Klimagrønne gadgets

Posted on november 21, 2009
Filed Under Dagbladenes Bureau, Digitale forbrugerartikler

Aldrig har det været lettere og sjovere at erhverve sig de mest klimavenlige, CO2-neutrale, bæredygtige gadgets. Pludselig er det sjovt at være politisk korrekt. Hvad enten dimserne er til egen gavn, fornøjelse og god samvittighed -eller de skal foræres væk i mandel-eller julegave.

 

En grøn økomobil

Har du dårlig samvittighed over køb-og-smid-væk-mentaliteten og dit eget behov for at få en ny mobil, så er det måske en ide at kaste blikket på denne grønne mobiltelefon fra Sony Ericsson -model C901. Greenheart -det grønne hjerte -har Sony Ericsson meget pædagogisk døbt deres miljøkoncept, der også omfatter indkøb af CO2-kvoter og andre klimavenlige initiativer.

Men selv om økomobilen er skabt af genbrugsplastik, vandbaseret lak og har indbygget vejledning, så de slipper for at trykke brugerhåndbogen på papir, så er den faktisk rigtig fornuftig.

Selv Nicolai Sonne fra DR’s gadgetprogram So ein Ding vendte faktisk tomlen op for C901 -blandt andet fik det indbyggede fem megapixel kamera med blitz mange roser med på vejen. Læs mere på www.sonyericsson.com/ greenheart.

Blå verden med grøn mobil

Et andet bud på en bæredygtig mobiltelefon er Blue Earth fra Samsung, der naturligvis kører på solceller og er fremstillet af genbrugte plastikflasker. Der er ingen skadelige stoffer som bromerede flammehæmmere og ftalater i mobilen, og den leveres i minimal emballage.

Forsiden er en stor trykfølsom skærm, og på bagsiden sidder solcellerne. Læg mobilen i solen nogle timer, og den-blå-jord-mobil er klar.

Ethvert lille skridt er et skridt frem for miljøet, og mobilen har naturligvis indbygget skridtmåler, der konstant holder øje med, hvor meget CO2 du sparer ved at gå i stedet for at tage bilen. Læs mere på www.samsung.dkØkologisk .

væltepeter

Glem alt om den gamle minicykel og de mærkelige, sammenklappelige små cykler, som campister og sejlere folder ud i fremmede byer. Yikebike er en elektrisk bycykel i kulfiber på kun ti kilo inklusive batteri, der efter producentens opgivelser kan køre op til ti kilometer på en opladning. Den kan lade 80 procent af batterierne på bare 20 minutter.

Når du er nået frem, klapper du bare bycyklen sammen og propper den i tasken og tager den med op på kontoret, i toget eller hjem i lejligheden. Yikebike har ingen lås. Den er simpelthen beregnet til at tage med sig, så der ikke er noget på gaden, der kan stjæles eller ødelægges. Der er ikke pedaler, kun fodstøtter. Den lille elmotor kan på få sekunder nå en tophastighed på 20 kilometer/ timen.

Teknikken er låst, så cyklen ikke kan køre hurtigere. Men faktisk cykler vi ikke i fremtiden, vi yiker. Ulempen er selvfølgelig, at du ikke får motion undervejs. Og så er der lige det med prisen, der forventes at komme til at ligge på næsten 30.000 kroner.

Læs mere på www.yikebike.com .

Trådløs superlader

Mobilladeren her er slank, smuk, intelligent og supereffektiv.

Min sjæl hvad vil du mere? Jo, jeg glemte at nævne det vigtigste: Den forbruger ikke passiv strøm ligesom almindelige opladere, når den er sat i kontakten. Og så kan den naturligvis genkende mobilen, når man ligger den til opladning på puden -og måle hvor meget strøm, batteriet mangler.

Powermat passer til stort set alverdens forskellige mobiltelefoner, mp3-afspillere og andre små gadgets, uden at du skal fumle med alverdens små, underlige, sarte og irriterende stik.

Med Powermat er der ingen kabler -eller rettere kun en enkelt ledning fra dimsen hen til stikkontakten. Slut med ledningsspaghetti. Powermat virker med induktionsenergi, ligesom elektriske tandbørster har gjort i årevis. Desværre er det uvist, hvornår den kommer til Danmark, men den er på vej til England. Selve måtten koster 100 dollars svarende til 500 kroner, og dertil kommer tilbehør til hver enkelt elektronisk dims -eksempelvis koster iPhone-tilbehøret 40 dollars ( 200 kroner).

Læs mere på www.powermat.com .

Lysorgie med lidt strøm

Her i den mørke tid luner de mange julelys op i vores vintermørke sjæl. Men hører du til dem, der plages af samvittighedskvaler over energiforbruget, når du tænder lyskæderne i træer og buske i haven, tagrenden, rundt om vinduer og døre, så skift de gamle lyskæder ud med diodelys -eller LED-pærer, som dioderne også hedder.

