Digitale billeder er her-og-nu fotos

Samtidig har de digitale kameraer ændret vores billedkultur.

Stille og roligt over tid; næsten umærkeligt, men også temmelig radikalt. Det er naturligvis de unge og folk i byerne, der går i front med den nye måde at tage og bruge billeder på.

Tidligere -tilbage i de gamle, analoge fotodage med film, fotopapir og miljøskadelig kemi -var amatørfotos noget vi tog og gemte for eftertiden. For at huske den første tand, deltagerne til konfirmationen, ferien på Ibiza og solnedgangen over Skagen.

Men den digitale » Polaroid-effekt, « hvor billederne er synlige og brugbare lige med det samme, har gjort billederne til her-og-nu brugsbilleder, der bruges til at bekræfte, at vi er til stede i livet lige-nu-og-her. Man kan populært sagt sige, at billederne bliver en social faktor og et dynamisk sprog i situationen -ganske ligesom det talte sprog er det.

Kvinder og unge griber kameraet

-Måden at se billeder på har forandret sig. Særligt yngre bruger billederne i en aktiv, social proces, som en del af den daglige kommunikation. Billederne er ikke minder, vurderer Svend Erik Nørklit, der er landechef i Danmark for kamerafabrikanten Nikon.

Ud fra undersøgelsen peger han blandt andet på, at både de unge og kvinderne har taget kameraet til sig på en måde, vi ikke har set før. De to grupper bruger kameraet i det daglige til at fortælle, hvad de lige har oplevet.

-Det er i særdeleshed yngre mennesker i København, der vil se billederne i nuet. Vi kan se det på, hvordan billederne bliver brugt på Facebook og andre sociale netværk, siger Svend Erik Nørklit.

Internet og fotobøger

Mere end tusind danskere har svaret på undersøgelsen, og den viser, at vi er delt i to vidt forskellige fløje herhjemme: Den ene halvdel af de adspurgte ( 45 procent) får printet deres digitale billeder i smukt opsatte kalendere eller fotobøger, som man kan købe på nettet eller hos fotohandlerne.

Den anden halvdel ( også 45 procent) lægger deres billeder ud på internettet, hvor de deler dem med andre. Enten i helt billedtjenester som facebook, flickr eller de offentlige webalbums på picasa eller i lukkede billeddatabaser, hvor kun inviterede venner og familie har adgang.

-Det er sjovt at se, at der er en markant geografisk spredning. Midt-og vestjyderne er mest til fysiske fotobøger med 58 procent, hvor kun 43 procent i Storkøbenhavn køber printede bøger, siger Svend Erik Nørklit.

Modsat er der lidt flere i Storkøbenhavn, der lægger billeder ud på nettet sammenlignet med andre landsdele.

De små elektroniske billedrammer vinder også mere og mere frem i de små hjem. Mere end hver ottende ( 13 procent) har en digital fotoramme, der løbende viser et udvalg af familiens billeder. De fleste rammer viser deres slideshow i fællesrum som stue og køkken, men lidt kuriøst har hvert tiende hjem med billedramme ( 9,7 procent) den stående i soveværelset. I Nordsjælland er det endda 17 procent, der har billedrammer i soveværelset.

Hvilke billeder de viser på natbordet, tør Svend Erik Nørklit fra Nikon dog ikke gætte på.

Tænk dig om ved net-brug

Danskerne er faktisk gode til at tænke sig om, når det gælder om at formidle deres private fotos på det åbne, offentlige -og farlige -internet.

Mere end hver tredje dansker ( 37 procent) vælger omhyggeligt, hvilke billeder de vil dele med andre på nettet. Andre 38 procent deler kun deres billeder med dem, de kender og selv vælger.

Det er meget markant, at mere end halvdelen spørger dem på motiverne, om de må lægge billederne på Facebook.

-Det er meget højere, end jeg havde forventet. Jeg havde troet, at det tal lå på omkring 20 procent, siger Svend Erik Nørklit, der hilser den gode netetikette velkommen.

-Vi vil selv bestemme, og det er også vigtigt, siger Nikonchefen, der endda har lavet sine egne husråd for at sikre, at man stadig har et privatliv, selv om billederne ryger på nettet.

Man skal altid tænke sig om, så man ikke skaber problemer for hverken sig selv eller motiverne på de billeder, som man lægger offentligt frem på nettet, understreger han igen.

Svend Erik Nørklit vurderer, at Nikon er den første producent af kameraer, der er gået så vidt i at analysere, hvordan brugerne bruger kameraer og billeder. Og det har blandt andet fået Nikon til at producere nye modeller af digitale kompaktkameraer med indbygget projektor.

Det giver en helt ny måde at dele billeder på. Jeg prøvede det selv på campingferien her i sommer. Efter en tur i bjergene omkring Zell am See i Østrig satte vi os om aftenen sammen med vennerne for at kigge billederne projiceret op den hvide flade på campingvognen. Det var rigtig sjovt, griner Svend Erik Nørklit.

NETETIKETTE FOR FOTOS

Svend Erik Nørklit fra Nikon i . Danmark har skruet tre nemme regler sammen, der sikrer både din egen og andres privatliv på nettet, når det gælder fotos.

Læg ikke pinlige billeder af andre . mennesker ud på nettet uden deres tilladelse.

Vær selv tilfreds med de billeder, . du lægger offentligt frem på nettet.

Undgå at lægge upassende bille-. der ud til alle på nettet. Tænk på, at både din nuværende og kommende chef, din familie og dine venner kan se dem.

Billedtekst: Nikon har som den første kamerafabrikant taget konsekvensen af, at billeder er blevet her-og-nu oplevelser, der skal optages og vises i et hug for det samme publikum, som der er på billederne. Nikon har simpelthen bygget en lille projektor ind i kameraet, så man ikke støder hovederne sammen for at se på billederne på den sædvanlige lille to-tre tommers skærm bagpå.

Comments are closed.