Skrot cd’erne og få musik overalt

Posted on september 12, 2007
Filed Under Artikelarkiv, Dagbladenes Bureau, Digitale forbrugerartikler

Pak roligt cd’erne i kasser og sæt dem på loftet sammen med cd-spilleren, lp’erne, grammofonen og de gamle lakplader. Men husk først at kopiere skiverne over på husets centrale musikserver, så musikken kan spilles fra alle hjemmets computere – og selvfølgelig fra stereoanlægget

For nogle uger siden blev jeg spurgt, hvad det næste musikmedie bliver efter cd’en. Jeg svarede, at der ikke kommer flere. I fremtiden bliver musik digitalt på nettet, på mp3-spillere – og fra computerne i de små hjem.

I mellemtiden har jeg fået installeret en fiks lille dims på det gamle stereoanlæg, der spiller musikken fra en computer på husets trådløse computernetværk, ligesom den spiller alverdens radiostationer via internettet – også P1 og P3. Det virker simpelthen fantastisk, så jeg er efterhånden selv begyndt at tro på min hovmodige forudsigelse om cd’ens snarlige død – uden afløser i sigte.

Indrømmet: Det har været en bøvlet og lidt nørdet proces at få installeret systemet, så det bogstaveligt talt spiller, ligesom jeg vil have det. Men det er risikoen, når man bevæger sig ind i grænselandet mellem musikelektronik og computere.

Musiksystemerne ind i HIFI-varmen

Men læg også mærke til, at systemerne nu også findes på hylderne i de særlige radioforretninger for HIFI-entusiaster; Det er et klart signal om, at kvaliteten og i særdeleshed lyden i de små musikcomputere er blevet god nok, når selv fagfolkene tager dem til sig på linje med radiorørsforstærkere og pladespillere.

Den lille boks, Squeezebox, undertegnede har investeret i, rummer efter specifikationerne et HIFI-lydkort, der leverer langt bedre lyd end de fleste af de lydkort, der normalt findes i skrivebordscomputere. Og lyden er faktisk imponerende fra den lille boks, der stort set ikke er andet end et lille display på en fod, der ser ganske klejn ud, som den står der ovenpå forstærkeren. Den er mindre end en clockradio.

Princippet er, at den over det trådløse netværk henter musikken fra den digitale musiksamling på computeren. Jeg har nemlig for mange år siden overført alle cd’erne til computeren og båret både cd’reoler og de mange cd’æsker på loftet. De sidste år har jeg endda kun købt ny musik på internettet og i stedet brændt min egen cd til bilen og sommerhuset. Squeezeboxen giver stereoanlægget adgang til al den musik, som jeg før kun kunne spille på computeren.

Plug and Play eller ej

Men det kræver, at computeren er tændt. Derfor har jeg oveni investeret i en lille server til hjemmebrug. Det er en lille boks med en indbygget computer og harddisk, der bruger langt mindre strøm end en almindelig pc og kommunikerer med computeren og Squeezebox over hjemmets netværk. Det er i virkeligheden en fælles harddisk for hele familien, så alle kan dele dokumenter, billeder og naturligvis også musikfilerne.

Den opstilling, undertegnede har investeret i, var ikke lige til at sætte i stikket. Det som i computersprog hedder Plug and Play. Hvis man i stedet vælger en musikboks som eksempelvis Pinnacle Soundbridge og en hjemmeserver, der understøtter UpnP, Universal Plug and Play, så er det lidt simplere at få det til at fungere sammen uden at nørde alt for meget med det.

Men jeg havde forelsket mig noget i Squeezeboxen fra Slimdevices, der kræver, at et særligt musikprogram, Slimserver, kører på den computer med musiksamlingen. Slimserver er ikke Plug and Play efter UpnP-standarden, og jeg var selv ude om at bøvle med det i nogle sene nætter, før det virkede. Men der er god hjælp at få på nettet, og Squeezeboxen er et dejligt stykke legetøj, der har bragt familiens tudsegamle Rotel-forstærker til ære og værdighed.

