Den Store Formatkrig

Posted on januar 15, 2008
Filed Under Artikelarkiv, Prosa-Bladet

Prosabladet januar 2008
Analyse: Der er enorme industriinteresser på spil i krigen mellem de to dokumentformater ODF og OOXML. Selv om den indædte kamp forekommer akademisk og ligegyldig for den almindelige borger, er det den digitale fremtid, der er på spil.

Microsoft er under kraftigt pres, fordi de nationale standardorganisationer og den anerkendte internationale ISO-organisation endnu ikke har blåstemplet Microsofts bud på en åben dokumentstandard, Office Open XML, OOXML. Dansk Standard har eksempelvis peget på 167 problematiske forhold – heraf 41 alvorlige – i den 6.000 sider lange Open XML dokumentation. I alt har den internationale standardorganisation, ECMA International-European association for standardizing information and communication systems, modtaget 3.522 kommentarer til Microsofts Open XML fra de nationale standardiseringsorganer.

Selv om mange af bemærkningerne formodentlig ligner hinanden eller ligefrem er identiske gengangere, så er det en næsten uoverskuelig kritik. Og Microsoft forsøger sig nu også med en sidste-øjebliks feberredning for at komme ind i standard-varmen.

Softwaregiganten fra Redmond, USA, har simpelthen valgt at trække de største af de varme kartofl er i standard-beskrivelsen ud af dokumentet og lægge dem i mølpose. Det betyder, at skudårsfejlen, Vector Markup Langauge, VML, og kompabilitets-indstillinger som blandt andet den omdiskuterede AutoSpaceLikeWord95 er pillet ud af den centrale specifi kation og fl yttet over i et uafhængigt tillæg for såkaldt deprecatede funktioner. Deprecation er svært at oversætte til dansk, men dækker over at funktionen stadig er i spil, men nye udgaver understøtter den ikke.

Panik før lukketid

Den panikagtige reaktion tyder på, at Microsoft føler sig trængt op i en krog, efter at myndighederne i en række lande blandt andre Rusland, Malaysia, Japan, Kroatien, Tyskland, Norge, Holland, Frankrig, Belgien, Sydafrika, Korea og staten Massachusetts i USA valgt i større eller mindre grad at favorisere det open source baserede ODF-format. Danmark er en af de ganske få offentlige forvaltninger i verden, der har valgt at satse både på ODF og OOXML. Til gengæld er Danmarks satsning på de åbne standarder væsentligt mere omfattende sammenlignet med de fl este andre lande.

Men selv om det umiddelbart virker som et indlysende valg at vælge en godkendt og dokumenteret standard, der i praksis er uafhængig af særinteresser (ok, jeg ved godt, at Novell, IBM, SUN og andre it-giganter støtter ODF, men de støtter samtidig op om den åbne standardtankegang, der ligger bag), så er verden mere kompliceret skruet sammen.

For eksempel er denne tekst skrevet i det glimrende og gratis tekstbehandlingssystem Open Office, der automatisk lagrer i ODF-formatet (med fi l-endelsen .odt). Men jeg har alligevel sat systemet op til at gemme dokumentet i Microsofts doc-format, fordi det er de facto standard og bliver læst uden problemer hos de mange hundrede vidt forskellige personer, jeg hvert år udveksler dokumenter med. Deriblandt redaktøren på PROSAbladet…

Faktisk vurderer blandt andre analysebureauet IDC, at mere end 90 procent af verdens computere med tekstbehandling er udstyret med en offi cepakke fra Microsoft – det giver total dominans på markedet for kontorpakker. Det store spørgsmål er derfor ikke, om ODF eller OOXML erstatter .doc-formatet. Men om formatkrigen bevarer og bestyrker Microsofts monopol – eller styrter monopolet til fordel for en verden, hvor offentlige institutioner, private virksomheder og vi borgere frit kan vælge kontorpakke og stadig være i stand til at kommunikere med alle andre.

Uden bøvl.

Monopoler skal kende deres tid

Historien viser nemlig, at monopoler et langt stykke af vejen er en fordel for it-udviklingen – men på et tidspunkt bliver monopoler i stedet en hæmsko for fremskridtet. Monopolfesten slutter.

