkommen, fordi sex stadig er svært at tale om ansigt til ansigt.

- Der er masser af snak om sex i det offentlige rum, men i privatsfæren er det anderledes ømtåleligt. Det
er svært for mange at tale om følelser og behov. De mangler ord og redskaber til at håndtere situationen, siger Maj Wismann, der stadig bliver overrasket over unge piger, der argumenterer for, at har man sagt A, må man også sige B.

- Det er som om, at behovet for anerkendelse er højere end ens egen integritet. » Hvis man ikke vil gå i
seng med fyren, kan man jo altid give ham et blowjob « – også selv om man ikke har lyst. Og det er jo helt galt ikke at anerkende sine egne grænser og behov, siger Maj Wismann.

Begge parter skal lære det

Hos Sex og Samfund vurderer Jeppe Hald, leder af rådgivningen Sexlinien for Unge, at det brede flertal ikke
har svært ved at sige nej.

-Dem, der ringer eller mailer til os, er ikke repræsentative for befolkningen eller unge mennesker. Så vi taler naturligvis med en del, der har svært ved at sige nej – og vi taler også med dem, der ikke har respekteret et nej. Desværre først, når de har krænket andre, siger han.

Han peger på, at krænkerne også er ofre for deres egen adfærd.

-Nye generationer skal lære det her med at sige nej – og respektere et nej. Det er derfor, vi slår på mere seksualundervisning i skolerne, hvor man kan træne de unge i at forholde sig til de her ting, siger Jeppe Hald.

Maj Wismann peger på, at unge i gennemsnit har set 60.000 billeder og film om kærlighed og romantik, når de
kaster sig ud i deres første parforhold eller første erotiske oplevelse.

- De har tårnhøje og helt urealistiske forventninger. Intet af det, de har set, svarer til virkeligheden. De styrter hovedkulds ind i det med tårnhøje forventninger. Det svarer til at sætte sig for at komme i Guinness’ rekordbog for at fange den største torsk uden at have haft en fiskestang i hånden før, siger Maj Wismann.

Hun slår ligesom Sex og Samfund til lyd for, at skolen skal klæde børn og unge bedre på til kærlighed
og sex.

- De skal for eksempel på forhånd lære at håndtere følelser som jalousi, og de skal vide, at de altid kan sige nej – og at de altid skal respektere andres nej, siger sexologen.

Selv om Maj Wismanns klienter typisk er voksne med knas i parforholdet, har ganske mange af dem svært ved at
sige, hvad de har lyst til, og hvornår de har lyst – og de har også svært ved at sige fra.

- For eksempel havde jeg en kvinde, hvis mand har en fetich, som hun modvilligt var gået med på sammen med ham af frygt for, at han ellers ville gå et andet sted hen med sine behov – og fordi hun elskede ham så højt. Hun sad her og talte og talte om alle de ting, som hun havde været med til – og som hun ikke havde lyst til. Det endte desværre med, at de blev skilt. Men sådan behøver det ikke gå – mange kan med simple redskaber lære at tale med hinanden, siger Maj Wismann.

Hun har blandt andre haft en kvinde i sin klinik, der har fået afsky for sin mand, fordi han efter en graviditet pressede hende til at have sex.

- Hun kunne ikke finde ud af at sige nej – eller endnu bedre hjælpe ham, se en pornofilm mens han onanerede
eller læse en pornonovelle for ham.

På den måde ville hun have anerkendt hans seksualitet og samtidig respekteret sin egen grænse på det tidspunkt.

- Nu afskyr hun ham, fordi hun har overskredet sine egne grænser, siger Maj Wismann, der fortæller, at afskyen for manden varede i mange år efter graviditeten – indtil kvinden søgte hjælp.

Kærlighed er en kunstart

Maj Wismann mener, at mødet mellem mennesker går galt for både unge og voksne, fordi de har for store forventninger og mangler redskaber til at håndtere forholdet og sex-akten.

- Vi lever i en egocentrisk kultur, hvor vi alt for meget tænker » Hvad får jeg ud af det? « . Vi forventer alle at få kærlighed, men hvem er det så, der skal give kærlighed? siger sexologen og parterapeuten og tilføjer:

- Kærlighed er en svær kunstart, og mange i parforhold elsker passivt og glemmer at give udtryk for deres
kærlighed. Man skal lære sin kærlighed at kende og give udtryk for den.

For hende er der en klar sammenhæng mellem sex og kærlighed, og det er den sammenhæng, det går galt med,
når piger i 8. og 9. klasse begynder at tale om analsex.

