Vi satser hele butikken – hvad ellers

Posted on maj 1, 2008
Filed Under Artikelarkiv, KMD-Magasinet

KMD-magasinet, maj 2008 – se bladet i pdf her
KMD SKIFTER ALLE DE GAMLE FAGSYSTEMER UD MED ET SAMLET IT-SYSTEM: OPUS-SUITEN BASERET PÅ STANDARDRAMMESYSTEMET SAP. DET ER FORMENTLIG DEN STØRSTE ENKELTSTÅENDE SATSNING I KMD’S HISTORIE. ALLIGEVEL ER DER INGEN I LEDELSEN, DER RYSTER PÅ HÅNDEN. KMD OPUS ER DEN LIGE KURS MOD FREMTIDEN, OG UNDERVEJS ER KURSEN ENDDA BLEVET ENDNU MERE INDLYSENDE OG LOGISK.

ERP-systemet SAP bliver den nye platform for hovedparten af it-løsningerne fra KMD til de danske kommuner. Et nærmest altomfattende og voldsomt kursskifte, men spørgerman på direktionsgangen hos KMD, er skridtet både logisk og nødvendigt.

‘Der er ingen vej uden om at tage en ny teknologisk platform i brug, og selv om det er et kæmpe spring, så var der ingen tvivl om, at det skulle være et ERP-system, og at det skulle være SAP,’ siger administrerende direktør Lars Monrad-Gylling.

‘For KMD er det en total modernisering af den samlede produktportefølje, som går hånd i hånd med udvikling af det nye Danmark med 98 kommuner. Det er en samlet, langsigtet strategi for KMD for at matche nye markedskrav,’ indskyder direktør for KMD’s produktforretning Ole Jensen med henvisning til KMD’s Opus-suite, der er en samlet it-løsning til de danske kommuner baseret på SAP.

‘Der er nye krav til både kommunerne og os på alle områder. Nye krav til teknologi, til standarder og globale løsninger samt nye krav til kunderne om at være mere effektive og få en strammere styring af økonomien – for bare at nævne nogle,’ supplerer HansHenrik von Platen-Hallermund, som er direktør for salg og marketing.

FØRST EN FLIRT- NU ET FORNUFTSÆGTESKAB

Lars Monrad-Gylling erkender, at første gang KMD valgte SAP, var det ikke som et led i KMD’s nuværende, overordnede og gennemtænkte strategi, hvor de sidste 30 års udvikling af fagsystemer i løbet af de kommende år bliver udfaset til fordel for en samlet løsning baseret på SAP.

‘Vi skulle akut modernisere et gammelt lønsystem og overvejede, om vi ikke kunne købe halvfabrikata frem for at begynde helt forfra. Og så valgte vi SAP til det nye ønsystem, Opus Personale,’ fortæller Lars Monrad-Gylling.

Det kan lyde som lidt af en tilfældighed, at valget faldt på SAP. Men det var det ikke.

‘Vi overvejede selvfølgelig alternativer som for eksempel Oracle og Microsoft, og vi evaluerede dem nøje. Men den økonomiløsning, vi havde i forvejen baseret på Navision (Microsoft Dynamics NAV), har ikke den soliditet, der skal til for at håndtere for eksempel 4.000 samtidige brugere, som er det niveau, vi ligger på,’ siger Lars Monrad-Gylling.

‘Da vi begyndte at undersøge markedet, sprang SAP i øjnene. Vores analyse viste entydigt, at SAP var oplagt. Det er den mest rummelige og solide platform,’ tilføjer han og peger på, at anerkendte analyseinstitutter som Gartner og IDC rater SAP ret højt og fremhæver, at SAP er verdens største ERP-leverandør. 26 ud af de 50 største virksomheder i Danmark baserer deres forretning på SAP.

MEDVIND PÅ CYKELSTIEN

Et standardrammesystem som SAP forærer et udviklingshus som KMD en række fordele: en fælles databasestruktur, åbne standarder og standardiserede snitfl ader og en moderne it-arkitektur bygget efter principperne om Service Orienteret Arkitektur, SOA. Samtidig står en enorm organisation med 130.000 ansatte og 13.000 udviklere bag og sikrer fortsat udvikling og vedligehold.

