Den nødvendige amatør

Unge uden formel uddannelse leverede energien til det væld af nye internetvirksomheder, der myldrede frem i 90’erne. Skæbnen for milliardsatsninger lå på skuldrene af uerfarne, teknikfascinerede knægte som Jesper Dudal Madsen fra Netdoktor.dk.

Bag ved iværksætternes smil og store visioner om at erobre internettet sad nogle teenagere og tastede løs for at opfylde de store ord. De dukkede blot frem i nogle få sætninger i avisernes spalter eller tv-udsendelsernes brøkdele af sekunder, når iværksætterne som frontfigurer fortalte om den nye frie kreative arbejdskultur, de unge var eksponent for.

Men ordene var blot den halve sandhed. Professor Mogens Kühn Petersen fra Handelshøjskolen i København peger på, at de unge drev nettet frem.

“Mange ældre havde en skepsis over for nettet, men de unge kom fra deres spilkultur og chatkultur. De kom med en masse viden om nettet og en masse begejstring. Og så var de billige samtidig. De arbejdede i døgndrift,” siger han.

I den nye fantasiverden var der ingen regler, autoriteter, eksperter eller veteraner, der vidste, hvordan den verden virkede. Her er teenagenørdens historie, som begynder en efterårsaften i 1998.Jesper Dudal Madsen var egentlig på vej ned til kammeraten Simon, men hans far bad ham om at blive hjemme.

“Vi skulle vist se en video,” siger Jesper Dudal Madsen.

Jespers far var læge og skulle have besøg af Carl Brandt og Rune Bech fra Netdoktor, der under stor pressebevågenhed var gået på nettet få måneder før. Netdoktor-folkene var blevet lokket til Holstebro, fordi faren, Lars Dudal Madsen, som den eneste læge i Danmark havde sin egen hjemmeside.

“Da vi havde været i huset i et par minutter, afbrød lægen os og sagde: ‘Jeg vil egentlig godt have, at I hilser på min søn. Jesper, kom herud,’ råbte han,” fortæller Rune Bech.

Ud af teenageværelset dukkede en 17-årig knægt – som Rune Bech forklarer det:

“Med grønt punkhår og bumser.”

“Jeg fik straks præstationsangst. Netdoktor var jo et kæmpestort dansk site, og jeg kunne jo ikke rigtig programmere – kun lidt design og html – ikke Java for eksempel. Men min far overtalte mig til at mødes med de her store hot shots inden for dansk internet. Sådan oplevede jeg det: nogle utilnærmelige skikkelser,” fortæller Jesper Dudal Madsen.

Da han mødte Carl Brandt og Rune Bech i Holstebro, var Netdoktor på alles læber og målet for tusinder af danskeres netsurferi. Det var tre-fire måneder siden, hjemmesiden blev åbnet under kæmpe pressedækning, og nu havde knap 700.000 danskere klikket sig ind på Netdoktor. Hjemmesiden var et af Danmarks største websites.

Jesper Dudal Madsen fattede ikke, hvad de to iværksættere ville i den jyske udørk Holstebro. Og hvad ville de to voksne tale med ham om? Han havde lige været på efterskole og havde haft et par korte småjob på en fabrik og som jord- og betonarbejder. Gymnasiet var ikke rigtig noget, og han droppede ud af 1. g. I bund og grund anede Jesper Dudal Madsen ikke, hvad han skulle stille op med sig selv og sit liv.

For sjov programmerede han en hjemmeside for Tina Kjær, der i løbet af en måned blev den mest populære fanside for modellen. Han lavede også en hjemmeside til sin fars lægepraksis, og kort efter stod Carl Brandt og Rune Bech i parcelhuset Provstindestien 5 i Holstebro for at få den, som de troede var Danmarks første digitale læge, med i det nyåbnede Netdoktor.

“Jespers far sagde til os: ‘Jeg er lidt urolig for, hvad han går og laver, så hvis I kan bruge ham, så er I velkomne til at tage ham med.’ Og det gjorde vi så,” siger Rune Bech.

I praksis gav netdoktorerne i første omgang Jesper Dudal Madsen en freelanceopgave – en test, som han skulle løse hjemme fra drengeværelset. Selv om den hjemmeside, Jesper havde lavet for sin far, efter tidens målestok var avanceret med tidsbestilling og mulighed for, at patienterne kunne spørge lægen til råds pr. e-mail, blev han nu for alvor sat på prøve.

