Nyt datamuseum på vej

Posted on september 15, 2007
Filed Under Artikelarkiv, Prosa-Bladet

Hvis alt klapper som det skal, så får Danmark om nogle år et splinternyt datamuseum. Museet vil vise både dansk og udenlandsk edb-historie, illustrere computerens udvikling og betydning for samfundet og menneskets tilværelse – og vise fremtidens it-muligheder.

Finn Verner Nielsen vandrer hen over en helt bar mark – kun med græs og en smule buske. Han er formand for Dansk Datahistorisk Forening, og foreningens mangeårige drøm om et datamuseum er slet ikke på nær så bar grund som marken ved siden af Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Danmarks Datahistoriske Museum er godt på vej. Det kommende museum har i øvrigt undertitlen The Niels Ivar Bech Computer Museum til minde om den legendariske direktør for Danmarks første it-virksomhed, Regnecentralen.

- Ballerup Kommune har stillet den her grund gratis til rådighed i tre år til at bygge et datamuseum, og det er en fantastisk mulighed, som vi arbejder intensivt på at få til at lykkes, siger Finn Verner Nielsen og understreger, at museet ikke behøver at åbne dørene for publikum indenfor tidsfristen på tre år.

- Det afgørende er, at vi kan bevise, at det er muligt at bygge et datamuseum her, siger han med henvisning til, at nu gælder det om at få etableret en selvejende institution med en professionel bestyrelse, få etableret en god forretningsplan og et fornuftigt driftsbudget – samt naturligvis finansiering til selve byggeriet.

To år til at skaffe pengene

Driftsbudgettet er klart den største udfordring, fordi det er dyrt og svært at drive et moderne og levende museum, som det er foreningens ambition. Publikum i dag er kræsne og kræver oplevelser og underholdning for hele familien, mens de leger sig til ny viden og historiske fakta.

- Selve museet koster et større tocifret millionbeløb, men de store fonde, der normalt donerer penge til den slags, er ikke chokerede over millionbeløb i den størrelsesorden. Driftsbudgettet er det afgørende – og vanskeligste, siger Finn Verner Nielsen og peger på, at han sammen med de andre dataarkæologer, som museumsfolkene kalder sig selv, skal have sandsynliggjort, at de kan rejse pengene inden udgangen af år 2009.

- Det tror jeg helt klart på, at vi kan.

Ambitionen er at bygge et museum på cirka 2.000 kvadratmeter – måske i to etaper. En god tommelfingerregel er, at et moderne museum typisk koster i omegnen af 30.000 kroner pr. kvadratmeter inklusiv indretning.

Stedet, startkapital og samling er på plads

Dansk Datahistorisk Forening fik sidste år en million kroner i såkaldt seed money fra Microsoftmillionæren Charles Simonyis fond. Simonyi begyndte sin it-karrierre hos Regnecentralen i 60′erne, og pengene skal – som navnet antyder – blandt andet bruges til at finansiere planlægningen af museet.
- Så vi har alle de tre s’er, der gør visionen mulig: Samlingen, stedet og startkapitalen, forklarer dataforeningens formand med henvisning til, at foreningen gennem mere end ti år har samlet i hundredevis af datamaskiner, strimmellæsere, båndstationer, printere, skærme og meget andet – foruden dokumentation, software og mange andre edb- og it-relaterede effekter.

Udstyret er først og fremmest fra de store danske it-virksomheder
Regnecentralen A/S, Christian Rovsing A/S og Dansk Data Elektronik A/S, men også fra andre danske og store internationale leverandører, der gennem de sidste 50-60 år har været på det danske marked.

Et samlingspunkt for skoler, studerende og virksomheder

Men man skaber ikke et moderne museum bare ved at samle gamle maskiner og historisk edb-udstyr sammen, pudse dem, måske endda få nogle af dem til at virke, – og vise herlighederne frem for publikum.

- Naturligvis skal vi formidle databehandlingens historie i Danmark, men vi skal også fortælle historien bagved de it-systemer, der ligger til grund for samfundet i dag. Museet skal både være et eksperimentarium, rumme skiftende udstillinger og være et naturligt sted for nogle af de nuværende it-virksomheders aktiviteter. Det må for alt i verden ikke blive et støvet sted. Det skal i stedet stimulere interessen hos store børn og unge mennesker for at forstå, hvordan alle vore it-systemer virker, og hvordan udviklingen er sket, forklarer Finn Verner Nielsen, der forestiller sig, at museet først og fremmest kommer til at tiltrække grupper og virksomheder til møder og konferencer med udenlandske samarbejdspartnere frem for familien Danmark.

- Man kunne forestille sig, at virksomheder kan markedsføre produkter i et showroom efter samme model som i Bella Centret, eller de kan bruge museet til at synliggøre sig i forhold til jobmarkedet, siger Finn Verner Nielsen og nævner det tætte naboskab med Ingeniørhøjskolen som en indlysende platform for et tæt samarbejde med studerende og forskere.

50 år med dansk computerhistorie

- Vi skal skabe et aktivt og dynamisk museum med et levende og engagerende læringsmiljø frem for bare at vise støvede maskiner i en glasmontre, understreger han igen og igen.

- For eksempel er Danmark godt med i spilbranchen, så der er et godt udgangspunkt for at få det oplevelsesorientede med ind i museumsplanerne. Og så skal museet også være med til at vise baggrunden for nye visioner for it i fremtiden, tilføjer Finn Verner Nielsen.

Den 13. februar næste år, 2008, er det præcis 50 år siden, at den første danske datamaskine, DASK, Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, blev officielt indviet på Regnecentralen. Selv om maskinen i praksis havde kørt siden efteråret 1957, regner alle med den 13. februar 1958 som den officielle dåbsdag.

- Der er 50 år med dansk datahistorie. Det er i høj grad et stykke dansk kultur- og erhvervshistorie, der er værd at berette om. Og være stolt af, siger Finn Verner Nielsen.

Comments