Få din egen biograf derhjemme

Posted on december 6, 2008
Filed Under Artikelarkiv, Dagbladenes Bureau, Digitale forbrugerartikler

Drømmen har altid været at få min helt egen biograf hjemme i stuen. I nogle uger har Fruen og jeg set tv og film på væggen i flere meters bredde. En ubetinget succes. Men pas på, ambitionerne og projektet griber hurtigt om sig.

 

Min kone og jeg har nu i flere uger hver tirsdag aften sat os til rette i sofaen og nydt den svenske krimiserie med Wallander på DR 1 i storformat på stuevæggen.

Det er fantastisk, begrebet hjemmebio er rykket ind i det aktive ordforråd – og kommet på ønskelisten.

Vi har lært, at en hjemmebiograf ikke er et tv, og at et fjernsyn ikke er en biograf. En hjemmebiograf er et supplement til fjernsynet – ikke en erstatning. I min optik er en rigtig hjemmebiograf en god videoprojektor, et stort lærred og fed lyd. Skal det give mening, skal det simpelthen være et rigtigt alternativ til to billetter til en rigtig biograf, børnepasning og en aften i byen. Selv om den faldende friværdi har gjort det sværere at finde penge til den slags luksusfornøjelser, så er ordentligt AV-isenkram heldigvis også blevet billigere.

Ifølge reklameaviserne kan man hive en hjemmebiograf ned fra hylderne for 2.000- 3.000 kroner, men så er indholdet også bare en surround soundforstærker med fem eller syv kanaler og et tilsvarende antal småbitte højttalere. Altså billig Bilkalyd til fladskærmen både forfra og bagfra. I den anden ende af skalaen kan en ordentlig hjemmebiograf med en godt kalibreret videoprojektor, sølvlærred, ordentlig surround sound, Blurayspiller og højeste HD-opløsning godt snige sig op i nærheden af små 100.000 kroner. Så skal vinduerne oven i købet blændes af, og væggene males sorte. Det er et prisleje, hvor nogle er tvunget til at gå fra hus og hjem, og så er der jo ligesom ingen fidus i det.

En tur på lommeregneren viste, at det burde være muligt at indrette en fornuftig hjemmebiograf for under halvdelen af de 100.000 kroner, som det var nødvendigt at sætte af, da vi for præcis et år siden lavede det samme regnestykke her i spalterne. Tilbage stod så at overbevise konen om det smarte i at montere elektronik for tusindvis af kroner i stuen.

Her hjalp Sony, Hifi- Klubben og Expert venligt til og demonstrerede videoprojektor, Blurayafspiller og vigtigst af alt: en såkaldt AV-receiver, der har to funktioner. Den ene er at levere god hjemmeteaterlyd i fem kanaler, den anden er at lave en digital opskalering til det store lærred af det forholdsvis ringe tvbillede i standardkvalitet fra dvdspilleren, familiens Playstation 2 eller den digitale settopboks.

SONY VANDT I »BLINDTEST«

Når man ser almindeligt fjernsyn på en projektor, så er det fuldstændig afgørende for fornøjelsen, at billedet bliver digitalt forbedret, så i særdeleshed skarpheden bliver bedre på det store lærred. Billeder i standard definition ( SD) skal opskaleres eller opkonverteres, og det er netop den teknologi, der skjuler sig i ordentlige AV-receivere i prisklassen fra 4.000 kroner og op.

Lad os se på udstyret: Først og fremmest skal man holde sig fra de billige LCD-projektorer. De holder kun til nogle få tusind timers projektion, så bliver billedet markant dårligere, og det kan ikke betale sig at reparere dem. I mellemgruppen ligger projektorer med såkaldt DLP-teknologi, og de giver et meget flot billede. Vi har haft en Infocus X10 til 13.000 kroner fra Hifi- Klubben på prøve, og den lever bestemt op til kravene fra de fleste. Men Sony har netop sendt deres HW10- projektor på gaden til cirka 18.000 kroner. Den er med den noget flottere Lcosteknologi eller SXRD, som Sony kalder det.

Mit ellers billedtrænede øje kunne ikke få øje på forskelle i det billede, som de to projektorer viste. Men min årvågne hustru mente alligevel, at den 5.000 kroner dyrere Sony viste et flottere billede. Hendes dom kom endda i en » blindtest « , hvor hun stirrede ufravendt på lærredet og derfor ikke kunne se, hvilken af de to projektorer, der var sat til. Noget andet er, at Infocusprojektoren larmer en smule mere end Sonyprojektoren. I øvrigt er støjen ikke generende, begge projektorer er mere tyste end familiens spritnye køleskab.

Nu er Fruen helt solgt til hjemmebiotanken – blandt andet fordi hun slipper for alternativet: en kæmpe plasmaskærm på væggen.

Men vi har også erfaret, at projektoren ikke er velegnet til TV- Avisen. Det virker ligesom ikke rigtigt at se Deadline og tvdebatter med Pia Kjærsgaard, Mogens Jensen og Anders Fogh Rasmussen i overstørrelse på stuens endevæg.

Det fungerer slet ikke at se Tour de France en solrig julidag, hvor det både er kættersk og besværligt at tape mørklægningsgardinerne til karmen, eller måske ligefrem dække vinduerne med sort plastik for at få billede på lærredet.

Vi er begyndt at spare sammen

Billedtekst: Priserne på gode videoprojektorer rasler ned, så en rigtig hjemmebiograf med stort lærred og surround sound er et seriøst alternativ til en stor fladskærm. Her er det Sonys VPL- HW10- projektor. Foto: Sony

 

Biografdrømme uden at blive kvalt i kabler og teknik

Der er en del kabler og teknik, der skal spille sammen, hvis der for alvor skal være musik og ordentligt billede i en hjemmebiograf. Her er en guide til nogle af de vigtigste begreber

Et almindeligt såkaldt SD tvsignal ( Standard Definition) ser nemlig ikke specielt godt ud, når det bliver blæst op i en bredde på flere meter. Selv om der kommer flere og flere tvkanaler med et højkvalitets HD ( High Definition) billedsignal, så kommer vi stadig til se SD-billeder på hjemmebiografen og på fladskærmen i mange år fremover. De nye Blurayskiver er også de eneste, der i modsætning til de klassiske dvdskiver leverer det HD-signal, der faktisk passer bedst til det store lærred på hjemmebiografen eller de mange nye HD-fladskærme.

Kodeordet for at få billede i høj kvalitet – Full 1080p HD – er det kabel, der kommer til at erstatte det gammelkendte, stive og skrumlede scartkabel. HDMI hedder den type stik og kabler, der forbinder enhederne, så lyd og billede når frem i HD-format. Vælg gerne HDMI i den nyeste version 1.3.

Her kommer AV-receiveren ind som en vigtig faktor, fordi den rummer trefire HDMI-indgange, så det er muligt at forbinde den digitale settopboks fra kabelantennen, harddiskoptagerenn, blurayafspilleren eller andre signalkilder.

Læg mærke til, at de billige digitale settopbokse til 300- 500 kroner hverken har opskalering eller HDMI-udgang. Næste generation af settopbokse med HDMI og MPEG4, der bliver standard for det luftbårne antennesignal fra 2012, er stadig alt for dyre. Det kan bedre betale sig at købe en harddiskoptager i god kvalitet med indbygget digital dekoder og HDMI-udgang..

Comments

Comments are closed.