Danmarks første computer var et hus

Posted on september 26, 2007
Filed Under Artikelarkiv, Dagbladenes Bureau, Dansk it-historie

Dagbladenes Bureau, september 2007
Når vi i dag sætter os til pc’en, tænker de færreste af os over, at sådan et stykke hverdagselektronik fra Bilka til 5.000 kroner er resultatet af en hel hær af teknikere, der gennem de seneste fem årtier har eksperimenteret og forfinet computeren. Da den første danske computer kom til verden i slutningen af 50′erne fyldte den hele spisestuen i en villa i Valby. Og det meste var hjemmelavet – i hånden

Der skete sære ting i villaen på Bjerregaardsvej 5 i Valby i slutningen af 1950′erne. Det ældre ægtepar for enden af vejen turde ikke længere gå forbi huset, for man kunne tydeligt se et blåligt lysskær ude fra vejen, og efter sigende arbejdede man med atomer og elektroner derinde. Den slags var jo ikke til at holde indendøre, og ægteparret kunne tydeligt mærke en voldsom prikken i huden, når de gik forbi.

Set med nutidens øjne var det dog ikke specielt farlige ting, der foregik i nummer 5. I den gamle patriciervilla havde man nemlig installeret den første, danske computer – matematikmaskine eller elektronregnemaskine, som det hed på den tid. Maskinen var udelukkende beregnet til regnestykker. Kun ganske få mennesker på den tid kunne i deres vildeste fantasi forestille sig, at en datamaskine også ville kunne bruges til tekstbehandling, musik, billeder eller video.

Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, DASK, hed maskinen, der var bygget af radiorør. Transistorer eller chips var ikke opfundet endnu. Selv om eftertiden har skabt det rygte, at den fyldte et to-etages hus, så er sandheden at selve maskinen var installeret i det, som teknikerne med respekt for den gamle villa stadig kaldte “spisestuen.” Et herskabeligt rum med stuklofter og egetræsparket.

Brandfarlig monster-maskine

Monsteret vejede tre et halvt ton, og gulvet måtte forstærkes med ekstra stolper i kælderen, der rummede det omfattende kølings- og ventilationsanlæg til maskinen. Den store maskine blev iøvrigt kølet direkte med vand fra vandværket – det var inden, der var noget, der hed vandafledningsafgifter.

Radiorør udvikler meget varme og kan let brænde over, og at starte DASK var noget, der tog adskillige minutter og krævede kyndig betjening. Det skete meget forsigtigt i en række trin, hvor der langsomt blev sat strøm på radiorørene for at varme dem skånsomt op, mens kølingen samtidigt blev sat i gang. Faktisk var den første datamaskine i USA brudt i brand med katastrofale følger – simpelthen fordi den udviklede så meget varme.

DASK kunne lægge to tal sammen på 56 mikrosekunder og havde en hukommelse på fem kilobyte. Det første program, der løb gennem maskinen den 29. september 1957, kørte cirka 200.000 gange langsommere end det, som en almindelig pc i dag kan præstere. Maskinen var bygget for penge fra amerikanernes Marshall-hjælp og kostede det, der i dag ville svare til 11 millioner kroner.

Der var hverken skærm, tastatur eller mus. I stedet blev programmet læst ind i maskinen fra en papirstrimmel, og maskinen blev styret fra en pult med knapper og lamper. Kontrolbordet, som det hed, stod den første tid på et vaskehusbord hentet i kælderen. Resultaterne blev også leveret på en papirstrimmel eller på en almindelig skrivemaskine, der var bygget om.

Kvinderne syede lageret

DASK var nærmest en tro kopi af det svenske forbillede, BESK. Og ikke bare svenskerne men også tyskerne, amerikanerne og briterne havde i de forgangne år bygget flere forsøg på en elektronhjerne, som en computer blev kaldt på den tid. Og selv om danskerne direkte kunne drage nytte af deres erfaringer, og man endda kunne købe flere af de nødvendige enheder, så var det alt for dyrt for det danske computerbudget. DASK-folkene byggede derfor selv det meste af maskinen.

Det var den selvlærte elektronikmekaniker Tage Vejlø, der stod for det meste af konstruktionen. Blandt andet havde han købt cirka 65.000 små jernringe i USA, der skulle syes sammen med kobbertråd i et tredimensionalt netværk og bruges til hukommelse i maskinen.

- Det gjorde min kone, Solveig, min svigerinde Bodil og hendes datter hjemme ved køkkenbordet, fortæller Tage Vejlø.

