… Det offentlige, åbne virksomhedssystem
Posted on maj 1, 2008
Filed Under Artikelarkiv, KMD-Magasinet
KMD-magasinet, maj 2008 – læs bladet i pdf her
ANALYTIKERE HOS KMD HAR GENNEM FLERE ÅR UDARBEJDET EN OVERORDNET, SAMLET BESKRIVELSE AF DEN KOMMUNALE FORVALTNING FOR AT FINDE UD AF, HVORDAN MAN BEDST SKABER ET IT-SYSTEM TIL AT UNDERSTØTTE SAMTLIGE FUNKTIONER. DE FANDT 102 FORSKELLIGE ARBEJDSOPGAVER I EN KOMMUNE. OPGAVERNE BLEV KOGT NED TIL 31 OPGAVEOMRÅDER OG IGEN DESTILLERET NED TIL 14 FOKUSOMRÅDER. DE 14 FOKUSOMRÅDER ER SAMLET I FIRE GRUPPER – DE GRÅ KASSER, SOM HER ER PILLET UD AF MODELLEN.

ADMINISTRATIV STYRING omfatter de administrative opgaver, som på mange områder er de samme for en kommune og en privat virksomhed. Et ERP-system som SAP er beregnet til at styre den slags arbejdsopgaver, og i det private erhvervsliv er ERP-systemer tidligt slået igennem. Men det offentlige lønsystem med skalaer og løntrin er dog noget anderledes, så KMD har som det allerførste fl yttet sin knowhow om offentlig løn over i SAP’s lønmodul. Med standard-ERP-funktioner, herunder KMD’s Opus, Løn & Personale og Opus Økonomi, er it-systemerne til Administrativ Styring derfor de første moduler, der er klar i Opus-suiten.
MYNDIGHEDS- OG SERVICEPRODUKTION er kommunernes kerneopgaver – den egentlige sagsbehandling. KMD og SAP har i samarbejde helt fra bunden udviklet et nyt SAP-modul, der er specielt beregnet til at varetage sager og personer. Det såkaldte public sector-modul er grundlaget for SAP’s arbejde med at indføre SAP i den offentlige forvaltning over hele kloden. Myndighedsproduktion beskriver alle de opgaver, som en kommune varetager som myndighed; kort sagt dækker området den praktiske udførelse af de love, som Folketinget pålægger kommunerne at administrere. KMD har valgt det sociale område som pilotprojekt for SAP’s nye public sector-modul. Det betyder, at der lægges mange kræfter i at gøre løsningen til det sociale modul klar til brug. Til gengæld er det hurtigere og nemmere at udvikle modulerne til de øvrige fokusområder, når det sociale område er på plads, fordi SAP er baseret på standardmoduler, der kan genbruges overalt. Med andre ord vil afprøvningen af KMD’s og SAP’s public sector på det sociale område bane vej for udviklingen af resten af Opus-suiten. Serviceproduktion dækker sagsbehandlingen af de serviceopgaver, som kommunen varetager for borgerne.
BORGER- OG VIRKSOMHEDSKONTAKT rummer alle de funktioner, der er samlet i borgerservice. Altså den fælles kontaktflade til borgere og virksomheder, som kommunerne siden kommunalreformen har arbejdet på at etablere i form af borgerservicecentre. I dag er en stor del af kontakten til borgere og virksomheder baseret på personlig eller telefonisk betjening. Men i løbet af få år er forventningen, at borgere og virksomheder selv kan finde de informationer og løse opgaverne elektronisk. Kassen omfatter derfor fokusområderne Borger og Virksomhed og kommer til at rumme en lang række værktøjer til at skabe fælles og sammenhængende selvbetjening til borgere og virksomheder – og selvfølgelig redskaber til kommunens medarbejdere i borgerservicecentrene.
Comments
Leave a Reply