Tænk på, hvordan IBM og andre store it-virksomheder fra midten af det forrige århundrede var toneangivende og pacede udviklingen af både hardware, software og operativsystemer – alle med hver deres proprietære standard. Også den danske pioner Regnecentralen var en central spiller og spillede på samme bane.

Dengang var der grundlæggende sammenhæng mellem alle tre dele. Det var helt naturligt, at maskine, styresystem og applikationer var udviklet af den samme leverandør. Og det var umuligt at bruge maskinerne fra en leverandør uden softwaren fra den samme leverandør. Den sammenhæng sikrede, at alle dele fungerede stabilt, effektivt og sikkert med hinanden – læg mærke til, hvordan den argumentation fuldstændig ligner Microsofts argumenter for deres egen dokumentstandard: Det er ifølge Microsoft den eneste måde, de kan sikre, at deres kontorpakke fungerer sikkert, stabilt og effektivt.

Men da den personlige computer, pc’en, dukkede op i begyndelsen af 80’erne, IBM havde bevidst valgt at udvikle den med åbne grænsefl ader og brug af standardkomponenter, vendte den fuldstændigt op og ned på den sammenhæng. Pludselig kunne alle elektronikproducenterne levere dele eller hele pc-kloner, og softwareudviklerne kunne udvikle egne programmer og sælge dem udenom computerproducenterne. Markedet blev sat frit – og udviklingen eksploderede.

Beat them or join them

I øvrigt var det netop den udvikling, der lagde spiren til Microsoft, og slog danske Regnecentralen ihjel, der havde stor, dansk succes med de små, vellykkede, men proprietære Partner og Piccolinemaskiner. Regnecentralen nåede ikke i tide at slippe ud af monopolverdenen og ind i den åbne konkurrence baseret på pc-standarderne.

Det samme skete, da det fælles, standardiserede netværk baseret på tcp/ip og html-opmærkningssproget slog igennem i 90’erne og blev til internettet. Som Microsoft i øvrigt prøvede at monopolisere med sit eget net. Forgæves, heldigvis.

Selvfølgelig har en global erhvervsvirksomhed som Microsoft hverken hukommelse eller sjæl. De er sat i verden for at tjene penge og vedholdende forfølge deres egen dagsorden, og i den sammenhæng er et dokument-monopol et glimrende redskab. Men på et tidspunkt må også Microsoft stoppe op og overveje, om de skal beat or joine kravet om åbne standarder. IBM satsede rigtigt i sin tid med pc’erne og overlevede, Regnecentralen døde.

BOKS

Dokumentformater skiller vandene

De dokumentformater, som det offentlige nu skal kunne modtage, er offer for en heftig debat blandt it-kyndige.

Debatten udspringer af, at Danmark har valgt to standarder i stedet for en. Det ene format er ODF – Open Document Format, og det andet er OOXML – Offi ce Open XML. Sidstnævnte er Microsofts bud på en åben standard, og en stor del af diskussionen handler om, hvorvidt der er tale om en åben standard eller ej. Ved en afstemning i september sidste år opnåede formatet ikke det fornødne antal stemmer til at blive ISO-certifi ceret som en åben standard, og Dansk Standard var en af de organisationer, der stemte nej.

Dansk Standard valgte at stemme ’nej med kommentarer’, hvor kommentarerne dækker over 167 punkter, der skal forbedres, før formatet kan leve op til kriteriet om at være en åben standard. I alt blev der indgivet godt 3.500 kommentarer. Til februar holder ISO et nyt møde, hvor de kigger på, hvorvidt kommentarerne har medført, at den 6.000 sider lange specifi kation er blevet modifi ceret i en sådan grad, at de nationale indstillingsorganer ønsker at trække deres nej-stemmer tilbage.

OOXML er godkendt som standard af organisationen ECMA International, der har indstillet OOXML til ISO-certificering. ODF er standardiseret gennem OASIS, Organization for the Advancement of Structured Information Standards og blev ISO-certificeret i 2006.

Comments