- Det var ikke det, vi lavede i den alder. Det virker, som om de bruger hinandens kroppe uden at tænke på, at når man har sex, er man et » vi « – ikke bare et » jeg « . Hvis man bare tænker på sig selv, kommer man nemt til at gøre noget grænseoverskridende – og måske også grænseoverskridende for en selv, siger Maj Wismann.

PERSONLIGE RETTIGHEDER

IFØLGE PSYKOLOG IRENE OESTRICH
Du har ret til at sige nej, sige fra og sætte grænser
Du har ret til at ombestemme dig
Du har ret til at være dum og ikke vide noget
Du har ret til at sige din egen mening og ytre dig – også når de andre mener noget andet
Du har ret til at være anderledes
Du har ret til at leve dit liv, som du ønsker det
Du har ret til at give udtryk for dine følelser – også de negative
Du har ret til at blive respekteret og accepteret og behandlet ordentligt

KILDE: KOGNITIVPSYKOTERAPI. DK.

-Når det bløder, er det næsten altid et tegn på en infektion, som der skal tages hånd om. Men det kan også være for voldsom tandbørstning, siger tandlæge og underdirektør i Tandlægeforeningen Ole Marker.

Paradentose stammer fra græsk og betyder » ved siden af tanden. « I praksis er paradentose betændelse omkring tandroden, det vil sige i de fibre, der holder tanden fast.

-Immunforsvaret begynder at bekæmpe betændelsen ret aggressivt, og det er faktisk immunforsvarets reaktion, der nedbryder den knogle, som tandroden sidder fast i, siger Ole Marker, der godt kan se det ironiske i, at det er kroppens kamp mod betændelsen, der i den sidste ende får tænderne til at blive løse.

I begyndelsen gør paradentose gør ikke ondt, så man opdager i første omgang ikke andet, end at det bløder fra tandkødet, når man børster tænder. Det er derfor, man skal være opmærksom på blod i håndvasken. Tandlægen kan vurdere om afstanden mellem tanden og tandkødet bliver større -at den såkaldte tandlomme bliver større end de normale par millimeter.

-Tandkødet følger knoglen, så hvis knoglen er på vej til at blive nedbrudt, så trækker tandkødet sig tilbage, og tandkødslommen bliver dybere, forklarer tandlæge Ole Marker.

INGEN PILLER MOD PARADENTOSE

Han kalder selv paradentose for en » kedelig sygdom, « fordi der ikke findes en vidunderbehandling.

Man kan ikke vaccinere mod paradentose, og man kan ikke spise piller for at få det væk. Undtagen når vi taler om den
særligt aggressive paradentose, hvor man kan blive nødt til at give penicillin eller sprøjter antibiotika ned i tandlommen og tandkødet.

-Når først tænderne er løse, så er skaden sket. Og den eneste måde at forhindre det på er at have en god tandhygiejne. Det er derfor, man skal være opmærksom på blod, når man børster tænder, siger tandlæge Ole Marker.

En ny undersøgelse viser, at hver tredje dansker bruger mundskyllevæske for at forhindre dårlig ånde. Men de dyre dråber har ingen betydning for den dårlige lugt, hvis årsagen er paradentose. Den mest almindelige tandsygdom i Danmark kan ikke jages på flugt med mundskyllevæsker.

-Det er ikke raketvidenskab det her. Der er ingen vej uden om at børste sine tænder ordentligt. Det er ganske simpelt for mange bakterier i tandkødet og mellem tænderne, der er årsag til paradentosen, understreger Ole Markers.

BLOD I ØJNENE

Han vil ikke fremhæve den ene metode frem for den anden, når det gælder tandbørstning. Det kan være helt individuelt, hvad der kan være årsagen til, at netop du spytter lyserødt blod.

-Selv foretrækker jeg en almindelig tandbørste, men hvis andre får bedre resultater med en elektrisk tandbørste, så er det fint med mig. Om det er specielle tandbørster til mellemrummene, tandtråd eller tandstikkere, der fungerer for den enkelte patient, så er det fint, siger Ole Marker og understreger igen, at det vigtigste er at søge tandlæge og få ordentlig vejledning i at holde netop dine tænder rene.