En af de features, jeg er blevet særlig glad for, er muligheden for at styre musikken fra enhver computer i hjemmet. Når jeg alligevel sidder ved computeren, kan jeg nemt skifte musik eller skrue ned, når telefonen ringer, uden at rejse mig efter fjernbetjeningen til Squeezeboxen. Og via computeren er der et utal af muligheder for at sætte den lille boks op, så displayet viser lige det, jeg har brug for.

Internetradio ja tak

Men der er også en tredje faktor, der er værd at overveje: Radio over internettet. De mange solgte DAB-radioer har vist, at mange lyttere er begejstrede for at lytte til deres lille favoritkanal, og der er endnu flere af dem ude på nettet – tusindvis faktisk. Om man så er til reggae, indie, wawe eller noget helt fjerde, ingen har hørt om endnu, så er der altid en radiokanal på internettet, der døgnet rundt sender musik og nyheder om lige din lille interesse.

Den lille Squeezebox sættes op på hjemmets computernetværk – enten med netledning eller trådløst – og så spiller den direkte netradio over stereoanlægget. På en hjemmeside på computeren angiver jeg selv en liste over de radiostationer, jeg er interesseret i. Ganske ligesom når man sætter sine favorit hjemmesider op i browseren. Når opsætningen er gjort, kan jeg nemt skifte rundt mellem stationerne med fjernbetjeningen til selve Squeezeboxen.

Fakta

Sonos

Det særlige ved Sonos er fjernbetjeningen – eller controller, som de kalder den. Det er nemlig langt mere end en fjernbetjening. For eksempel virker den ikke bare de få meter hen til boxen, som vi kender det fra fjernsynets infrarøde remote. Controlleren er baseret på trådløst netværk og virker overalt i huset. Der er en hel lille computer i sig selv med en stor skærm til at navigere rundt i musikken.

Til gengæld er der ingen knapper på selve basestationerne, controlleren styrer det hele. Sonos deler hjemmet op i zoner – i praksis hvert rum i huset – og man kan spille hver sin musik i hver sit rum. Men det kræver, at der er en Sonos-basestation i hver zone. Den fås til gengæld i to versioner: En med indbygget forstærker, ZP100, så der bare skal sluttes højttalere til, eller en passiv ZP80, der sluttes til det eksisterende stereoanlæg – eller måske et par højttalere med indbygget forstærker.

Sonos spiller både musik fra pc’en, cd-spilleren eller mp3-spilleren.

Squeezebox

Det lille display kan enten spille internet-radio direkte fra hjemmets internetforbindelse eller hente musikfilerne fra en computer, men sidstnævnte kræver, at computeren er tændt imens. Derfor kommer Squeezeboxen ligesom de fleste andre musikløsninger først rigtig til sin ret, hvis man tilslutter en decideret server på netværket. De små hjemmeservere kaldet NAS, Network Attached Storage, rummer faktisk en lille computer, der formidler musikken over hjemmets almindelige computernetværk. Så den fælles musik spiller ikke bare på Squeezeboxen ved stereoanlægget, men også på alle hjemmets computere.

Til gengæld kræver Squeezebox, at der kører et særligt program, Slimserver, på den centrale musikenhed. Slimserver er let nok at installere på en Windows-pc, men de fleste NAS-harddiske er baseret på Linux, så det kræver lidt nørderi at få det til at spille. Der er masser af hjælp at få på internettet, men sæt nogle aftener eller en weekend af til at få det installeret.

Links

Systemline Modular, www.systemline.co.uk

Jamolink, www.jamo.com

Squeezebox, www.slimdevices.com

Sonos Digital Music System, www.sonos.com

Pinnacle Soundbridge, www.pinnaclesys.co.uk

Beolink, www.bang-olufsen.dk

Philips Wireless Music Station, www.philips.dk

Amitech Homecenter Living, www.amitech.dk

Comments