Mørkt modermærke sendte Gitte i sort
Posted on juni 8, 2011
Filed Under Artikelarkiv, Dagbladenes Bureau
FARLIGT: Modermærkekræft er ikke til at spøge med for os blege nordboer
Da 31-årige Gitte Pilgaard Andersen fik at vide, at der var kræft i det modermærke, hun netop havde fået fjernet, gik hun nærmest i panik.
-Jeg var på arbejde, da hudlægen ringede. En kollega fik mig hevet ind i et mødelokale og ringede tilbage til hudlægen for at få mere at vide. Jeg havde bare hørt ordet kræft, resten havde jeg ikke hørt eller forstået, siger Gitte Pilgaard Andersen.
-Tankerne fløj gennem hovedet på mig. Skal jeg nu dø, det har jeg ikke lyst til? Jeg græd og græd, fortæller Gitte Pilgaard Andersen.
Hun vidste nemlig godt, at modermærkekræft er en af de farligste kræftformer.
Hvis kræften når ned under hudlaget, kan den nemlig hurtigt brede sig til lymfekirtlerne eller andre steder.
Kedelig dansk statistik
-Når kræften ind under huden, kan den brede sig til hvor som helst i de indre organer eller kroppen, bekræfter professor, dr. med. og overlæge i hudsygdomme på Roskilde Sygehus, Gregor Jemec.
Tre danskere får hver dag at vide, at de har modermærkekræft. Alene i Danmark lever 20.000 danskere med viden om, at de er ramt af den
kræftform. De skandinaviske lande ligger højt i statistikken over nye tilfælde af modermærkekræft, og danskerne indtager en kedelig fjerdeplads sammenlignet med andre europæiske lande.
-Og antallet af tilfælde med modermærkekræft er stigende, siger professor Gregor Jemec.
Der er særlig grund til at beskæftige sig med modermærkekræft, fordi det er så let selv at få øje på ændringer i modermærkerne. Hvis det angrebne modermærke bliver fjernet hurtigt, er der gode chancer for at overleve.
Solen er værste kilde
-De fleste modermærker vokser først i bredden og derefter i dybden. Det gælder om at få fjernet modermærket og kræften, inden det bevæger sig ind i kroppen, siger Gregor Jemec.
Gitte Pilgaard Andersen var så heldig, at kræften kun havde bevæget sig mindre end en millimeter ind i huden.
Alligevel fik hun fjernet en god luns af kødet i maven, hvor modermærke havde siddet.
-De tog otte-ni centimeter på den ene led og tre centimeter på den anden led. En lille mini-flæskesteg. Det var heldigvis på maven, hvor huden kan strække sig og nå sammen igen, siger Gitte Pilgaard Andersen, der også fik undersøgt sine lymfekirtler.
De blev frikendt for kræften.
Selv om det til efteråret er tre år siden, så er tanken om kræft stadig en del af Gitte Pilgaard Andersens hverdag.
-Jeg spekulerer stadig over det, selv om man siger, at efter tre år kan jeg være rimelig sikker på, at kræften ikke har sat sig andre steder. Men jeg har også hørt om en, der fik kræft efter ni år. Og man kunne se, at det var metastaser fra hans modermærke ni år tidligere, fortæller Gitte Pilgaard Andersen.
Hun er nu begyndt at tænke på at styrke sit immunforsvar ved at spise sundere og motionere.
Drop solariet
Tidligere tog Gitte Pilgaard Andersen også solbad og gik i solarium indimellem. Det er hun helt stoppet med. Solen er nemlig en grundlæggende årsag til modermærkekræft:
-Sol er direkte skadeligt. Vi nordboer er lidt følsommere for sol, end vi har godt af at være, siger hudprofessor Gregor Jemec.
Han anbefaler, at man holder sig ude af solen mellem kl. 12 og 15, hvor solens vinkel på jorden er mest direkte, og påvirkningen dermed er værst. Han råder også alle at holde sig helt ude af solarierne.
-I særdeleshed børn bør lade være med at gå i solarium. I nogle lande er det direkte forbudt for børn under 18, og det er meget
fornuftigt, siger Gregor Jemec, der kalder det ” at spise kage med stor ske,” hvis man begynder tidligt med at gå i solarium.
-Børn og unge har jo længere tilbage af livet. I løbet af et langt liv kan de nå at få alt for meget sol, siger hudprofessoren og understreger, at det selvfølgelig særligt gælder for mennesker med mange modermærker, rødhårede, fregnede og blåøjede.
-Alle de typer har svært ved at danne pigment i huden til beskyttelse mod solen. Men jeg vil godt understrege, at solen er skadelig for os alle -og en risiko i forhold til at få modermærkekræft, siger Gregor Jemec.
Gitte Pilgaard Andersen er et af de mennesker, der har mange modermærker. Hun har også fået fjernet et par af dem siden.
-Så har jeg gjort det til en vane at tjekke mine modermærker med jævne mellemrum. Jeg vil foreslå andre at skrive det ind i deres kalender for eksempel hver anden måned, foreslår hun.
Søg hudlæge
-Hvis modermærket vokser eller skifter farve, er der grund til at blive henvist til en hudlæge, der har størst erfaring i at se på pletter.
Hvis det er modermærkekræft, så gælder behandlingsgarantien, hvor du kan blive udredt inden for 48 timer, siger professor og overlæge Gregor Jemec fra Roskilde Sygehus.
Det gælder som nævnt om at få modermærket og huden omkring fjernet så hurtigt som muligt. Overlevelsesprocenten fem år efter er på hele 97 procent, hvis kræften er mindre end en millimeter dyb. Er den fire millimeter dyb ligger overlevelsesprocenten på 30-40 procent.
-Det er også derfor, vi tilbyder gratis hudtjek hos mange af hudlægerne i Region Sjælland i uge 19, siger Gregor Jemec.
FAKTA
SOLRÅD FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDEN
Tidligere tv-vært for Viden Om, Anja Philip, er nu projektchef for Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden projekt til forebyggelse af hudkræft. Hun har følgende solråd, der også gælder for modermærkekræft:
Siesta ( bliv i skyggen, når solen er værst.)
Solhat og tøj, der dækker.
Solcreme.
Sluk solariet.
DIN SMARTPHONE STYRER SOLEN
Et smart lille program til iPhone, Sunblock, kan ved hjælp af din geografiske position, vejrudsigten og tidspunktet på dagen ( solhøjden) give dig anbefalinger til, hvordan du bør beskytte dig mod solen netop nu.
Sunblock angiver UV-indekset lige nu og giver anbefaling til, hvilken solfaktor solcremen skal have. Søg på Sunblock i App Store.
Billedtekst:
-Jeg har gjort det til en vane at tjekke mine modermærker med jævne mellemrum. Jeg vil foreslå andre at skrive det ind i deres kalender for
eksempel hver anden måned, siger Gitte Pilgaard Andersen, der var så heldig, at hendes modermærkekræft ikke havde bredt sig mere, end at den kunne bortopereres. Privatfoto