-Der må aldrig være blod, når man børster tænder. Så er der noget galt, og så må tandlægen på banen og rådgive om, hvad netop du gør forkert, når du børster tænder, siger tandlægen fra Tandlægeforeningen og tilføjer:

-Man vil aldrig acceptere, hvis det bløder ud af øjnene, når du gnider dig i øjnene. På samme måde skal man heller aldrig acceptere, at det bløder, når man børster tænder, siger tandlæge Ole Marker.

BØRST, BØRST INDEN TÆNDERNE BLIVER LØSE

Aids-patienter og kræftpatienter i voldsom kemoterapi kan opleve, at deres immunforsvar er så nedbrudt af sygdom og behandling, at de risikerer at få paradentose. Men hvis immunforsvaret er i orden, og man børster sine tænder ordentligt to gange om dagen, så burde der ikke være risiko for paradentose.

-Langt de fleste henvender sig heldigvis til tandlægen i god tid og får at vide, hvordan de skal børste deres tænder. Og så kan paradentosen stoppes. Men når først tænderne er begyndt at blive løse, så er det tegn på, at mere end halvdelen af knoglen er væk, og så er der ikke meget at gøre selv -så skal din tandlæge hurtigt på banen. Man kan ikke sætte tænderne fast igen, siger Ole Markers fra Tandlægeforeningen.

En af denne skribents venner fik paradentose to gange i sit liv, hvor han var ude i tovene psykisk. Første gang var, da han fik sit første barn. Anden gang var, da han kom ud i en ubehagelig skilsmisse. Det har tandlægen en god forklaring på:

-Voldsom psykisk belastning over længere tid kan påvirke immunforsvaret. Det bliver simpelthen dårligere og kan reagere uhensigtsmæssigt. En anden og mere simpel forklaring kan også være, at når man får børn glemmer man sig selv -og glemmer at børste
tænder. Vi ser det også ved pensionister, der får lavet om på deres rytmer, når arbejdslivet er slut. Og så glemmer de også den regelmæssige tandbørstning, fortæller Ole Marker, der efter mere end 20 års erfaring som tandlæge synes, at » rigtig mange mennesker er nogle grisebasser med deres tænder og med fordel kunne forbedre deres tandbørstning. «.

Faktaboks:
Paradentose

Paradentose hedder de løse tænders sygdom. Det er en betændelse i den knogle i kæben, som tandroden sidder fast i. Betændelsen » æder « langsomt de fibre og den del af knoglen, der holder tanden fast. Får betændelsen lov at brede sig, bliver tænderne derfor løse. Paradentose er en voksensygdom, der findes dog en særlig aggressiv form, der rammer yngre.

Den kræver særlig behandling med blandt andet antibiotika. Normal paradentose kræver bare god teknik med tandbørste og tandtråd.

Min datter på ni gør grin med sin gamle mormor, fordi der af til tikker en tom sms-besked ind på telefonen.

Til datterens forsvar skal siges, at drilleriet er godmodigt, og hun har også tilbudt at undervise sin mormor i at sms’e. Det lykkedes nogenlunde at få den ældre generation med på noderne, men datteren på ni er ikke den mest tålmodige underviser.

Mange -især ældre -går ligesom svigermor i panik, hvis der pludselig tikker en tekstbesked ind på mobilen.

Hvor skal jeg trykke for at få den at se? Og allerværst: Hvordan finder jeg ud af at få svaret på beskeden? Men det er ikke så svært at læse og skrive tekstbeskeder på mobiltelefonen, og sms er faktisk rigtig smart til korte meddelelser, huskelisten til købmanden, erindring om tiden hos lægen, tandlægen eller frisøren og meget mere. Det er en den slags småting, der gør dagligdagen lettere.

Hvis du har en nyere mobiltelefon med fuldt tastatur med både bogstaver og tal, er det nemt. Så er det bare at taste løs, ligesom på computerens tastatur.

Men det er heller ikke svært, selv om du bruger en klassisk mobiltelefon kun med tal-tastatur.

DER ER BESKED

Når der tikker en sms ind på telefonen, siger den typisk en kort lyd, og der dukker en besked op på skærmen, hvor der står, at der er en post. Samtidig står der » vis « et sted på skærmen.

På de fleste telefoner står det til højre eller venstre i bunden af skærmen. Tryk på den knap, der er lige nedenunder Vis-teksten, og beskeden kommer frem.

Når beskeden er læst, er der tre valgmuligheder: Enten at svare på beskeden, sende den videre til andre eller slette den. De fleste gange har man bare brug for at svare. På nogle telefoner er svarknappen bare en kuvert med en pil, der peger til venstre.

Forveksl den ikke med kuvert-knappen til at videresende beskeden -der peger knappen til højre.

