Sidder du godt der bag skærmen

Der er ingen grund til at lade de strømslugende, gamle 17 tommers billedrørsskærme stå og fylde op på skrivebordet. Fladskærme til den stationære pc er blevet både gode og billige, men det er faktisk sjældent fabrikanternes specifikationer holder i virkeligheden, oplyser forbrugermagasinet Tænk

Nogle af os stirrer faktisk betydeligt flere timer på computerskærmen, end vi bruger på at kigge på ægtefællen. Derfor skal der være noget godt at kigge på – på skærmen altså. Og store og flotte skærme er blevet både billige og gode, også selv om de kun sjældent overholder de specifikationer, som producenterne skriver. Det konstaterer Forbrugerrådets magasin Tænk i sin nyeste undersøgelse på www.taenk.dk.

Tænk konkluderer, at selv om datablad og virkelighed ikke stemmer overens, så er den faktiske responstid alligevel så kort, at skærmen godt kan klare hurtige bevægelser. Men skal du spille hurtige actionspil, se musikvideoer, redigere video eller lave andre ting, der kræver hurtig opdatering af billedet, så tag først selv et grundigt kig på den skærm, du overvejer at købe.

Hvis du vil have fat i undersøgelsens detaljer, er du nødt til at købe et abonnement på forbrugermagasinet eller internetadgang til undersøgelsen på hjemmesiden. Her kommer nogle gode råd om at vælge skærm.

Da Microsofts Windows-styresystem gik sin sejrsgang verden over for mere end 15-20 år siden, kneb det for mig at se fidusen ved at have flere vinduer i ministørrelse åbne på samme tid. Standarden på den tid var en billedrørsskærm på svimlende 14 tommer, så vinduerne blev bare nogle små, irriterende frimærker, hvis de ikke fyldte hele skærmen. I øvrigt er det ikke Microsoft Windows, men faktisk Apple, der skal have æren for et styresystem med vinduer på en computerskærm. På trods af at den første Apple-computer med vinduer kun var på 12 tommer.

I mange år maksimerede jeg derfor altid vinduerne, så de fyldte hele skærmen for at udnytte de små skærme bedst muligt – og så bladrede jeg rundt i de programmer og vinduer, der lå og skjulte sig bag ved hinanden. Men faktisk har de store og billige fladskærme løst det problem og skabt en langt bedre arbejdsplads på skrivebordet, fordi der er plads til at have flere vinduer åbne på skærmen på samme tid. Hvis man altså har plads til de brede fladskærme og har lyst til at have sådan en stående i stuen eller arbejdsværelset.

Hvad skal skærmen bruges til?

I dag er udvalget af skærme så stort, at den bedste vej til det rigtige valg begynder med at gøre sig sine behov klart. Sådan er det for øvrigt inden for de fleste af de teknik-valg, som vi bliver stillet over for. Udvalget er så stort og mulighederne så mangfoldige, at det ikke nytter bare at kigge på specifikationer og sammenligne dem, ligesom børn sammenligner bilkort i skolen, hvor dem med seks cylindre altid er bedre end dem med fire cylindre.

Hvis skærmen “bare” skal bruges til at surfe rundt på internettet og tjekke e-mails, fungerer alle skærme glimrende. Gå trygt efter det bedste tilbud eller den skærm, du synes tager sig bedst ud på skrivebordet. En 19 tommers skærm dækker fint behovet, medmindre du har brug for at kunne overskue to dokumenter samtidig. En 22 tommers rummer fint to åbne dokumenter.

Tænker du på at bruge skærmen til også at se tv, film eller musikvideoer, så gå efter en widescreen, der passer til de nye, brede tv- og filmformater. Det er også rart med en større skærm på 22 tommer eller mere. Så fungerer skærmen jo ligesom et almindeligt tv, og så er det bedst at rykke lidt længere væk fra skærmen. Hvis du skal redigere billeder eller klippe videofilm, er det også vigtigt, at farver og kontrast er i orden. Brug dine øjne godt i butikken, når du kigger på skærme.

