Retten til et digitalt privatliv

Øget overvågning, dårlige sikkerhedssystemer, uigennemtænkt lovgivning og almindelig tankeløshed skaber problemer for den enkelte borger, fordi retten til et privatliv stille og roligt undergraves. Det mener Forbrugerrådet og Dansk Industri i en ny debatbog. Men det er ikke svært både at sikre borgernes privatliv og få nytte af de mange, nye tekniske muligheder, som internettet og computerne giver os.

Prøv at forestille dig, hvis der kom en venlig embedsmand og stak foden i døren, hver gang du ville gå på toilettet for at være alene i nogle minutter med dig selv og din nødtørft. Nixen bixen, samfundet har en gyldig og lovlig ret til at følge med i dine toiletvaner, er beskeden fra den nydelige mand eller kvinde.

Sygt ikke?

Men sådan er vilkårene langt hen ad vejen både i det offentlige rum, på internettet og i moderne it-systemer ifølge forfatterne til debatbogen “De Overvågede”, der er udgivet i et samarbejde mellem Forbrugerrådet og Dansk Industri. Selv om vi lever i et velfungerende, demokratisk samfund, så er overvågningen af borgerne på gader, veje, stationer, butikscentre, planerne om road pricing, logning af e-mail-trafik og telefonsamtaler, som det blandt andet er på vej i Sverige, gået over gevind, mener forfatterne.

Overvågning ensretter og ødelægger

- Målrettet overvågning er nyttig til at bekæmpe kriminalitet, bekæmpe terror og sikre ejendom og værdier. Men vi opfordrer myndighederne og virksomhederne til at sikre en bedre balance mellem hensynet til sikkerheden og retten til privatlivets fred, siger Henning Mortensen, der er it-sikkerhedskonsulent hos DI (tidligere Dansk Industri) og en af bidragyderne til debatbogen.

I bogen slår han på, at det er misforstået, at generel videoovervågning, generel logning af e-mail og telefonsamtaler samt generel overvågning af borgernes færden, som det blandt andet bliver muligt ved nogle typer road pricing, har nogen beviselig effekt i forhold til bekæmpelsen af terror. De negative virkninger ved overvågningen er i givet fald større end gevinsterne.

- Det mistænkeliggør de mange for at ramme de få. Det er endda usikkert, om overvågningen reelt giver den ønskede effekt. Det resulterer i hvert fald i større usikkerhed, fordi vi hele tiden må overveje, om vi nu opfører os på en sådan måde, at vi ikke kommer i systemernes søgelys, siger Henning Mortensen og tilføjer:

- Undersøgelser viser, at overvågning gør noget ved os mennesker. Det ensretter os, så kreativitet og forskellighed ikke får tilstrækkeligt spillerum. Mennesker kommer i stedet til at bruge deres energi på at være ens og ikke skille sig ud fra mængden. Vi har brug for et fysisk og virtuelt frirum både på nettet og i det virkelige liv, hvor vi kan være os selv – og skabe.

Win-win situation

Debatbogen peger på, at det er en menneskeret selv at bestemme over oplysninger om sig selv og have mulighed for at beslutte, hvem der kan se dem, og hvad de bruges til.

- Det er nødvendigt at ændre systemet grundlæggende. Som det er i dag, er det ikke muligt for borgerne at bevare kontrollen med deres egne data og samtidig skabe moderne, digital, offentlig forvaltning. Det væsentlige problem er, at det offentlige ikke stiller systemer til rådighed, der kan beskytte borgerne, siger Henning Mortensen.

Men han skynder sig at tilføje, at der allerede findes gode tekniske muligheder, der både kan garantere borgernes ret til et digitalt privatliv og samtidig sikre effektiv digital forvaltning – og give os alle de fordele ved teknologien, som vi kender i dag.