Tage Vejlø havde også været i Tyskland for at se på de tromlelagre, man kunne købe. Et tromlelager svarer til vor tids harddisk, hvor data er lagret, når maskinen er slukket.

- Men det var fuldstændig åndssvagt at købe det i Tyskland. De var for store og for dyre. Vi havde jo ikke slet ikke den slags penge, så jeg lavede det i stedet fra bunden af, fortæller han.

Sov sig til succes

Tage Vejlø investerede i en Nilfisk-støvsuger og en malersprøjte, som han brugte til at sprøjte magnetstof på tromlen, som han også havde skaffet fra USA.

- Jeg måtte forsøge mig frem mange gange for at få det jævnt. En morgen jeg kom, lå hele belægningen endda på gulvet.

Selve testen af tromlelageret kom han sovende til, fordi DASK havde tilsluttet en højttaler, så man kunne høre, når den regnede.

- Vi trak divanen hen til højttalerne og satte testprogrammet i gang. Det gav en rytmisk og monoton lyd, mens den igen og igen læste og skrev på tromlelageret. Hvis der opstod en fejl, gik maskinen i stå af sig selv, mens den hylede og bippede, og jeg vågnede og justerede hovedet eller skiftede det ud og satte den i gang igen. Klokken syv stod jeg op og satte vand over til kaffe og hentede morgenbrød til de andre medarbejdere, der kom klokken otte. Sådan blev vi ved nat efter nat, fortæller Tage Vejlø.

Klarede folketingsvalg med bravour

Det lyder primitivt, men danskerne var med Regnecentralen og DASK med helt fremme blandt de forreste pionerer i den spirende edb-teknologi. Og DASK gav hurtigt blod på tanden, så meget hurtigt var Regnecentralen i gang med at udvikle næste generation af danske datamaskiner, Gier-computeren, der kom i serieproduktion.

Men DASK nåede dog at medvirke som regnemaskine til Danmarks første folketingsvalg med elektronisk optælling. Kun halvanden måned før valget i november 1960 bad DR Regnecentralen om hjælp, så der blev udviklet valgprogrammer på rekordtid, og DASK klarede opgaven uden problemer. Eller næsten:

Telefonforbindelsen mellem villaen i Valby og Radiohuset på Rosenørns Allé brød ned, så i stedet kørte taxaer i pendulfart med maskinens resultater, der blev hejst op i Radiohuset i kurve. Til gengæld var DASK klar med landsresultatet halvanden time før Indenrigsministeriets hær af medarbejdere, der var ustyret med papir og mekaniske regnemaskiner. Og tallet stemte.

Selv om mange på den tid mente, at én regnemaskine i Danmark måtte være nok til at dække behovet, så viste det sig hurtigt, at sådan en maskine kunne bruges til et utal af mangeartede opgaver, så DASK kørte nærmest i døgndrift de første år, indtil den var håbløst forældet og blev sendt på pension i slutningen af 60′erne.

Siden har tusinder – ja millioner af computere over hele kloden overtaget regnearbejdet og mange trivielle arbejdsopgaver fra os mennesker. Også denne artikel er skrevet på en computer. Hvad ellers?

Tidslinje

1947 – Akademiet for de tekniske Videnskaber nedsætter Regnemaskineudvalget, der skal følge udviklingen af de moderne regnemaskiner.

1955 – Regeringen bevilger 900.000 kroner af Marshallhjælpens såkaldte counterpartmidler til at bygge en elektronregnemaskine. Regnecentralen bliver stiftet og har til formål at anskaffe og drive matematikmaskiner, som det hed på den tid.

29. september 1957 – DASK kører sit første program. Måneder efter demonstreres DASK på en udstilling i Forum – fjernbetjent via telefonnettet.

13. februar 1958 – DASK meldes færdig og overgår til almindelig drift. Datoen regnes som DASK’s officielle fødselsdag og fejres hvert år af Dansk datahistorisk Forening.

15. november 1961. DASK beregner som den første computer nogensinde valgresultatet til folketingsvalget i samarbejde med Danmarks Radio.

1969 – DASK er forældet og sendes på pension. Maskinen køres på Teknisk Museum i Helsingør.

I 70′erne rives huset i Valby ned for at give plads til Carlsbergs nye laboratorium. I dag er der mikrobryggeri og besøgscenter på stedet.

Lav selv et program til Danmarks første computer

På hjemmesiden www.datamuseum.dk kan du downloade et program, der efterligner Danmarks første computer. Lav selv et DASK-program og slut højttaleren til, så du kan høre den regne.

Comments