LED bruger kun en brøkdel strøm sammenlignet med gamle lyskæder, og de bruger også mindre end halogenpærerne.

En ti meter lang kæde med 100 lysdioder som den på billedet trækker maksimalt 20 watt. LED-lyskæder fås alle steder på nettet, for eksempel på www.christmaslightsetc.

com, www.trenden. dk eller www.lystiljul.dk.

Elektriske bøger

Så er det slut med at fælde den ene kvadratkilometer skov efter den anden for at trykke aviser og bøger. E-bøger er tynde computerskærme på størrelse med en bog med ekstra skarp grafik og tekst, der er direkte beregnet til at læse på.

Teknikken hedder selvfølgelig elektronisk blæk, E-ink og bruger ikke særlig meget strøm. Og skærmen kan endda læses i solen.

Vi har endnu ikke set meget til e-bøgerne herhjemme, men de er langsomt ved at blive et hit i den engelsksprogede verden. Og de danske biblioteker arbejder på at tilbyde mere og mere dansk litteratur til de elektriske bøger.

Alligevel er der ikke meget ved e-bøgerne, medmindre du har evner og lyst til at læse på engelsk. Selv om man nu kan købe Kindle 2 fra netboghandlen Amazon i Danmark, så har Amazon endnu ingen danske titler på de elektroniske hylder. Men jeg har en Kindle 2, og den er fantastisk -også til at læse kriminalromaner i sengen. Boghandlerkæden Barnes & Nobles er på vej med en konkurrent kaldet Nook, der ser lovende ud, men hverken Nook eller Sonys e-bøger kan købes i Danmark. Endnu.

Læs mere på www.sonystyle.com, www.amazon.com/ kindle og www.barnesandnoble.com/ nook. Tjek også www.e-medie.dk.

Grønt vand fra bruseren

Tag dig et dejligt, klimagrønt brusebad med dette brusehoved med indbyggede lysdioder. Dioderne lyser blåt, når vandet er koldt og lyser rødt, hvis vandet er for varmt.

Vandet lyser naturligvis grønt, når det har en behagelig temperatur mellem 32 og 41 grader celsius.

Så kan selv børn forstå, hvorfor der er blå og røde prikker på vandhanen -og måske kan bruseren lære teenagere, at dejligt varme brusebade er grønne. Ikke røde.

De indbyggede LED-pærer, der lyser vandstrålen op, får strøm fra vandtrykket, så det er ikke nødvendigt med hverken strømforsyning eller batterier. Vandlyset fås også til almindelige vandhaner.

Læs mere på www.trenden.dk .

Sæt mobilstikket i solen

Allerede inden præsident Obama dukker op til klimatopmøde i København ( hvis han dukker op), har den amerikanske præsident aktivt gjort noget ved klimaet.

Barack Obama har nemlig ligesom tusinder af andre investeret i denne lille sol-lader til mobiltelefonen.

Vingerne på den bæredygtige lille gadget spredes ud i solen og samler energien i det indbyggede batteri. Bagefter kan Solio oplade alle de kendte fabrikater af lommeelektronik, som vi omgiver os med: iPod, andre mp3-spillere, gps’er og alverdens forskellige mobiltelefoner.

Faktisk virker laderen også på en solbeskinnet og snedækket alpetop -bare solen skinner. Dimsen kan også lades op i stikkontakten hjemmefra og tages med i lommen som backup -hvis solen ikke lige skulle være fremme. Set til 500 kroner.

Læs mere på www.Solio.com.

Strygejernet sparer strøm

Alverdens elektriske husholdningsapparater kan åbenbart med fordel få rundbarberet strømforbruget, uden det går ud over nytteværdien. For eksempel har Philips udviklet dette nye dampstrygejern, der kun producerer damp, når det er i brug -ikke når det står standby.

Bortset fra, at man undgår ekstra fugt i hjemmet, mens skjorterne glattes, så skulle det ifølge pressemeddelelsen skære 20 procent af strygejernets strømforbrug -men stadig med 100 procents ydelse.

Strygejernet hedder selvfølgelig Philips Energycare.

Læs mere på www.philips.dk.

GADGETS

Gadgets er brugbare og måske . overflødige ting, der som regel har et smart design og/ eller usædvanlig( e) funktion( er). Gadgets bruges især af unge mennesker. Gadget er et af de ord der er sneget sig ind i det danske sprog via den engelske påvirkning .

 

Billedtekst: Powermat.Sony Ericsson C901.Samsung Blue Earth.YikebikeEbogen er på vej. Her er det ebogslæseren BeBook.Brusehovedet lyser blåt, når vandet er koldt og grønt, når vandet er mellem 32 og 41 grader.Solio mobiloplader.Philips Energycare GC3660.

Comments

Comments are closed.