Ryd op i de digitale billeder – det er nemt

Posted on marts 15, 2008
Filed Under Artikelarkiv, Dagbladenes Bureau, Digitale forbrugerartikler

Dagbladenes bureau, uge 11 2008
Picasa 2 er et program til organisering af de digitale billeder, og det er genialt til at holde styr på de mange tusinde fotos, der hober sig op på
harddisken. Picasa kan hente billederne ind fra kameraet, vende dem rigtigt, lægge dem ud på nettet, formindske dem så de kan malles,
organisere og søge i billederne, lave backup af samlingen og meget andet trivielt, som man ellers aldrig får gjort. Programmet er gratis, og det er
på dansk, så der er ikke længere nogen undskyldning for ikke at få ryddet op i familiens digitale fotoalbum

Det er pærelet at tage digitale billeder, men en uoverskuelig og kedelig kæmpeopgave at holde styr på de mange fotos der kommer ud af det. Der­for hober de sig bare op på harddisken, og mange sjove bil­leder ender desværre bare i evig glemsel på computeren, så hverken bedsteforældre, venner eller andre får fornøjel­se af dagligdagens mange pletskud.

Godt nok følger der typisk et lille program til at organi­sere og redigere billederne med de fleste digitalkameraer. Men de fleste af disse programmer er besværlige at bruge, og så duer de ikke længere, hvis man skifter kameraet ud med en nyere model af et andet mærke.

Derfor er Picasa 2 et indlysende valg til at få styr på de mange digitale billeder på computeren. Det er søgemaski­nen Google, der har gjort det til sin livsopgave at tilbyde nyttige, gratis tjenester og programmer på internettet, og et af de allerbedste resultater er billedprogrammet Picasa 2. Det er på dansk, det er gratis, og det har automatiseret alle de trælse rutiner som for eksempel at vende billeder, der er taget på højkant.

Du kan hente Picasa på http://picasa.google.com.

Men faktisk er det ikke korrekt at kalde Picasa et bil­ledprogram. Det hedder rettere fotoorganiseringsprogram, for selv om Picasa 2 har de mest simple funktioner til at fjerne røde øjne, beskæring, opretning samt automatisk ju­stering af lys, farve og kontrast, så er Picasas styrke først og fremmest evnen til at organisere og søge i billederne.

Mirakelknappen

Man skal dog ikke forklejne justeringsmulighederne i Pi­casa – de er glimrende. Pointen med at lægge de grundlæg­gende redigeringsfunktoner ind i et album-program som Picasa er, at knapperne er »lige ved hånden«, mens man alligevel bladrer i billederne. Og så får man i de fleste til­fælde lige rettet de fleste justeringer i forbifarten. Alterna­tivet er at åbne billederne i rigtige billedredigeringspro­grammer som Photoshop, Photoshop Elements eller Gimp – og det kan være så uoverskueligt, at de færreste får det gjort.

En af redigeringsmulighederne er mirakelknappen »Jeg føler mig heldig«, som automatisk justerer et billedes lys, kontrast og farve. Og det virker faktisk udmærket og nog­le smarte billedeffekter er der også blevet plads til.

Når Picasa 2 er installeret på computeren, går program­met i gang med at skanne harddisken og finde alle billed­filer – hvorefter programmet danner sin egen database over billederne. Lad bare computeren stå i fred et par ti­mer og overlad til Picasa at få overblik over hele harddi­sken. Programmet styrer selv at sortere oversigten krono­logisk, og det er nemt at bladre ned gennem hele samlin­gen, fordi Picasa danner en overskuelig oversigt med »thumbnails«, som de små billederne hedder.

Efter Picasa er færdig med at danne oversigten, er der ikke ventetid, når man bladrer i de mange thumbnails. Her viser det sig at være en klar fordel, hvis man på for­hånd har givet mapperne med billeder på computeren et sigende navn – eller ligefrem navngivet selv billedfilerne med dækkende navne. Allerede nu kan man nemlig søge i filerne – naturligvis med Picasas egen Google-søgning, der er lynende effektiv.

Næste gang du skal hente billederne fra digitalkamera­et over i computeren, så kan det betale sig at lade Picasas importfunktion gøre arbejdet – i stedet for at bruge Windows-importen eller kameraets egen import-software. Picasas importfunktion virker nemlig med alle kameraer, og den har et klart og overskueligt vindue, hvor du kan væl­ge den rigtige mappe og navngive billederne med det sam­me. Og så er billederne automatisk katalogiseret.

Fotoalbum på nettet

Faktisk er Picasa hele to programmer: Den version, du henter ned på din egen computer, og en webudgave, hvor du kan lægge dine billeder ud, så familie og venner kan kigge med i familiealbummet.

Det er der mange andre tjenester, der tilbyder, men det snedige ved Picasa er, at de to dele hænger sammen – rig­tig smart sammen endda.

Fra Picasa på computeren klikker du bare på »Webal­bum«, når du har et billede, du vil have lagt ud. Vupti, så reducerer Picasa billedet til en passende størrelse og uploader det til din valgfrie mappe på Picasa-serveren. Læg mærke til, at du skal huske at markere mappen som »ikke offentlig«, hvis du kun vil dele det med dem, du selv inviterer. Picasa vælger nemlig som udgangspunkt at of­fentliggøre det hele.

Lige nu er der mere end en gigabyte gratis plads på Pi­casas Webalbum, og ligesom Googles andre onlinetjene­ster bliver den gratis plads jævnligt gjort større. Men en gigabyte rummer plads til 4000 billeder, og skulle det alli­gevel ikke være nok, kan du selv købe mere plads.

Og så en sidste fiks detalje: Backup er inkluderet i Picasa. De digitale billeder er jo unikke og uerstattelige, så det gælder om at sikre sig mod nedbrud. Al teknik svigter som bekendt på et tidspunkt – før eller senere. I Picasa klikker du bare på backup, så samler programmet hele billedsam­lingen på et antal cd’er eller dvd’er klar til brænding.

Nu er der ikke længere nogen undskyldning for at have rod i de digitale billeder.

Programmer til at organisere billeder

Picasa 2: Hent Picasa på http://pica-sa.google.com

XNview: Endnu et gratis program til organisering af fotos. Hent det på www.xnview.com

Gallery: Et open source-alternativ til Picasa.Lidt nørdet: hent det på: http://gallery.menalto.com

Få hjælp til picasa 2 her

På engelsk: http://picasa.google.com/support

Dansk vejledning til web-udgaven: http://kortlink.dk/4wpr

Forlaget Libris udgiver også et lille hæfte om Picasa 2. Det er i øvrigt det mest solgte hæfte fra forlaget for tiden. Læs mere på www.libris.dk

Nemmere bliver det næppe: Picasa skanner selv harddisken og finder alle billedfiler, de er markeret under »mapper« i bjælken til venstre. I Album ovenover kan du selv lave dine egne fotoalbums. Du kan også lave egne diasshow eller brænde en gave-cd. På knapperne i bunden kan du uploade billederne på nettet, maile dem til venner eller sende dem til en fotohandler for at få professionelle print.
 
Picasa har de grundlæggende funktioner til billed­redigering – og lidt til. Så der er ikke længere no­gen undskyldning for at sende et underbelyst bille­de med røde øjne til bedstefar. For eksempel redder ”mirakelknappen” – der på Google-vis hedder ”jeg føler mig heldig” – med et klik de værste fotobøffer.

Comments

Leave a Reply