Nettet er genialt til slægts-forskning
Posted on juni 11, 2011
Filed Under Artikelarkiv, Dagbladenes Bureau, Digitale forbrugerartikler
Computeren og internettet er blevet et uundværligt redskab for danskere, der vil dykke ned i familiehistorien.
Som teenager i slutningen af 1970′ erne tilbragte jeg en lille uge i
selskab med en kammerat og en stabel, støvede kirkebøger på Landsarkivet i
Viborg. Vi havde som 15-årige sat os for at lære lidt mere om, hvor vi stammede
fra. Hvad vores oldeforældre, tipoldeforældre og tip-tip-oldeforældre hed, hvad
de lavede, og hvor i landet de kom fra.
Jeg husker det som langsomt, slidsomt arbejde, og desværre fandt vi heller
ikke nogen uægte børn, spor af sigøjnerblod eller bare én enkelt forfader, der
afveg bare en smule fra billedet af arbejdsomme, trofaste og velopdragne
bønder.
Derfor er det en sand fornøjelse at høre på gode råd om slægtsforskning fra
Arne Christiansen fra foreningen Databehandling i Slægtsforskning, DIS-Danmark.
Siden stiftelsen af den digitale forening for slægtsforskning i 1987 har
computeren og internettet nemlig for alvor gjort det nemt -og endnu sjovere at
forske i slægten.
-Hvis folk kan huske, hvor deres familie kommer fra, så kan jeg i løbet af
en eftermiddag finde deres tipoldefar, fortæller Arne Christiansen.
Cpr-numre slettes
De første kilder, Arne Christiansen griber i, er præsternes kirkebøger,
hvor dåb, konfirmation, vielse og død blev noteret -helt tilbage til
1600-tallet. Kirkebøgerne fra den tid og helt frem til 1925 er digitaliseret og
ligger frit tilgængelige på internettet -det er bare at gå i gang.
-Ganske mange af kirkebøgerne helt frem til 1950 er faktisk også
digitaliseret, men det har været et større arbejde at tjekke dem igennem, for
nogle steder har præsterne tilføjet cpr-numre i margenen, og så må de
selvfølgelig ikke lægges på nettet, før vi har streget de sidste fire cifre i
personnummeret over, siger Arne Christiansen med henvisning til
personbeskyttelsesloven.
Sammen med mere end hundrede andre frivillige slægtsforskere har Arne
Christiansen på vegne af Statens Arkiver omhyggeligt pløjet de mange kirkebøger
igennem for at finde og sløre præsternes noter, inden oplysningerne bliver lagt
ud på nettet.
-Kirkebøgerne var jo præstens arbejdsredskab, og tidligere kunne der godt
stå, at hun var en gennemført led kælling, at personen havde hængt sig eller
hans død var et tab for sognet. Og det er jo der, det bliver sjovt, siger Arne
Christiansen og tilføjer: -Man bliver hurtigt smittet af detektivarbejdet, og
så er det sjovt at støde på de skæve historier.
Koppeepidemi
Kunststykket med at finde sine tipoldeforældre på en eftermiddag kræver en
behændig kombination af kirkebøgerne og folketællinger.
De første folketællinger er fra 1787, og fra 1834 afholdes de hvert femte
år. De ligger alle frit fremme på internettet frem til 1930.
-Man kan søge i folketællingerne, og det er en fantastisk hjælp. Hvis folk
har et særpræget efternavn, kan man hurtigt finde frem til dem, siger Arne
Christiansen.
Fra begyndelsen af 1810 blev der også ført en fortegnelse over de personer,
der var vaccineret mod kopper, ligesom fortegnelsen over mænd indkaldt til
soldatertjeneste, lægdsrullerne, er en god hjælp.
-I min slægt fandt jeg en læge Gelhandt, der havde vaccineret Johanne Marie
Hansen Pryds. Og ham kunne jeg finde som kredslæge i Rudkøbing, så jeg kunne følge
slægten, selv om hun var flyttet langt hjemmefra, siger Arne Christiansen.
Slægtsdatabaser
DIS Danmarks hjemmeside, www.slaegtogdata.
dk, er et godt sted at starte sit detektivarbejder.
Her er blandt andet link til Statens Arkiver, der lægger kirkebøger,
folketællinger og meget andet ud på internettet.
Slægt og Data har også en værktøjssamling med slægtsprogrammer lige til at
downloade og en uundværlige hjælp, når det gælder om at holde styr på de mange
relationer i familietræet.
-Der er flere gratisprogrammer, der er gode og nyttige.For eksempel Legacy,
der på trods af navnet er oversat til dansk. Men også Brothers Keeper og Family
Tree Maker er gode, siger Arne Christiansen og kaster sig ud i en omfattende
forklaring af, hvordan slægtsprogrammerne virker.
-Du begynder med at oprette dig selv med alle de data, du kender. Og så
skriver du dine forældre ovenover, og så går slægtstræet ellers bare tilbage og
bliver større og større, siger han.
Og så er han nået frem til en af de allervigtigste ting ved
slægtsforskning.
-Spørg de levende om alt. De når bare at dø, inden du er færdig.
Når sammenhængen er på plads, og du er nået et godt stykke tilbage i
slægten, så er internettet ikke længere nok.
-Så skal du op af stolen for at finde de rigtig interessante ting, siger
Arne Christensen og nævner blandt andet skifteprotokoller, fraværslister fra
skolen, ejendomsarkiver og mange andre kilder, der desværre ikke er
digitaliseret.
Fem gode råd
1. Husk at spørge de gamle, inden det er for sent.
2. Skriv altid nøjagtigt ned, hvor en oplysning stammer fra.
3. Skriv kilden ordret og fuldstændigt af.
4. Kontroller nøje alle aldersangivelser.
5. Udnyt de forskellige kildegrupper skiftevis under arbejdet.
Gode hjemmesider og bøger:
www.slaegtogdata.dk www.arkivalieronline.dk www.ddd.dda. dk www.danpa.dk
politietsregisterblade. dk »Find din slægt og gør den levende« af Jytte
Skaaning »Slægtsforskning på Internettet« af Ulrik Alster Klug »Om
slægtsforskning for børn, unge og deres forældre« af Jørgen Green.