Tv til tiden – din tid

 Da vi flyttede for nogle år siden, røg en hel flyttekasse fyldt med videobånd ud på genbrugspladsen. En grænseoverskridende handling at smide de mange gamle VHS-bånd ud, hvor jeg havde grundlagt en solid samling af filmklassikere, efterhånden som de havde været sendt i fjernsynet.

Flere af dem havde jeg ikke engang fået set, og andre mente jeg ikke, at jeg kunne undvære i samlingen, selv om jeg havde set dem flere gange. Sådan var det i hvert fald, da jeg havde optaget dem.

Men videobåndet er et dødt medie; dvd?ens overlegne billed- og lydkvalitet har overhalet den indenom. Og snart ville det hele blive tilgængeligt på internettet, forventede jeg dengang. Det er kun to-tre år siden, og fremtiden er her allerede.

Arkiv på kabel-tv

Så har du en fornuftig bredbåndsforbindelse eller måske kabel-tv fra Stofa eller Yousee, så er en harddiskoptager allerede gårsdagens håbløse teknologi. Det er meget lettere at koble sig på de digitale arkiver for at se sidste afsnit af »Forbrydelsen«, gårsdagens julekalender eller begrave sig i Jean-Luc Godards gamle filmklassiker »Åndeløs«. Der er alverdens muligheder for med et klik at komme til at se lige den film, du måtte ønske. Nogle gange gratis – andre gange til små penge.

Ugens nyhed er Yousee-kabel-tv, der i høj grad har tolket tidens signaler. I samarbejde med DR gemmer Yousee nu alle DR?s egne udsendelser fra de forskellige DR-kanaler i 30 dage i et centralt arkiv. Så henter du dem bare ind på skærmen med fjernbetjeningen og din kabel-tv-boks.

Både Yousee og konkurrenten Stofa tilbyder allerede »start-forfra«, hvor du kan spole tilbage i en udsendelse, hvis svigermor ringer, eller et uopsætteligt toiletbesøg trænger sig på.

Brugere af TDC bredbånd kan også få TDC TV, der også lejer film ud.

Vi andre, der står uden for det gode kabel-tv-selskab, må i stedet ty til internettets muligheder for at se film og tv-udsendelser på forskudte tidspunkter. Men det er i grunden heller ikke så dumt – eller kompliceret.

Alt, hvad du behøver, er en god bredbåndsforbindelse (mindst to megabit), en nyere pc med en digital udgang som dvi eller hdmi samt en fladskærm med tilsvarende digital dvi- eller hdmi-indgang.

Vi tager lige det med pc-tv forbindelsen først. Det mest almindelige er en dvi-udgang på pc?en og en hdmi-indgang på fladskærmen, og et dvi-hdmi-kabel fås i elektronikforretninger for nogle få hundrede kroner, og så er du faktisk kørende med fladskærmen som en stor computermonitor.

Public service på pc

En rigtig public service-station som DR gør en dyd ud af at levere stort set alle sine egne udsendelser via nettet. Bare log dig ind på dr.dk/tv og klik på de udsendelser, du vil se.

Det er nemmest via Internet Explorer, men andre browsere kan også bruges. Problemet er typisk at få det lille video­vindue gjort stort, så det fylder hele skærmen. Der er ligesom ikke nogen fidus i at se tv i et lille hjørne af en god 42-tommers plasmaskærm.

Hold Ctrl nede, og tryk på Enter for at få billedet til at fylde hele skærmen – og tryk på Esc for at komme tilbage til det lille vindue. Et klik med musen på et vilkårligt sted sætter filmen på pause, og et nyt klik får filmen til at spille videre. Men du er nødt til at vælge det lille vindue for at bruge de andre spolefunktioner.

DR virker også på Mac og Linux, men her skal der lidt ekstra til for at få billedet til at fylde hele skærmen. Læs mere på DR?s hjælpeside: www.dr.dk/hjaelp/drdktv.

DR har også lagt en lang række af sine gode, gamle udsendelser i Bonanza-arkivet, www.dr.dk/bonanza. Det er sjovt at gå på opdagelse i de gamle udsendelser.

TV 2?s public service-tv er som bekendt ikke længere licensfinansieret, og man skal da også betale for at se TV 2?s gamle tv-udsendelser på computeren. Tjenesten hedder sputnik.dk, og det er ikke specielt dyrt. Men Dankortet skal altså frem for se ældre udsendelser.

Tusinder af tv-links på nettet

Har du først fået computeren koblet til fladskærmen, er der ingen grund til at holde sig til udbuddet fra de to store, danske tv-stationer. Særligt skal jeg fremhæve rigtige tv-arkiver som Joost og Miro, der giver adgang til en rigtig mange tv-programmer ude fra den store verden.

Vil du gerne se Al-Jazeera eller afghansk tv, er det heller ikke længere nødvendigt at smække en parabol op på gavlen. Mange af tv-stationerne kan ses via internettet. Se en samling af links i faktaboksen her på siden.

Og har du bare brug for en ordentlig film på en kedelig torsdag, hvor influenzaen gør det uoverskueligt at komme i Blockbuster, så er der også en række tilbud, der udlejer film online over nettet. Tjek for eksempel Viasat On Demand.

Visuelle vanedyr

Det er paradoksalt, at selv om internettet og de hurtige net-forbindelser har givet os masser af nye muligheder for at blive underholdt, lige når det passer os, så vælger mange os alligevel at se tv til aftenkaffen – ganske som vi plejer. Primetime, som den bedste sendetid hedder i fagsproget, er stadig et vigtigt begreb i tv-verdenen.

Som erhvervspykolog Eva Steensig har forklaret det til gratisavisen Urban:

- Når du går ned over et mediedøgn, er danskernes medieadfærd stadig struktureret af faste sendeflader. Vi hører radio om morgenen og ser tv i de bedste sendetider. Vi trives meget godt med, at medierne giver hverdagen struktur, sagde hun.

Men der er alligevel ikke længere nogen grund til at optage og gemme film og tv-udsendelser for at se dem på et bedre tidspunkt. I øvrigt er det også min egen erfaring, at det »bedre tidspunkt« aldrig kommer. Det var blandt andet derfor, de gamle VHS-bånd havde stablet sig op med udsendelser og film, som jeg aldrig ville komme til at se.

Og hvis jeg bliver syg og får lyst til at se noget af det, så skal jeg nok finde det: derude på vores alle sammens arkiv, internettet.

Comments are closed.