- Vi har allerede en række teknologier, der kan give os det bedste fra begge verdener. Men desværre er de ikke købt og etableret af de myndigheder, der driver systemerne – og desværre er der ikke meget, vi som borgere selv kan gøre for at sikre vores privatliv, siger Henning Mortensen, der peger på at DI har store interesser i at sikre borgerne retten til privatliv på nettet.

- Vi frygter, at borgerne ellers mister tilliden til it-systemerne og begynder at frygte computere og internet i stedet. Så tør folk for eksempel ikke handle på nettet eller bruge de digitale tjenester, som det offentlige tilbyder, forklarer han.

Bogen skal skabe debat om overvågning og gøre politikerne opmærksom på borgernes ret til at være alene – også på nettet. DI deler sin interesse for at sikre borgernes privatliv med blandt andre Forbrugerrådet, flere fagforeninger og nogle små digitale foreninger med interesse for digital sikkerhed og rettigheder. Til gengæld er det svært at råbe både borgere og politikere op.

- Der er ikke stemmer i det, forklarer Henning Mortensen.

En brandmur mellem individ og stat

Et af de største problemer ifølge forfatterne til “De Overvågede” er at skabe nem og effektiv forvaltning i den offentlige administration og samtidig sikre, at vi borgere selv kan styre, hvem der har adgang til vores private oplysninger. Som det er i dag, er der direkte forbindelse mellem borger og data ved hjælp af cpr-nummeret, men sådan behøver det ikke at være.

Løsningen hedder pseudonymisering, og det betyder, at borgeren opretter en kunstig identitet – et pseudonym, som vi blandt andet kender det fra litteraturen, computerspil og sociale netværk som for eksempel Second Life.

Pseudonymisering betyder, at sagsbehandleren ikke ved, hvem data vedrører, før vedkommende selv giver sagsbehandleren adgang til at skabe forbindelsen mellem den rigtige identitet og data.

Sagsbehandleren kan til gengæld altid finde den rigtige borger med en dommerkendelse i hånden, hvis man mistænker den, som data vedrører, for at have gjort noget galt. I det tilfælde står borgeren ikke over for nogen væsentlige sikkerhedsrisici, fordi mange faktorer skal spille sammen samtidig, før hans eller hendes identitet kan afsløres. Og hvis data slipper ud til uvedkommende, vil de kun i meget sjældne tilfælde kunne identificere ham. Dette skyldes, at det kun er få data, man direkte kan koble til én eneste person – for eksempel en meget sjælden sygdom.

Når borgeren selv har brug for at blive identificeret – for eksempel ved et besøg hos lægen eller på hospitalet – kan han til enhver tid skabe sammenhæng mellem sin identitet og data.

Vi blotlægger frivilligt det private

Et helt andet kapitel er de mange personlige oplysninger, som mange frivilligt lægger ud på nettet på sociale netværk som eksempelvis Facebook. I vilkårene for Facebook står der nemlig, at Facebook har ret til at bruge alt, hvad folk lægger ud på hjemmesiden efter forgodtbefindende – til reklamer, videresalg og så videre. Og en profil på Facebook kan ikke slettes.

- Vi siger ikke, at man ikke skal bruge Facebook. Men man skal nøje overveje, hvad man lægger derud – og hvad det måske vil betyde for ens fremtid, siger Henning Mortensen fra DI.

Bogen “De Overvågede” kan købes på www.bod.dk, hvor den koster 100 kroner og først printes og sendes ved bestilling. Man kan også selv downloade og printe bogen – det er gratis.

Læs mere om digitalt privatliv

Danske links:

www.itst.dk/it-sikkerhed/privatlivets-fred
www.datatilsynet.dk
di.dk/virksomhed/it
www.digitalrights.dk
www.privacyforum.dk
danskprivacynet.wordpress.co

Internationale links:
www.torproject.org
www.eff.org
globalnetworkinitiative.org
www.privacyinternational.org
www.statewatch.org
www.epic.org