P2P-telefoni: Ingen i midten – det er styrken

Posted on april 15, 2005
Filed Under Artikelarkiv, Digitale forbrugerartikler, Prosa-Bladet

Peer-to-peer – eller P2P – betyder direkte distribution mellem brugere uden en central server. Peer-to-peer blev først og fremmest populær med fi ldelingssystemer som Napster og Kazaa. Her blev teknologien brugt til at dele, finde og downloade filer.

Tanken bag ægte peer-to-peer (P2P) er at få alle deltagende computere på netværket til at bidrage med at styre og organisere den fælles opgave – frem for at overlade styringen til en central server. Det er omtrent den samme tanke, som selve internettet er bygget op over: At alle på nettet bidrager til at formidle trafikken den hurtigste og nemmeste vej til modtageren. En af de mest åbenlyse fordele er, at sådan et system har meget nemmere ved at vokse – i modsætning til den klassiske client-server model, hvor serveren i midten bliver en fl askehals, når tjenesten vokser eksplosivt. Du har selv ansvaret. Men det er blandt andet det totale fravær af en central styrecomputer eller central styringssoftware, der formentlig er årsag til, at det ikke er lykkedes den magtfulde amerikanske musikindustri (RIAA, Recording Industry Association of America) og dens advokater at lukke Kazaa. I modsætning til et andet fildelings-system, Napster, er det heller ikke lykkedes RIAA at tvinge Kazaa til at indbygge et filter i programmet, der sorterer ulovlig musik fra. I firmaet Joltid (www.joltid.com) udnytter de to iværksættere teknologien til en række andre P2P-tjenester som decentral caching for internetudbydere og decentral distribution. Produkter, der ikke er rettet mod private, men udelukkende andre virksomheder og derfor knap så kendte. Med Skype har folkene bag Kazaa taget P2P-teknologien et skridt videre og skabt et decentralt netværk på internettet, der kan bruges til at telefonere med. Prioritering var et problem Internetbaseret telefoni har været på vej i mange år, men er ikke slået rigtigt igennem. Endnu. IP-telefoni kræver rigeligt med bredbånd eller Quality of Service (QoS) i alle knudepunkter (routere) på nettet mellem to parter, der taler i telefon. Telefontrafik kræver i modsætning til e-mail og hjemmesider, at data kommer rettidigt, ellers opleves det som udfald eller knitren. QoS betyder, at routerne kan skelne datapakker, der er en del af en telefonsamtale, fra e-mails, hjemmesider og sende telefonpakkerne først af sted, så der ikke opstår pauser eller knitren i samtalen. Altså prioritere trafikken på internettet. I øvrigt har mange lande ligesom Danmark asymmetriske internetforbindelser (ADSL), hvor den udgående trafik har meget smallere båndbredde end den indgående. Den kan være den første fl askehals. QoS er en dyr facilitet, som i lang tid har forsinket, at telefoni over internettet har fået sit gennembrud i forhold til det klassiske telefonsystem. Prioritering aftelefonien er en hardwareproblematik, som Skype har prøvet at imødegå med en softwareløsning, der selv finder den hurtigste og mest effektive vej på internettet. Det er i øvrigt kendetegnende for Janus Friis og Niklas Zennström, at de først udvikler teknologien og dernæst hen ad vejen finder ud af, hvordan de kan tjene penge på deres opfindelse. I forbindelse med Skype sælger de taletid, når man ringer til det almindelige telefonnet, sælger annoncer og danner partnerskaber med hardwareproducenter som for eksempel Siemens og RTX Telecom, der udvikler telefonapparater, som kan udnytte Skypes netværk. Skype er det eneste selskab, der bruger peer-topeer teknologi til telefoni på internettet. Selv om ikke umiddelbart er nemt at se de store indtjeningsmuligheder, så er det it-boblens netværksøkonomi i sin reneste form: Værdien stiger proportionalt med produktet, men Skypes udgifter er stadig et minimum. Den største it-aktivitet står brugerne – kunderne – selv for.

Comments