Håndbog til fjæsbogen

Raymond Chandlers hårdkogte detektiv Philip Marlowe efterlod aldrig noget visitkort eller telefonnummer.

I stedet sagde han lakonisk » I am in the book « , inden han drejede om på hælen og forsvandt i mørket. Den bog, han henviste til, var selvfølgelig telefonbogen ( hvis der stadig er nogen, der overhovedet ved, hvad en telefonbog er for noget i tider som disse, hvor de fleste telefonnumre ligger fast i telefonerne, og ukendte telefonnumre slås op på internettet).

I dag ville de fleste nok i stedet begynde at lede efter oplysninger om Marlowe på det sociale netværk facebook, der med turbo-computerfart ( mindre end to år) er blevet hverdag for mere end to millioner danskere -og mere end 200 millioner mennesker kloden over. Faktisk svarer facebook på engelsk til det, vi kalder Blå Bog, der som bekendt er et katalog over klassekammeraterne fra skolen.

Typisk skrevet i et plat sprog, hvor andre gør sig morsom på ens bekostning.

Udover at være verdensomspændende og dermed brede klasseværelset ud til hele kloden så er facebook til forskel fra den Blå Bog drevet af vores egen lyst til at fortælle om os selv, vores liv og invitere andre til at kigge med. Dermed har alle os på facebook eller et af de andre sociale, digitale netværk fået en ny identitet og et liv parallelt med vores almindelige og fysiske liv ude i den virkelige verden.

Hvis du tilhører den halvdel af danskerne, der endnu ikke har kastet sig over facebook, så skal der herfra kun lyde et råd: Prøv det. Du finder hurtigt ud af, om det er interessant.

Hvis det ikke er sjovt, så er det jo let at gå videre i livet med viden om, at det ikke lige var dig. Eller måske bliver du også overrasket over, hvor stor din egen verden kan blive. Jeg har i hvert fald aldrig nogensinde fået så mange hilsner på min fødselsdag, som efter jeg kom på facebook.

Vel at mærke hilsner fra gamle venner og bekendte -ikke alle mulige ukendte, der bare vil være cybervenner.

Klik ind på www.facebook.com. Her tilmelder du dig med navn, e-mail-adresse, fødselsdato og så vælger du din egen adgangskode. Ganske ligesom andre tjenester, butikker og funktioner på internettet. Når du er inde, er det første, du skal gøre, at udfylde din profil med data og et billede af dig selv. Profilen er ligesom en hjemmeside, der handler om dig med en række faste elementer som for eksempel køn, alder, interesser og så videre, der er fælles for alle på facebook.

Det er vigtigt at gøre lidt ud af profilen -i særdeleshed hvis du har et almindeligt navn, der findes tusinder af -det er nemlig ud fra dine profildata, at gamle venner, kærester og bekendte kan finde og genkende dig.

Omvendt skal du kun give informationer og billeder af dig selv, som du har lyst til at stå ved i alle sammenhænge -og et stykke ude i fremtiden. Så overvej en ekstra gang, inden du lægger det billede fra studenterfesten, hvor du vinder spis-det-mest-ulækre-konkurrencen.

Det gælder ikke bare for Facebook, men for hele internettet, at data aldrig forsvinder, og alle kan tjekke dig. For eksempel slår mange arbejdsgivere systematisk jobansøgere op på nettet og tjekker Facebook-profilen, inden de inviterer kandidater til samtale.

Den kæmpestore verden skrumper

Facebook er baseret på lukkede netværk, hvor det kun er dem, du har godkendt som ven, der kan se din profil.

Men gør dig alligevel den tjeneste at klikke og tage aktivt stilling til indstillingerne for privatliv. Vælg Settings eller Indstillinger øverst i menuen afhængig af, om du har indstillet facebook til engelsk eller dansk. Du kan i øvrigt også ændre sproget i den samme menu.

Klik på Profil, hvor du kan vælge, hvem der må se hvert enkelt element på din profil-hjemmeside på facebook.

Når du først har oprettet din profil, er en af finterne at finde gamle venner fra villavejen, hvor du er født, folkeskolen, efterskolen, gymnasiet, universitetet, kollegiet, glemte spejderkammerater eller nogle helt tredje. Klik på Grupper i menuen til venstre eller det lille gruppe-ikon nederst til venstre og skriv skolen eller stedet i søgefeltet. Det er også her, du finder grupper, der interesserer sig for modeljernbaner, samler på øl-brikker eller noget helt tredje.

På facebook kan du skrive dagbog, blogge, chatte, quizze med vennerne og mange andre ting. Klik eksempelvis på Applikationer nederst i venstre hjørne og kig dig rundt.

Mulighederne skal tælles i tusinder, og der kommer fortsat flere til.

Har du brug for mere hjælp, så har forlaget Libris har udgivet et af de små it-hæfter, der i detaljer demonstrerer, hvordan facebook og andre gratis, sociale netværk fungerer.

Find det på www.libris.dk.

DIGITALE FÆLLESSKABER

Private og personlige netværk: . -www.facebook.com -www.myspace.com ( mest om musik og film) -get. live. com/ da-dk/ wl/ all ( Microsofts Live Netværk) -twitter. com ( deling af korte smsbeskeder -hvad gør du lige nu) -www.tripit.com ( del rejseplaner og rejser) -delicious. com ( del dine favoritter/ bogmærker) -digg. com ( del det bedste fra nettet) -arto. dk ( dansk fællesskab for børn) Arbejdsmæssige og sociale netværk: . -www.linkedin.com -www.plaxo.com Deling af billeder og film: . -www.flickr.com ( billeder) -www.picasaweb.google. dk ( billeder) -www.youtube.com ( video) -www.dailymotion.com ( video) Opret din egen, gratis blog på nettet: . -blogger. com .

Web 2.0

Forholdet mellem mennesker er det centrale i alle de teknologier, man under ét kalder web 2.0. Version to af internettet betyder ikke en teknisk forbedring, som versionsnumre ellers traditionelt referer til. I stedet handler web 2.0 om, at vi er begyndt at bruge internettet på en helt anden måde: Nemlig til at omgås hinanden, lege sammen, møde nye venner, holde kontakten til de eksisterende, arbejde sammen og meget mere, der alt sammen handler om menneskelige relationer.

I overført betydning kan man sige, at vi har pillet en række kendte medier som for eksempel dagbogen, familiealbummet, den blå bog og leksikonet ned fra reolen og lagt det ud på internettet. Det private bliver dynamisk, offentligt og fælles -og meget hurtigere og sjovere.

De nye redskaber til det formål er blogs, der nærmest er en digital dagbog, men med den forskel at andre kan abonnere og kommentere på indholdet. Sociale netværkstjenester, der er en slags dynamisk blå bog.

Wikis, der er fælles, åbne videndatabaser -lidt ligesom et leksikon, hvor alle kan bidrage. Tjenester hvor man kan dele billeder eller videofilm med hinanden -en slags digitalt foto-og videoalbum.

Nogle af tjenesterne er beregnet til private -andre netværk er beregnet til professionelt brug. Men grænserne er mellem det private og det arbejdsmæssige er flydende, det er faktisk også et af elementerne ved web 2.0.

Billedtekst: I skrivende stund har 2.118.220 danske lavet en profil om sig selv på Facebook. I gennemsnit har hver mere end 120 venner, og den størst voksende gruppe på det sociale netværk er dem over 35 år. Foto: Thomas Borberg/ Polfoto