Få dig et privatliv på internettet

»Hvordan forestiller du dig, at eleverne skal tage dig alvorligt og lytte efter, når du taler om sikker sex og fornuftige alkoholvaner, samtidig med at de blæser de her billeder op på storskærmen i klassen«, spørger skoleinspektøren og peger på billeder, videofilm og tekst fra din gamle Facebookprofil.

Som 12-, 17- eller 21-årig kan det være svært at sætte sig ind i den svære situation til en samtale om et job eller penge til en iværksætter-idé ti år længere henne i tilværelsen. Men det er faktisk vilkårene for alle børn og unge i dag. Med internettet er det blevet nærmest umuligt at holde sit privatliv for sig selv, og det er ikke bare amerikanske præsidenter, der må finde sig i, at der bliver rodet op i ungdommens dumme snavs.

Det private er blevet offentligt, fordi vi lægger intime betroelser, billeder og videofilm ud på blogs, Facebook, Myspace, Arto eller andre sociale netværk på internettet. Og arbejdsgiverne bruger det. En britisk undersøgelse viser, at hver femte arbejdsgiver tjekker folk på nettet, og ud af dem, der tjekker, ombestemmer hver fjerde sig, når de har læst om en ansøger på nettet. »Internet-bordet” fanger.

- Hvis du i gamle dage havde lavet noget rigtig, rigtig dumt, kunne du flytte til en anden by og begynde forfra uden at slæbe rundt på fortidens synder. Det kan du ikke mere, nu er din forhistorie bare et Google-klik væk, forklarer Sarah Kirkeby, der arbejder i It- og Telestyrelsen, hvor hun har ansvaret for borgernes privatliv på internettet.
Nettet er et permanent udhængsskab

Børn og i særdeleshed unge er i en periode af livet, hvor der eksperimenteres på livet løs med stort set alt for at finde sin identitet.

- De skal prøve grænser og eksperimenterer med sex, alkohol og måske endda stoffer. Men det er vigtigt at undgå at lægge de eksperimenter ud på nettet, der kan være direkte skadelige for ens egen fremtid, siger Sarah Kirkeby og peger på, at der er to ting, man bør overveje, inden man offentliggør private billeder eller historier om sig selv eller andre på internettet:

- Hvis man lægger billeder, film eller historier om andre, skal man overveje om man ville lægge det ud, hvis det var en selv, det handlede om. Og så skal man tænke på, om man har lyst til at det stadig ligger derude om ti år, forklarer hun og understreger, at intet bliver slettet fra internettet.

Nettet er et permanent, offentligt udhængsskab.

- Selv om du kan slette din profil på Facebook, så kan man stadig finde materialet frem igen. Enten fordi det ligger i en backup hos Facebook, i cachen hos Google eller andre søgemaskiner eller i webarkiver, siger Sarah Kirkeby og henviser dermed til blandt andet www.archive.org, der har gemt gamle versioner af hjemmesider siden 1996.

Og det populære Facebook er faktisk et helt kapitel for sig, når det gælder manglende beskyttelse af privatlivet.

Facebook opererer nemlig under californisk lov, der for eksempel giver firmaet lov til at bruge billeder og videoer på Facebook efter forgodtbefindende – for eksempel til reklamer. Det har fået Forbrugerrådet til at udgive en række tips om brug af netop Facebook. Se mere om dette i boksen andetsteds på siden.

- Det er mere trygt med danske hjemmesider som eksempelvis Arto og Club Penguin til de allermindste. De er overvåget, og Arto har for eksempel en anmeldeknap, hvis man oplever pædofili, siger Sarah Kirkeby.
Livet er på nettet

Indrømmet. Det kan være svært at skelne, hvad der er fornuftigt at udstille på internettet. Og den nemmeste løsning er selvfølgelig at prædike afholdenhed for sine børn. Men det er helt misforstået, mener Sarah Kirkeby.

- Det duer slet ikke at holde børn og unge fra internettet. Sociale netværk er en integreret del af tilværelsen for os alle sammen i dag – i særdeleshed børn og unge. Arto.dk opgiver selv, at 80 procent i alderen mellem 12 og 20 år har en profil på Arto, siger hun og peger på, at norske undersøgelser viser, at man kan sætte rammer for børn, indtil de bliver 12 år.

For eksempel ved at forlange, at de bruger computeren i stuen, så man som forældre kan følge med i, hvad de laver på nettet. Og at de kun er på nettet i et bestemt tidsrum.

- Men når de bliver over 12 år, så gør de alligevel, hvad der passer dem, viser undersøgelsen. Så det gælder det i stedet om at lære dem at være fornuftige.

Det er jo ligesom at sende dem ud i trafikken: De skal lære færdselsreglerne, siger Sarah Kirkeby og understreger igen og igen, at det sociale liv på internettet absolut er positivt på trods af fælderne.

- Man kan sige, at det er en forlænget arm til vores sociale liv. Vi kan pleje flere og måske fjerntboende venner, og vi bliver mere socialt forankrede. Sociale netværk er et godt værktøj til at interagere med hinanden, forklarer hun.