Fotoprint: Selvgjort er velgjort

Posted on august 15, 2007
Filed Under Artikelarkiv, Dagbladenes Bureau, Digitale forbrugerartikler

Det er hurtigt og sjovt selv at printe sine digitale billeder – til gengæld er det dyrere. Vi har kigget på nye smarte billedprinterne lige til at stikke i lommen, de billige printere fra supermarkederne og de avancerede billedprintere, der kan printe visitkort, julekort-cd’er, plakater og meget mere. Der er mange muligheder – og nogle få faldgruber – i det svære printerkøb

Lad os starte med at slå én ting fast: Det allerbilligste er at lade fotohandleren på hjørnet eller en fremkaldeservice på internettet lave papirkopier af de digitale pletskud fra sommerferien i sydens sol eller fra det regnvåde danske sommerhus. Til gengæld er det sjovere og hurtigere selv at printe billederne på sin egen fotoprinter – blandt andet fordi fotoprinteren hjemme på skrivebordet er et fantastisk stykke legetøj, der ikke bare printer fotos, men også leverer personlige visitkort, postkort, plakater, cd’er med egne billeder og meget mere. En standardkopi hos fotohandleren eller på nettet koster typisk en krones penge, og luksusbilleder kan løbe op omegnen af to kroner. Til sammenligning koster det et sted mellem tre og fire kroner selv at printe et almindeligt papirbillede i postkortstørrelse på 10 x 15 centimeter. Og det kan løbe endnu højere op, hvis man vælge en af de billige blækprintere som bliver solgt for 300-400 kroner i supermarkedet.

Verdens mest værdifulde væske

Slagtilbuddene på de billige blækprintere kan nemlig hurtigt blive en skidt forretning i det daglige forbrug for en almindelig familie. Billedkvaliteten i de små printere er egentlig ok til hverdagsbrug. Men fidusen er, at producenten tjener pengene på blækket i stedet for selve printeren, og printerblæk er verdens dyreste væske – langt dyrere end parfume og årgangs-whisky. De billige blækprintere har typisk kun en eller to printerpatroner, der indeholder et rum til hver af de farver, som printeren bruger. Slipper én af farverne op, er man nødt til at skifte hele patronen, selv om de andre farver kun er halvt brugte. Oveni har nye printere typisk kun halvt fyldte patroner, så inden længe er man tvunget til at gå den tunge tur hen til butikken efter nye blækpatroner.

Skal man printe mere end et par billeder, kan det derfor godt betale sig at investere i en rigtig fotoprinter, der kan have fra seks og helt op til ni separate blækpatroner og derfor er langt mere økonomisk i brug. Og så giver de rigtige fotoprintere også bedre billedkvalitet og langt flere muligheder for at trykke i andre papirstørrelser – og på andre materialer.

Print uden pc

Blækprintere fås også i kombinerede multimaskiner med scanner, fax, fotokopiering. Men kig efter om de er direkte beregnet til fotobrug. Ellers er både scannerens kvalitet og kvaliteten af billederne er ikke nær så god, som hvis man køber en separat scanner og en decideret fotoprinter. Til gengæld har nogle af all-in-one-printerne en smart feature, hvor man putter kameraets hukommelseskort direkte i printeren, der så printer specielle oversigtsark ud, hvor man kan overskue alle billederne. Så krydser man med en kuglepen de billeder af, man vil have printet, hvorefter man scanner billedoversigten. Så spytter maskinen automatisk de valgte billeder ud – vel at mærke uden brug af computer.

I det hele taget er det ligesom ved ethvert andet indkøb en god idé nøje at overveje sine behov. Mange af printerne har smarte funktioner som kortlæser, indbygget skærm og funktioner til billedredigering, direkte overførsel fra kamera til printer kaldet PictBridge. Hvis man alligevel helst vil håndtere og redigere billederne i computeren, så er der ingen grund til at give penge for den slags.

Jo flere patroner jo bedre

Hvis man alligevel klipper A4-arkene op til billeder på 10 gange 15 centimeter, kan man også ligeså godt købe en lille printer, der kun laver billeder i postkortstørrelse – de fås både som blækprintere og de såkaldte sub-dye printere, som vi kommer tilbage til senere. Men husk, at de større printere også kan printe på sjove materialer som eksempelvis cd’er, labels, overførselsark til t-shirts osv. Det kan de små ikke.

Når man køber blækprinter til fotos, er det generelt en god idé at kigge nøje efter antallet af farvepatroner. Hvis printeren har hver sin patron til photo-cyan, photo-magenta og photo-gul, så er den direkte udviklet til at give så naturtro farver som muligt – og de flotteste hudtoner. Det er nemlig ofte gengivelsen af hudfarver, der er det ømme punkt.

Det er derfor også helt bevidst, at vi udelukkende kigger på blækprintere – eller inkjet-printere som de også kaldes – når vi snakker om fotoprintere. Ganske vist kan man også få farvelaserprintere til rimelige penge i dag, og de kan også printe fotografier. Man får dog ikke ligefrem lyst til at klistre farvelaser-billederne ind i fotoalbummet – kvaliteten er simpelthen ikke god nok.

