Hjem til biografen

Posted on november 23, 2007
Filed Under Artikelarkiv, Digitale forbrugerartikler

»Film skal ses i biografen«, sagde Ole Michelsen fra DR”s legendariske filmmagasin Bo-gart. Men ny digital teknik gør det faktisk muligt at indrette sin egen hjemmebiograf i stuen, på loftet eller i kælderen – enten med en stor fladskærm eller en videoprojektor. Vi giver gode råd og vejledning til den billige husmandsløsning, en fornuftig mellemløsning eller den ambitiøse hjemmebiograf.

Kvaliteten af både fladskærme og videoprojektorer er blevet betydeligt bedre de seneste år, og samtidig er priserne raslet ned. Så i dag er det muligt for almindelige dødelige at betale sig fra teknikken, og mange har endda fået friværdi og flere penge mellem hænderne. Så hvorfor ikke få sig noget ordentligt billede og lyd i stuen – eller måske ligefrem bygge en rigtig biograf på loftet eller i kælderen?

Hører du til dem, der først og fremmest bruger fjernsynet til nyheder og tv-programmer og ikke gider lave dine egne popcorn i mikrobølgeovnen, fordi du hellere vil i biografen, når der er film på programmet, så nøjes med at købe en god fladskærm. Og så behøver du ikke læse videre.

Her skal det nemlig handle om at lave en rigtig hjemmebiograf med alt, hvad det indebærer af gode siddepladser, mørkt lokale, flot lærred eller skærm med stort billede, overvældende lyd og akustik – alt sammen hjemme i familiens skød. Faktisk kan det godt lade sig gøre i stuen, hvis bare man mørklægger ordentligt – og sikrer sig en ordentlig akustik. Men begynder ambitionerne at stige undervejs i planlægningen, så skal man måske overveje, om ikke man skulle bygge en decideret hjemmebiograf i et separat lokale.

Stuen er ikke en hjemmebiograf

- Det er der efterhånden mange, der gør. Enten har de et rum i forvejen, og så kan man hurtigt skabe en bif-fornemmelse for små penge, siger Otto Jørgensen, der ynder at kalde sig selv for »installer«, fordi han lægger lige så meget vægt på korrekt installation og kalibrering af udstyret som på at sælge det. Med sit firma AV Precision har han specialiseret sig i at indrette hjemmebiografer rundt om i de danske hjem.

- Der er også nogen, der direkte laver en tilbygning til hjemmebiografen, når de nu alligevel er ved at bygge et ekstra børneværelse eller den slags. Så kommer der lige 25 ekstra kvadratmeter til herreværelse med hjemmebiograf og Playstation, fortæller Otto Jørgensen.

Selv om halvdelen af de løsninger, som AV Precision leverer, bliver installeret i stuen hos kunderne, så tæller det ikke som en hjemmebiograf i Otto Jørgensens optik.

- En biograf derhjemme er en rigtig biograf med sorte vægge, gode biografstole, gardiner for lærredet og det hele. Selv om du investerer 100.000 kroner i teknik til stuen, så vil jeg ikke kalde det en hjemmebiograf, siger Otto Jørgensen.

Flere penge giver bedre bif

Som det måske fremgår, ligger AV Precisions hjemmebiografer i den øvre ende af prisskalaen. Selv om Otto Jørgensen påstår, han kan levere en fornuftig løsning til 50.000 kroner, så endte vores forespørgsel om et tilbud på en hjemmebiograf til cirka 100.000 kroner alligevel med at blive mere end 40.000 kroner dyrere.

- Jeg kan levere det bedste, så kunderne stopper altid, før jeg gør. Hvis kunden vil have noget bedre, end det jeg foreslår, så har jeg fejlet, siger Otto Jørgensen, der mener, at han sagtens kunne stille en hjemmebiograf op til fem millioner kroner i hjemmet, hvis nogen er interesseret og har den slags penge.

Faktisk annoncerer Bilka, Fona og El-giganten også med hjemmebiografer til under tusind kroner, så mulighederne er mange. For den slags penge kan man få et lydanlæg med surround sound og fem små højttalere til sin fladskærm.

Valg af videoprojektor

Men skal vi kalde det en hjemmebiograf, så bør der som minimum være en billedprojektor, der står bagest i lokalet og projicerer billedet op på en skærm. De kan til gengæld også fås i en god kvalitet, med et lavt støjniveau og til rimelige penge – og så giver de et billede på 100 eller måske 200 tommer. Her kan fladskærmene slet, slet ikke være med til prisen. Endnu.

Alligevel bør man holde sig fra de allerbilligste projektorer til 4000-5000 tusinde kroner. De er først og fremmest beregnet til at vise billeder fra en computer – for eksempel på skoler og i mødelokaler. Skal det være alvor, så begynder priserne ved 7000-8000 kroner og opefter. Og det er her, man skal træffe sit første valg:

Skal projektoren vise rigtig high definition, altså HD-kvalitet med 1080 linjers opløsning – også kaldet 1080p? Eller kan du nøjes med mellemkvaliteten på 720 linjer – 720p? Sidstnævnte er stadig langt bedre end standardkvaliteten på tv-skærmen, og for at gøre forvirringen total kaldes den også HD-kvalitet.

- 1080 er godt, hvis man smider et 1080-signal ind. Men der er andre faktorer som for eksempel en god optik, der er vigtigere for billedkvaliteten. Så jeg ville hellere købe en supergod 720p-projektor frem for en halvdårlig med 1080 linjer, siger Martin Skou fra Hi-Fi Klubben.

D-hvad-for-noget

Han peger på, at en hæderlig 720-projektor kan købes for 10.000 kroner, mens man skal af med det dobbelte eller mere for at få en god 1080-projektor. Man får heller ikke det optimale ud af en 1080p-projektor, hvis man ikke har enten en HD-DVD-afspiller eller en Blu-ray-spiller – eller abonnerer på en af de satellitkanaler der er begyndt at sende tv i rigtig HD-opløsning.

Og så er der det med DLP, D-ILA, LCD, LCOS eller SXRD. Det er alle betegnelser for den teknik, der ligger til grund for projektoren. Men begynd nu ikke at fortvivle, her kommer en kort forklaring:

LCD kender vi fra fladskærmene og er klart den billigste og ringeste teknologi. Blandt andet fordi lyset i projektoren »slider« LCD-chippen ned, så billedet efter cirka tusind timer bliver fladt og kontrastløst.

DLP er den mest udbredte teknologi, der de seneste år er blevet kraftigt forbedret.

LCOS, D-ILA og SXRD dækker over den samme teknologi og her er vi oppe i topkvalitet, der begynder med 40.000 kroner.

Men prøv selv at tag et kig rundt i de tre forskellige løsninger, vi her har stillet op. Og god fornøjelse i mørket.

Comments