Han fik tre uger til at lave en formular, der kunne udregne nogle måltal for hjertesygdomme – i Javascript, et programmeringssprog som Jesper Dudal Madsen ikke havde det fjerneste kendskab til. På internetboghandlen Amazon.com bestilte hans far en håndbog i Java til Jesper, men den nåede aldrig frem til tiden.

Arbejdet blev afleveret før den aftalte deadline.

“Jeg havde ikke tid til at vente på bogen og fandt i stedet hjælp på nettet og afleverede opgaven efter tre dage,” siger Jesper Dudal Madsen.

Han blev chokeret over reaktionen fra Rune Bech.

“Den var ekstremt rosende. Jeg var guruen. Verdens bedste. Den fik ikke for lidt. De ringede og spurgte, om jeg ville flytte til Svendborg.”

Det var for næsten meget for den unge knægt. Han følte sig ikke klar til at flytte hjemmefra.

“Det syntes jeg godt nok var lidt voldsomt. Jeg har altid været en lidt umoden dreng i klassen. Jeg kom et år for tidligt i skole. Alle havde tippet, at jeg ville blive boende hjemme ved min mor, til jeg blev 26. Jeg har altid været den yngste, så jeg var overhovedet ikke klar til noget som helst,” fortæller Jesper Dudal Madsen.

På trods af betænkelighederne valgte han alligevel at tage til Svendborg. Men han havde altså lovet kammeraten Simon, at de skulle to måneder i kibbutz om tre uger. I første omgang blev aftalen, at Jesper skulle begynde i Netdoktor efter turen til Israel.

“Jeg havde tre uger, inden jeg skulle af sted, så jeg ringede til Rune: ‘Hvad siger du til, at jeg kommer til Svendborg og arbejder i de tre uger?’ Det var han helt vild med,” fortæller Jesper Dudal Madsen, der rykkede ind hos nogle venner af familien i nærheden af Svendborg.

“Jeg cyklede de otte kilometer ud til Rune. Der var virkelig nok at tage sig til. Det var ni morgen til klokken tre om natten. Så enten sov jeg derude, eller også blev jeg kørt hjem. Hvis den kun var 11-12 stykker om aftenen, så cyklede jeg hjem. Jeg nød det i fulde drag,” siger Jesper Dudal Madsen.

Han sad nærmest alene i det store hus – kun indimellem med selskab af den noget ældre Rune Bech. Selv om hans arbejdsplads var et kammer i et stråtækt bindingsværkshus med udsigt over Svendborgsund langt fra arbejdskulturen blandt storbyernes internetnørder, levede han sig til fulde ind i fordommen om arbejde, sjov, pizza og cola – og for lidt søvn.

“Jeg havde aldrig prøvet noget lignende. Jeg fattede ikke, at de ville betale 10.000 kroner for, at jeg kunne sidde og hygge mig hele dagen. Jeg elskede det. Jeg var chokeret, fordi jeg troede, at arbejde kun var noget, man gjorde for at få penge. Arbejde kunne ikke være sjovt. Men det kunne det jo åbenbart. Det var så imponerende at lave noget, man glædede sig til. Og jeg glædede mig til at komme på arbejde hver dag, og jeg var træt af, at jeg skulle hjem om aftenen. Det var noget pjat, det der med at sove. Jeg elskede det, jeg lavede, det var simpelthen det bedste, der kunne ske for mig. Det eneste problem var, at der ikke var timer nok i døgnet,” fortæller Jesper Dudal Madsen.

I løbet af de tre uger i Svendborg sprang han ud som fuldbyrdet nørd.

Efter de mange døgns næsten uafbrudt arbejde hastede Jesper Dudal Madsen afsted til det kibbutzophold, han havde aftalt med kammeraten Simon. Fredag aften i Svendborg. Lørdag i Holstebro. Søndag morgen i Israel.

“Jeg nåede lige præcis at lave den sidste grafik og sige ‘færdig’. Uden at slukke min computer spænede jeg ned til Rune, der holdt klar i bilen, for at jeg kunne nå det sidste tog hjem til min 18-års fødselsdag. Så den fik med 180 i timen fra Svendborg til Odense, og jeg nåede lige præcis mit tog. Fejrede min fødselsdag, og ti minutter efter at jeg kom hjem fra byen, skidefuld og på rulleskøjter, tog jeg flyet til Israel,” siger Jesper Dudal Madsen.

Efter de aftalte to måneder i kibbutz var han tilbage i Svendborg. Jesper Dudal Madsen havde fundet sin hylde i arbejdsværelset i privaten hos Rune Bech.                 