‘SAP er det første standardrammeprodukt, der har lavet hele sin grundapplikation om til SOA. De er først og længst fremme i skoene, og de var mentalt meget længere fremme med det valg i 2005, end vi var,’ siger Ole Jensen og efterrationaliserer:

‘Selv om vi ikke dengang helt var klar over værdien heraf, så havde vi dog en god mavefornemmelse af, at SAP var åben. I dag kan vi se, at det er en præmis i udvikling

af moderne it-løsninger.’ ‘Om det var held eller forudseenhed, det er ikke til at afgøre. Men siden har vi haft medvind på cykelstien. Standarder og standardrammesystemer som platform har siden vores indledende knæbøjninger fået et gevaldigt skub fremad,’ supplerer Lars Monrad-Gylling.

‘Mange af de standarder, vi skal bruge, har vi fået forærende med SAP,’ siger Hans Henrik von Platen-Hallermund.

BORGEREN ER DET NYE CENTRUM

I de senere år har kravene til den offentlige sektor og i særdeleshed til kommunerne udviklet sig dramatisk. Tidligere var det offentlige – typisk repræsenteret ved rådhuset

- i centrum, og borgerne måtte på egen hånd orientere sig i systemet og i øvrigt afvente myndighedernes afgørelse. I dag er borgeren i stedet blevet den centrale figur i spillet, og det er blevet myndighedernes opgave at levere de tjenester og den service, som borgeren ønsker og har krav på.

‘Det er en trend og en fælles erkendelse, der har været længe undervejs, men som nu er slået tydeligt igennem. Tænk for eksempel på kvalitetsreformen og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi,’ siger Ole Jensen.I det lys bliver KMD’s mange, gamle og solide fagsystemer mere en hindring end en løsning. Selv om de er effektive og godt funderet i lovgivningen, så er de hver for sig udviklet til at løse isolerede opgaver – ikke til at give borgeren sammenhængende og fuldstændig betjening. Men det er til gengæld et ERP-system som SAP, der er udviklet til kravene i det private, hvor integration og sammenhæng siden 80′erne blev en grundlæggende forudsætning for at skabe effektivitet og indtjening.

‘Dengang producerede alle private virksomheder til lager, men så kom kravene om at effektivisere og kun producere det, der skulle bruges. Det fordrede ERP-systemertil at styre processerne rationelt, og det er logisk, at den udfordring nu er nået til den offentlige forvaltning,’ siger Hans Henrik von Platen-Hallermund, der selv var med til at udvikle og implementere ERP-systemer i det private, før han kom til KMD.

‘KMD’s it-systemer og struktur er bygget op i siloer, ligesom kommunerne var med deres opdeling i magistrater og forvaltninger. Men kommunerne står over for krav om strammere styring af økonomien, effektivisering og nye, åbne standarder. Mange af svarene på de udfordringer får vi forærende ved at vælge et standardrammesystem som SAP,’ siger Hans Henrik von Platen-Hallermund og tilføjer:

‘Når hele verden bruger ERP-systemer, hvorfor skulle den offentlige forvaltning og kommunerne så ikke gøre det.’

VERDENS FØRSTE ERP-SYSTEM TIL OFFENTLIG FORVALTNING

I slutningen af 1990′erne havde KMD selv valgt SAP til at styre it-koncernens egen økonomi, og kort efter årtusindskiftet begyndte arbejdet med at udvikle det nye lønsystem, Opus Personale, baseret på SAP.Så administrerende direktør Lars Monrad-Gylling inviterede SAP’s daværende direktør i Norden, Henrik Rasmussen, ind på sit kontor i Ballerup.

‘Måske er det efterrationalisering. Men det var jo en oplagt alliance. Selv om KMD i det store spil er en lille spiller, så er vi internationalt set den aktør, der er tættest på public sector-segmentet,’ fortæller Lars Monrad-Gylling og peger på, at udfordringen var at udvikle et modul til SAP, der kunne håndtere borgere og sager.