TAL ER OGSÅ BOGSTAVER

T9-ordbogen hedder den smarte funktion, der gør et man nemt og hurtigt kan skrive selv forholdsvis lange beskeder med de ti taltaster på telefonen. Pointen er, at du trykker en gang på den tast, hvor bogstavet står.

Hvis du skal skrive HUSK, trykker du bare 4875. Hvis ordbogen er slået til, så skulle der automatisk stå » husk « på skærmen.

0-tasten er mellemrum.

Skal du skrive » husk rugbrød « , så begynd ikke at lede efter ø’et. Brug bare » o « i stedet for. Skriv bare 7842763, så skulle ordet » rugbrød « gerne dukke op på skærmen.

På samme måde bruger du » a « i stedet for » æ « og » å. « Ordbogen skal nok finde det rigtige ord for dig.

Hvis der står gtpj i stedet for HUSK, så er T9- ordbogen ikke slået til på din telefon. Så skal du ind i menusystemet for at finde ordbogen og slå den til, eller også kan du slå den til ved at dobbeltklikke på stjernetasten -eller holde den nede.

Det er forskelligt fra telefon til telefon. Prøv dig frem og tryk 4875 igen, indtil der står » husk. « Nogle gange kender ordbogen ikke ordet og foreslår noget forkert. Hvis du for eksempel vil skrive » ok « , så foreslår den i stedet » øl « . Det kan jo være sjovt nok, men var jo ikke lige det du mente.

TRYLLEKNAPPEN

Her kommer vi til det, min niece kalder » trylleknappen « . Det er på praktisk taget alle mobiltelefonen stjerneknappen nederst til venstre på tastaturet.

Tryk en-to måske tre gange på stjernen, indtil det rigtige ord popper op.

Skulle ordbogen mod forventning ikke have det rigtige ord, er der to muligheder: Den simple er simpelthen at slette ordet og bruge et mere almindeligt ord i stedet. Alternativt kan du skifte til bogstaveringsmetoden.

På nogle telefoner gør man det ved at holde stjerneknappen trykket ned et sekund eller to.

På andre trykker man på #-knappen -også kaldet havelågen.

Nu kan man stave sig frem til det korrekte ord bogstav for bogstav ved at trykke et antal gange på hver taltast.

Hvis du for eksempel skal bruge et » l « , trykker du tre gange på 5-tasten, fordi » l « er bogstav nummer tre efter » j « og » k « . På andre telefoner dukker valgmuligheden » stav « op af sig selv, når man har trykket et antal gange på stjernetasten.

Prøv dig frem, du laver stensikkert ikke ulykker.

Og teksten kan altid slettes med slettetasten. Der står enten c eller er en pil til venstre på slettetasten.

Til sidst trykker du på » send « . Sms’en er på vej -og fremme om et øjeblik.

RYD OP I GAMLE BESKEDER

Der kan være 160 tegn i en sms. Men i praksis er grænsen på de 160 tegn ikke længere et problem, fordi nyere telefoner bare deler beskeden op og sender to eller tre sms’er. Modtagerens telefon samler dem til en besked, så ingen opdager, at den har været delt. Bortset fra at man altså betaler for to eller tre sms’er.

Sms er simpelthen beregnet til korte beskeder. Det er det, der gør det så smart.

Brug eventuelt forkortelser -se boksen her på siden.

Nogle telefoner får forstoppelse af gamle beskeder, fordi der ikke er mere plads. Og så går de simpelthen i hårdknude.

Derfor er det en god ide indimellem at slette de ældste beskeder for at frigøre plads til nye. Det er en god beskæftigelse, når man sidder og venter på bussen eller i lægens venteværelse.

Åbn menuen med beskeder, gå frem til de allerældste og slet løs.

Fakta

Skriv hurtigt med T9-ordbogen Alle mobiltelefoner har indbygget ordbog, der kan gætte sig frem til, hvad du vil skrive, når du trykker på taltasterne.

Ordbogen slås til ved at dobbeltklikke eller holde stjernetasten nede et øjeblik (*-tast nederst til venstre) eller ved at prøve det samme på havelåge-tasten (#-tast, nederst til højre).

Hvis det ikke virker, så er det frem med brugsanvisningen og finde ud af, hvordan du slår T9-ordbogen til.

De sære forkortelser For at gøre det hurtigt og nemt af sms’e, bruger mange forkortelser, der ofte er fonetisk udtale af et bogstav.