“Vi brugte afsindig meget tid på at diskutere titler, overskrifter og sektioner. Vi gik meget op i, hvad der skulle stå på siderne. Det var alfa og omega, fordi der er så lidt plads på en hjemmeside. Hvis jeg ikke fik min vilje, så kunne jeg blive eddertosset på Rune. Han fik virkelig nogle sandheder at vide,” fortæller Jesper Dudal Madsen. Og tilføjer:

“Men vi havde det hyggeligt.”

Uden brug af konsulenter havde Rune Bech, Carl Brandt og Jesper Dudal Madsen etableret en moderne flad virksomhedsstruktur båret af gensidig tillid. Og Jesper Dudal Madsen tøver ikke med at kalde Rune Bech for en reservefar.

Rune Bech peger selv på, at hans medarbejdere på hver sit område var fagligt dygtigere, end han var. Derfor var det naturligt, at de selv løste de problemer, der opstod undervejs. Og dermed bidrog til de mange nye ideer og hurtige beslutninger, der prægede opstartsvirksomheder som Netdoktor.

En kultur, der også skinnede igennem i efteråret, seks-otte måneder senere, da Netdoktor blev knap 30 medarbejdere. Virksomheden blev en slags kreativt værksted med læger, journalister, programmører, designere og udviklere. Alle arbejdede i et stort rum ved store arbejdsborde på hjul, så grupperne kunne sammensættes fra projekt til projekt.

“Vi er jo startet med at vaske tavlen ren uden levn fra fortiden om, hvordan man bør indrette en virksomhed. Vi ser derfor en ny form for virksomhedskultur vokse frem. Kulturen der kendetegner hele internetbranchen. Som jeg ser det, repræsenterer branchen en helt ny virksomhedsgeneration,” sagde Rune Bech i bogen Den digitale frontløber.

“Hvis det var det tekniske, der var bagefter, så gik Carl hen og lavede kaffe til os. Hvis han skulle holde os oppe på den 18. time af en arbejdsdag, så gjorde han gerne det i stedet for at lege chef. Jeg har aldrig nogensinde set hverken Rune eller Carl som chefer. Hele tiden kørte det med skulderklap og virkelig meget ros til folk – både fra Carls og Runes side. De var virkelig gode til at holde gejsten oppe,” fortæller Jesper Dudal Madsen.

Man kan argumentere for, at flade organisationer som Netdoktor opstod som en konsekvens af, at danskerne var ved at bevæge sig fra industrisamfundets strenge pyramidehierarkier frem til de strukturer, der er de optimale for videnvirksomheders produktivitet. Kerneressourcen er ikke længere et effektivt samlebånd, men det, som medarbejderne har mellem ørerne.

Men i virkeligheden havde Netdoktor, Framfab og andre ikke noget andet valg. Hvis de ville holde på Dudal Madsen-typerne, måtte de finde sig i, at medarbejderne kaldte cheferne skvaddernakker og båtmikler. Og Jesper Dudal Madsen var livsvigtig for Netdoktor, i de første år efter at virksomheden var gået på nettet.

“Min familie og jeg fik en meget sulten teenager hjem i min stue. Selvfølgelig fik han noget mad og en computer, og så programmerede han ellers løs. Jesper og jeg lavede et teamarbejde,” siger Rune Bech.

Den interimistiske begyndelse med teenagerprogrammøren hjemme hos Rune Bech varede kun nogle måneder, så blev der ordnede forhold.

“Min kone syntes, at det var ved at være nok. Inde i Svendborg fandt vi et værelse til Jesper og et lille kontor til Netdoktor i Brogade – et lokale og køkken,” siger Rune Bech.

Her drev Carl Brandt, Rune Bech, Jesper Dudal Madsen og en nyansat sekretær en lille hektisk internetvirksomhed. Hos Netdoktor voksede Jesper Dudal Madsen med opgaven, arbejdet blev en dannelsesproces for den unge knægt.

“Jeg var ikke særlig gammel, men jeg fik et ansvar. Det gjorde, at jeg virkelig følte, at jeg var nødt til at give den en skalle for at gøre det godt nok. Jeg kørte stadig fra ni morgen til tre nat, hvis jeg kunne komme af sted med det. Pludselig brugte jeg også en del tid på at sidde og indhente tilbud på telefonanlæg og forhandle med leverandører. Det var meget skægt at lave alt fra html til design, til programmering, til indhentning af tilbud, til at købe ind og til at vaske op. Jeg havde ansvar for uhyggelig mange ting, og det kunne jeg godt lide,” siger Jesper Dudal Madsen

Jesper Dudal Madsen havde i løbet af kort tid identificeret sig med arbejdet og arbejdspladsen, i løbet af ingen tid omtalte den 18-årige amatørprogrammør Netdoktor som “vi” – ligesom Rune og Carl. Jesper var Netdoktor.