Hvis du skal bruge skærmen til at spille med, er det først og fremmest vigtigt, at skærmen har en hurtig responstid. Responstid er den tid, som skærmen skal bruge for at forny billedet. Og computerspil – i særdeleshed hurtige actionspil – kræver, at skærmen er i stand til at lave et nyt skærmbillede rimeligt hurtigt for at få det fulde udbytte af spillet. Som nævnt har Tænks analytikere opdaget, at det er sjældent, at producenternes opgivelser svarer til de faktiske responstider. Hvis du eller dit computerspil stiller høje krav til skærmen, så prøv derfor skærmen af med dit yndlingsspil, inden du køber.

Fjernsyn eller computermonitor

Enten kan du prøve at overtale butikken til at teste skærmen med dit spil – hvis du kan. Men det er faktisk lettest at teste skærmen ved selvsyn ved at købe den over nettet, fordi alle netbutikker efter købeloven har pligt til at tage varerne retur inden for 14 dage, hvis de ikke lever op til kundens forventninger. Også selv om skærmen har været ude af æsken. Men husk, at den skal pakkes pænt ind i originalemballagen, hvis den skal returneres. Og det er dig, der skal betale portoen for at sende skærmen retur.

Det er fysiske butikker ikke forpligtet til, og det er efterhånden de færreste butikker ude i virkeligheden, der accepterer at tage en vare tilbage, der har været ude af emballagen.

Er du tændt på en af de rigtigt store skærme, så læg mærke til at priserne stiger eksplosivt, når størrelsen begynder at ligne det, der svarer til en tv-skærm. Ved 26-28 tommer ligger prisen i nærheden af 8.000-10.000 kroner, og så kan det faktisk bedre betale sig at købe et billigt fladskærms-tv. Det kan faktisk også lade sig gøre, fordi mange nye computere har den nye HDMI-udgang, der er den digitale afløser for det klassiske scart-stik, og nyere fladskærme har en eller flere HDMI-indgange. Læg i øvrigt mærke til, at flere og flere computerskærme også har HDMI-stik, og det er smart, fordi HDMI foruden den forrygende flotte billedkvalitet også transporterer lydsignalet fra computeren og op i skærmen i modsætning til de gamle VGA- og DVI-kabler, der kun tager billedet med. At højttalerne i skærme så sjældent er noget at råbe hurra for er en anden historie.

To skærme er bedre end en

Hvis du virkelig har brug for albuerum på skærmen, er det en både billig og god løsning at slutte to skærme til computeren. Ok, skrivebordet kommer nemt til at ligne kontroltårnet hos NASA i Houston eller en professionel børsmægler, men hvis du skal redigere video eller lave hjemmesider, er det smart med to skærme. Og skal du løbende arbejde med to dokumenter, er det faktisk hurtigere og mere økonomisk med to skærme i stedet for konstant at printe rapporter, hjemmesider og dokumenter ud, som du skal bruge undervejs.

Det kræver først og fremmest, at computerens grafikkort har to skærm-udgange. For eksempel VGA og DVI eller DVI og HDMI. Udgangene behøver ikke være ens, bare der er to. Mangler der en skærm-udgang, så køb et grafikkort med to udgange. Det er nemmere at få til at fungere frem for at købe et grafikkort med kun en udgang og få det til at fungere sammen med den skærmudgang, der sidder på computerens motherboard.

Når de to skærme er monteret, går du bare ind i skærmopsætningen i Windows og vælger at udvide skrivebordet til den ekstra skærm.

Tænk anbefaler to 19 tommers skærme fra henholdsvis Asus og Samsung til omkring tusind kroner stykket. I 22-tommers størrelsen er det igen en Asus, der tager prisen med en skærm til cirka 1.600 kroner.

Spar på skærm-strømmen

De nye såkaldte TFT-skærme bruger betydeligt mindre strøm end de gamle billedrørsskærme, og leverandørerne er blevet gode til at lave skærme, der trækker minimalt strøm i standby-indstillingen, når computeren er slukket. Alligevel er strømskinner en god ide. De slukker helt for eksterne enheder som skærm, printer, scanner og så videre, når computeren er slukket.

Spar også på strømmen ved at gå ind i kontrolpanelet i Windows og vælg strømindstillinger og få computeren til at sætte skærmen i standby – for eksempel når computeren ikke har været i brug i 10 eller 20 minutter.