Hurtigt og smart -men en tand for smart, hvis man ikke forstår, hvad der står.

For eksempel betyder » cu « see you -altså vi ses. Og cføli betyder selvfølgelig.

Se en oversigt over forkortelserne på www.nikri.dk/ sms eller søg på » sms forkortelser « i Google.

Allerførst de gode nyheder: I løbet af det næste halve år bliver det meget nemmere at installere og bruge den digitale signatur. NemID, som afløseren hedder, kommer nemlig ikke til at ligge på hver vores pc. Og det gør alting meget nemmere.

Oliver løber i forvejen gennem det tætte buskads uden hverken at ænse de svirpende grene eller kigge, hvor han sætter fødderne. Øjnene er stift rettet mod kompasrosen med den røde pil på den Iphone, han holder foran sig med begge hænder.

Malte og Thorkild løber i zigzag efter Oliver. Også de har begge øjnene stift rettede mod hver deres Iphone. Marko løber sidst. Han har ingen Iphone, så han plager konstant om, de ikke snart kan bytte.

De fire drenge er otte-ni år, og de er på deres første elektroniske skattejagt – geocaching med GPS. Glem alt om kort og kompas – elektronikken er en langt mere nærværende legekammerat, der giver kontant afregning med det samme, hvis man går den forkerte vej. 

Ove Pedersen undgår i øvrigt at sende en skoleklasse ud efter de officielle caches fra www.geocaching.dk, fordi det er svært at kontrollere, at de efterlader skatten i samme stand, som de fandt den.   

Derfor etablerer vi som oftest vores egne caches, forklarer han.   

Men det er tilladt for alle at gå ud og finde en cache, skrive sig i logbogen og efterlade den samme sted, som man fandt den. Og det er endda tilladt at lave sine egne caches og opgive positionen på www.geocaching.com, så andre kan kigge forbi og finde netop din skat. Overalt på kloden.   

En af mine kolleger gik tre dage ind over indlandsisen på Grønland, hvor han skjulte en cache med to Toblerone-chokolader, fortæller Ove Pedersen.   

Da han så kom hjem, opgav han positionen på internettet. Sjovt var det, at der et år efter var en, der havde været inde at logge sit besøg – og tilføje, at Tobleronen smagte fint, tilføjer skolelæreren.

Vild jubel i skoven

Tilbage i skoven cirkler Oliver, Malte, Marko og Thorkild rundt om den lyngklædte bevoksning, hvor skatten skal være. Det er ikke helt så nemt, som man skulle tro. Usikkerheden er på cirka ti meter i omkreds, men til sidst nærmest snubler Oliver over den lille Tupperware-boks.   

Vild jubel, alle skriver sig i bogen, og Oliver bytter en Pokemon-figur med en lille bold, han tilfældigvis havde i lommen.   

Skal vi ikke finde en mere? plager de fire drenge.

Fakta: Geocaching 

Geocaching er en hastigt voksende folkesport, der bygger på elementer fra vandring og orienteringsløb.  

Sporten begyndte ved årtusindskiftet, fordi amerikanerne gjorde GPS-systemet meget mere præcist for alle – op til ti gange mere præcist.Hidtil var den detaljerede præcision forbeholdt det amerikanske militær.Princippet er , at folk gemmer en »cache« et sted og offentliggør positionens koordinater og beskrivelsen af stedet på www.geocaching.com. Den danske hjemmeside www.geocaching.dk bruger det globale kort på den internationale com-hjemmeside.Andre taster koordinaterne på cachen ind på en GPS, finder den ude i naturen, skriver sig ind i logbogen og bytter måske en eller to af småtingene ud.  

Hjemme ved computeren logger man sit skattefund på www.geocaching.dk og sætter endnu en nål i sit eget private skattekort.  

En af mine kolleger gik tre dage ind over indlandsisen på Grønland, hvor han skjulte en cache med to Toblerone-chokolader. Da han så kom hjem, opgav han positionen på internettet. Sjovt var det, at der et år efter var en, der havde været inde at logge sit besøg – og tilføje, at Tobleronen smagte fint.

Citat  

En af mine kolleger gik tre dage ind over indlandsisen på Grønland, hvor han skjulte en cache med to Toblerone-chokolader. Da han så kom hjem, opgav han positionen på internettet. Sjovt var det, at der et år efter var en, der havde været inde at logge sit besøg – og tilføje, at Tobleronen smagte fint.
Ove Pedersen skolelærer og geocaching- entusiast