Tiden var januar 2000. Rundt om i verden var aktiekurserne på dotcom-virksomhederne for alvor ved at ræse mod usete højder. Pengene hang løst på investorernes træer. Det var bare at plukke løs. Netdoktor bugnede af investorpenge fra Apax, så der var ingen grænser for, hvad Jesper kunne tillade sig at spendere knasterne på. Netdoktor rådede over ‘usigeligt mange millioner’, som Jesper udtrykker det.

“Der mærkede jeg, at bølgen kom. Hvis jeg skulle til fest i Holstebro en weekend, tog jeg en taxa eller toget ud til Heathrow lufthavn, når jeg var færdig på arbejdet i London fredag eftermiddag. Så fløj jeg business class til Kastrup og videre fra Kastrup til Karup og så taxa fra Karup til Holstebro. Samme tur den anden vej søndag aften eller mandag morgen. Det kostede omkring 10.000 kroner for sådan en retur – for at jeg kunne komme hjem og holde en festlig weekend,” fortæller han med et skævt smil. Netdoktor betalte.

“Jespers situation var meget speciel, fordi han arbejdede i døgndrift og var helt afgørende. Derfor fik han ekstra lang snor og blev rent ud sagt forkælet i de kritiske måneder, hvor vi rullede Netdoktor ud i Europa med ham som uundværlig nøglemedarbejder. Han var sin vægt værd i guld i de uger, fordi det hele hang på især hans skuldre, for at vi kunne nå vores ambitiøse mål. Vi ville for enhver pris undgå, at han brændte ud, og det kostede indimellem nogle alt for dyre ture hjem til hans forældre for at sikre, at han ikke gik ned på grund af det stressniveau, vi levede med. Det ville have været en katastrofe,” siger Rune Bech.

“Jeg fik som 18-årig udleveret et kreditkort med et maksimum på en kvart million kroner. Og det var jeg endda nødt til at ringe hjem og få sat op på et tidspunkt, fordi jeg havde brugt den kvarte million,” fortæller Jesper Dudal Madsen.

I sommeren 2000 neddroslede Netdoktor voldsomt, og Carl Brandt og Rune Bech forlod kort efter deres livsværk. Carl Brandt blev læge igen, og Rune Bech vendte tilbage til TV2 som chef for deres internetafdeling. Så havde Jesper Dudal Madsen også fået nok. To års arbejdsfest var slut. Selv om hans nye chefer overvejede at tilbyde ham en lønforhøjelse på 10.000 kroner, da han kom ind for at aflevere opsigelsen, takkede han nej.

Jesper ville ikke mere.

“Jeg kunne godt mærke, at der ikke var nogen fremtid for mig dér. Rune var væk, og det blev ren business,” forklarer han.

Jesper Dudal Madsen fulgte efter Rune Bech til TV2 Interaktiv i Odense. Men også det var bare et arbejde, og han sagde op efter et år for at tage en studentereksamen. Selv om Jesper Dudal Madsen på et tidspunkt under sin store europaturné nåede at gå i byen i fire europæiske storbyer i samme uge, London, Stockholm, München og København, så følte han, at han havde arbejdet sin ungdom væk. Det tabte skulle hentes ind.

“Jeg ville prøve at være ung igen. Jeg ville videre, ud og løbe hornene af mig, ud og rejse, have det sjovt, til fest med vennerne og sådan noget. Jeg havde virkelig bare nørdet de år af mit liv,” siger han.

Alligevel fortryder Jesper ikke noget i dag. Han har fået en kickstart på sit voksne arbejdsliv. En eventyrtur i boblen.

“Det er sørgeligt, at det ikke er længere. Det er råt og forfærdeligt, at forretning skal give penge. Det er jo et logisk og fundamentalt princip, men det eksisterede ikke i dotcom. Der var fokus på produktet – ikke på økonomien. Det har været svært at vænne sig til en almindelig hverdag. Det er bare gået ned ad bakke derfra,” siger han.

Boks:
Jesper Dudal Madsen
Født: 1980.Uddannelse: Folkeskole (Sønderlandsskolen) 1985-1995, Skals Efterskole 1996-1997, Holstebro Gymnasium 1997-1998.Karriere: NetDoktor Webdesign/Webudvikler december 1998-august 2001, TV2 Interaktiv Webdesigner august 2001-august 2002.
I dag: Eget webdesign firma (Dudal Webdesign), Studenterkursus på Århus Akademi august 2002