Flot kvalitet lige ned i lommen

Til gengæld er de nyeste sub-dye printere et spændende alternativ til de klassiske blækprintere. I sub-dye printerne er der ingen farvepatroner. I stedet varmes blækket fra en folie ned på papiret. Sub-dye printere kan derfor kun bruge specielle papirpatroner med papir og fire lag folie – en til hver farve. Til gengæld giver den specielle printteknik meget flotte billeder, hvor det nærmest ikke er til at skelne de små punkter fra hinanden. Derfor kan man heller ikke direkte sammenligne opløsning målt i punkter pr. tomme – dpi, dot per inch – som man typisk gør, når man kigger på blækprintere. Sub-dye-teknikken nærmest smelter punkterne sammen, ligesom varme-teknikken gør det muligt at skabe millioner af farvenuancer ud af kun fire grundfarver. Farverne i sub-dye bliver simpelthen blandet for hvert punkt, hvor en almindelig blækprinter er nødt til at tilføje flere farvepunkter meget tæt ved hinanden for at skabe farvenuancer.

Sub-dye printere er direkte beregnet til at printe i postkortstørrelse, nogle kan endda køre på batterier, og de er ikke større end de kan stikkes ned i tasken eller lommen. Prisen begynder ved små tusind kroner, og hvert print koster knap fire kroner – alt inklusive.

Indkøbstips

- Formater og medier: Nogle printere kan printe større end A3, specielle labels eller direkte på cd skiver, mens andre kun printer almindeligt på 10×15 fotopapir.

- Duplex: Printere med duplex kan printe på begge sider af et papirark i samme arbejdsgang.

- LCD-skærm: Viser menuer og billeder før de udskrives. Nogle printere kan også redigere billederne på skærmen – for eksempel fjerne røde øjne.

- Blækpatroner: Grundfarverne er cyan, magenta, gul og sort. Hvis printeren bruger kombinerede patroner, er der ofte én med sort og en med de resterende farver. Stadig flere printere bruger dog separate farvepatroner og ofte mere end fire farver. Separate farvepatroner er billigere i det lange løb.

- PictBridge: En teknologi, der bruges til at slutte kameraet direkte til printeren.

- Kortlæser: Læser kameraets hukommelseskort og så kan man printe uden brug af computeren.

- Tilslutning: USB 1.1 og USB 2.0 er de mest almindelige måder at slutte printeren til computeren på. Men trådløse printere med Wi-Fi eller Bluetooth er på vej.

- Dråbestørrelse: Dråbestørrelsen regnes i picoliter og beskriver billedpunkternes størrelse på papiret. Jo mindre dråbestørrelse, jo bedre.

- Print til kant: Printeren kan fylde papiret helt ud, så der ikke bliver hvide kanter.

- DPI: Er en forkortelse for dots per inch. Måleenheden beskriver hvor mange prikker, der kan afsættes pr. tomme. Har printeren en opløsning på for eksempel 4.800 x 1.200 dpi, kan den placere 5.760.000 prikker inden for et felt på cirka 2,5 x 2,5 cm.

Laser, ink-jet eller sub-dye

Farvelaserprintere er kommet ned i en pris, hvor alle kan være med. Og de printer også brugelige billeder til den billigste stk-pris. Men kvaliteten tåler ikke sammenligning med rigtige fotos fra fotohandleren eller den flotte billedkvalitet fra inkjet- og subdye-printere.

De billige farvelaserprintere koster cirka 1.500 kroner og har fire patroner med hver deres farve. Økonomisk set kan det ofte betale sig at købe en ny printer, hvis alle fire patroner er løbet tør.

Blækprintere, også kaldet inkjet-printere, er den mest udbredte billedprinter, fordi de er billige at producere og giver en god kvalitet for pengene – og de kan printe på stort set alt. De fås i alle varianter lige fra små sort-hvide, transportable modeller til store all-in-one modeller med indbygget scanner, telefax, arkføder, fotokopiering og selvfølgelig print. De billigste blækprintere har en enkelt farvepatron med alle farver i – de allerbedste og mest driftsøkonomiske er direkte beregnet til at printe billeder og har helt op til ni separate farvepatroner med hver deres farve.

Billige blækprintere kan fås for nogle få hundrede kroner, men pas på! Blækudgiften kan hurtigt æde besparelsen. En fornuftig billedprinter koster 1.200 til 1.500 og har typisk en bedre økonomi pr. billede.

Sub-dye-printere er endnu ikke så almindelige, men flere leverandører er klar med små, transportable billedprintere, der endda kører på batterier. Farven til sub-dye-printere ligger i selve papirpatronen – lidt ligesom gamle dages polaroid-kameraer, så de kan ikke printe på andre materialer. Til gengæld er der ingen printehoveder, der tørrer ud, og der er intet blækspild (eller rettere: Folien med blæk kan kun bruges til et billede.) Billedkvaliteten er imponerende. Sub-dye printere til 10 x 15 kan fås for cirka 1.000 kroner, og prisen for et foto i almindelig postkortstørrelse ligger omkring fire kroner.

Comments