De sidste par år har KMD og SAP derfor været i tæt samarbejde om udvikling af SAP-platformen, så den udvides til at kunne håndtere de særlige processer i en kommunal forvaltning.

‘Vi har sammen udviklet et generisk sagsforløb, der fungerer i en offentlig forvaltning uanset fagområde. En borgerkomponent, et såkaldt public sector-modul, der rummer processerne i sagsbehandling,’ siger Hans Henrik von Platen-Hallermund.

Et udviklingsarbejde, hvor KMD har bidraget med sin kernekompetence: kendskabet til lovbaseret it og arbejdsprocesserne i det offentlige.

‘Nu virker logikken i forhold til borger og sagsbegrebet i SAP,’ siger Lars Monrad-Gylling og peger på, at SAP’s platform allerede er ved at vinde indpas hos svenske myndigheder.

‘Vi er nået til proof-of-concept, og det ser meget lovende ud. Vi er faktisk allerede ret langt med at tage SAP’s platform i brug på socialområdet,’ siger Hans Henrik von Platen-Hallermund og peger på, at når platformen og den første implementering i de sociale systemer fungerer tilfredsstillende, så bliver det hurtigt og nemt at fortsætte med andre som for eksempel ejendom, miljø, energi og sundhed.

DYRT SATS – MEN GEVINSTEN ANES ALLEREDE FORUDE

For KMD betyder satsningen på SAP ogOpus-suiten, at konkurrenterne nemmere kan integrere til it-systemerne i fremtidens kommunale sagsbehandling.

‘Åbenhed og Service Orienteret Arkitektur er et enormt skifte for KMD. Det samme er suite-tanken. Men det er ligeværdige mål, og vi ønsker at realisere begge,’ siger Ole Jensen.

‘For nogle år siden tabte vi et udbud, fordi vi ikke havde et velfungerende tilbud på det tidspunkt. Men Opus-suiten er en langsigtet investering, som vi står midt i. Omvendt er visionen letforståelig at sælge, og mange af kommunerne tror på den,’ erkender salgsdirektør Hans Henrik von Platen-Hallermund, der skynder sig at tilføje, at KMD har passeret det kritiske vendepunkt.

‘Lige nu har vi 27, ja, næsten 28 kontrakter på den del af Opus-løsningen, der handler om økonomi og løn. Så vi er faktisk markedsledende med ERP til de danske kommuner,’ siger han.

‘Ser man historisk på det, har KMD tidligere været tvunget til at tage nogle store valg. Bare tænk på indførelsen af IBM’s mainframe i sin tid, hvor der var andre store alternativer som eksempelvis Honeywell, Bull og Unisys. Men der var ingen vej uden om at vælge en ny teknologisk platform. Vi sad med en portefølje af systemer bygget over fl ere årtier. En række små paddehatte, en herlig buket af forskellige teknologier uden sammenhæng. Vi var nødt til at foretage et stort skridt,’ siger administrerende direktør Lars Monrad-Gylling.

‘Vi kunne godt have digitaliseret oven på siloer for at skabe sammenhæng, men det ville aldrig være blevet godt,’ indskyder Ole Jensen.

ET SYSTEM LØSER INDIVIDUELLE BEHOV

De tre KMD-direktører erkender samstemmende, at én ting er at skifte teknologisk platform og udvikle samtlige it-løsninger forfra, men hele forretningskonceptet for KMD står også foran store forandringer.

‘I morgendagens verden sælger man processer og services i stedet for at sælge systemer og snitfl ader. Kernen i SAP og dermed Opus er processer, og den serviceorienterede arkitektur gør det muligt at sælge sammenhængende forretningsprocesser som Duplo-klodser, der kan sættes sammen efter behov,’ forklarer Ole Jensen.

‘Vi kommer fra en one size fi ts all- verden. Men sådan er det ikke med Opus. Motoren fra SAP er fælles, men Opus kan i langt højere grad tilpasses kundernes behov og krav. Det giver os mulighed for at se på kunderne langt mere individuelt, hvor teknikken hidtil har været en barriere. Vi er på vej over i en langt mere åben verden,’ siger Hans Henrik von Platen-Hallermund.

Comments

Leave a Reply