Lykkeligt ægteskab med Linux

Posted on november 15, 2006
Filed Under Artikelarkiv, Jyllands-Posten

Et teknisk uheld tvang pladeselskabet Fønix Musik til at prøve afløser for Microsoft.

For fire-fem år siden erstattede Fønix Musik samtlige Windows-computere med det gratis operativsystem Linux, og siden har butikken kørt stort set uden it-bøvl. Men indehaveren musikforretningen, Ole Kjær, indførte ikke Linux for at spare hverken penge, tid eller bøvl.

Han gør ellers en del for at effektivisere forretningen og automatisere de enkelte funktioner, men Linux kom netop ind ved et rent tilfælde, da han var i færd med at flytte lageret af musik-cd’er ud til et lagerhotel, der skulle overtage opgaven med at pakke og sende varerne.

»Det var en uplanlagt krisesituation, nærmest en ulykke. Flyttemændene kom og hentede lageret om torsdagen, og forretningen skulle åbne igen om mandagen. Så viste det sig, at vi ikke kunne printe fakturaerne ude på lagerhotellet, så de kunne pakke og sende varerne for os. Pludselig var hele set-up’et ubrugeligt,« fortæller han.

I de første uger kørte et bud derfor dagligt fakturaerne fra Fønix Musik i det indre Århus ud til lagerhotellet i Århus-forstaden Tilst, mens Ole Kjær ringede desperat rundt til computerfirmaer og it-konsulenter for at finde nogen, der kunne løse problemet. Forgæves.

Et slaraffenland

Men så dukkede der en Linux-konsulent op, der havde en løsning. Og selv om Ole Kjær har en 25 år gammel og ubrugt edb-assistent uddannelse, så var han ikke meget for at kaste sig ud i Linux.

»Jeg var ikke ude efter at skifte mine Windowssystemer ud, og jeg havde opfattelsen af, at Linux var meget kompliceret – noget med gammeldags tekstlinier på en grøn skærm. Men han kom med en testopstilling med grafisk brugergrænseflade og det hele – og det fungerede perfekt. En meget positiv oplevelse,« fortæller Ole Kjær.

Oven i hatten kunne Ole Kjær og hans 14 medarbejdere få nye og gratis kontorprogrammer, hvis de også skiftede til Linuxcomputere på skrivebordene. Mange virksomheder har valgt at bruge det gratis Linux-operativsystem på serverne, men Ole Kjær valgte at tage skridtet fuldt ud og installere Linux på alle medarbejder-pc’er og oveni lægge den gratis kontorpakke, Open Office, med blandt andet tekstbehandling og regneark.

Selv om Ole Kjær faktisk har en gammel edb-uddannelse, betegner han ikke sig selv som nørd. Men han har selv programmeret det økonomisystem, der ligger til grund for driften af hans musikforretning. Og det viste sig, at det med ganske få rettelser kunne overføres til Linux, så i løbet af ganske kort tid flyttede Ole Kjær alle it-funktioner i sin lille virksomhed over på Linux, og her dukker endelig en af ulemperne op i hans hukommelse. Det kan ikke lade sig gøre uden konsulentbistand.

»Selve softwaren er jo gratis, men vi betalte konsulenten til at sætte det hele op for os – en 30-40.000 kr., så vidt jeg husker. Det kan man jo ikke gøre, hvis man er privatperson, der har lyst til at bruge Linux på sin hjemme-pc. Men det er ikke dyrt, fordi vi betalte i forvejen en Windowskonsulent mange penge for at ”slukke ildebrande,” når et eller andet ikke fungerede, og jeg var nervøs, når han havde ferie. I dag har vi i stedet en konsulent, der udvikler nye ting til os,« fortæller Ole Kjær med henvisning til, at computerne og programmerne siden systemskiftet i foråret 2002 har kørt helt uden afbrydelser på grund af softwaren.

»En gang gik noget hardware i stykker, og det kom som en overraskelse for os, at systemet kunne gå ned. Det havde vi ikke oplevet i mange år. Men det skete jo indimellem i de gamle Windows-dage, at vi sad inaktive i både hele og halve dage og ventede på at få teknikken op at køre igen.«

Det specielle ved Linux og Open Office – såkaldte open source prorammer – er, at softwaren er gratis og udviklet af tusinder af entusiaster over hele kloden. Til gengæld står der ikke en stor koncern bagved og tager ansvaret for systemerne. Open source software er en slags allemands-eje.

»Jeg bruger et mailprogram, der hedder Kmail, og jeg tænkte, at det ville være praktisk med en mappe i programmet med de standardsvar, som jeg tit sender til kunderne. Jeg kan selvfølgelig copy-paste fra et dokument, men det er besværligt og uelegant, så jeg mailede den gruppe, der havde udviklet Kmail og spurgte, om de kunne tænke sig at udvikle det. Det gjorde de i løbet af tre måneder. Ganske gratis,« fortæller Ole Kjær, der til gengæld kvitterede ved at sende hundrede Euro, som de kunne gå ud at spise for.

erhverv@jp.dk

Comments