Kazaa’s købte hjerner

Posted on april 15, 2005
Filed Under Artikelarkiv, Digitale forbrugerartikler, Prosa-Bladet

Danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström er kendt for at stå bag fildelingstjenesten Kazaa og internettelefonen Skype. It-løsninger der begge har rystet musikindustrien og telebranchen. Men systemerne er i praksis udviklet af unge nørder fra Estland. PROSAbladet har forsøgt at møde en af bagmændene – forgæves.

Det er svært at afgøre, om folkene bag fildelingstjenesten Kazaa og Skypetelefonen er mere end almindeligt bange for at tale med pressen – eller bare ikke har lyst til at tale med journalister. Måske er det nogle sky nørder, eller også har de bange eller paranoide, fordi de har brændt nallerne til langt op ad overarmen på de multinationale pengeinteresser, der føler, at deres forretning er truet af de kreative it-folk. Da PROSAbladet forsøger at få lov til at besøge og interviewe programmørerne i Skypes udviklingsafdeling i hovedstaden Talllinn i den baltiske republik Estland, er afvisningen – pr. mail – blank og total: Det er ingen, der må udtale sig i Estland, og i øvrigt er adressen på kontoret i Tallinn hemmelig. Pressen er henvist til at tale med stifter og direktør Niklas Zennström fra hovedkontoret i England. Det lykkes dog heller ikke efter to ugers udveksling af mails med Skypes presseansvarlige at opnå en aftale om telefoninterview med hverken Niklas Zennström eller Janus Friis. Da undertegnede i anden anledning er på vej til Estland, forsøger jeg i stedet at få en aftale med udviklerne i virksomheden Bluemoon, der har været underleverandør til den grundlæggende peer-to-peer teknologi, der er grundstammen i både Kazaa og Skype.

»Skype rendte os over ende«

Bluemoon var i virkeligheden udvikler af computerspil og begyndte som en af de allerførste selvstændige virksomheder i Estland – faktisk et par år før, det blev lovligt at drive privat virksomhed i den tidligere sovjetrepublik. Men nu spoler vi i historien, fordi det lykkes faktisk heller ikke PROSAbladet at komme til at tale med programmørerne hos Bluemoon under en uges ophold i Estland. Men undervejs lykkes det via en Skype-chat (telefonopkald bliver afvist) at komme i email-kontakt med to af stifterne, Ahti Heinla og Jaan Tallinn. Men ingen af dem har tid til at tale med PROSAbladet. De har for travlt. Det første spørgsmål, der brænder på læben, da PROSAbladet vel hjemme i Danmark endelig får telefonkontakt med Jaan Tallinn – naturligvis via computerens høretelefoner og Skype: Hvorfor er det hele så mystisk? Er I bange eller bare sky?

- Det må du selv afgøre, kommer det afvæbnende svar fra Jaan Tallinn, der ikke virker hverkenskræmt eller reserveret i telefonen. Og han forklarer selv, at det er en måde at “optimere arbejdstiden på,” da de alle sammen føler sig overrendt af pressen, siden Skype blev så populær.

- Vi blev rendt over ende. Reaktionen var ti gange større, end vi overhovedet havde forestillet os. Nu er vi ved at prøve at vænne os til det, fortæller Jaan Tallinn.

Ansat i en ikke-eksisterende virksomhed

I Skype-o-fonen fortæller han tværtimod forekommende om, hvordan han siden 1986 har leget sig til en række computerspil sammen med gode venner.

- Allerede dengang var tingene begyndt vakle i Estland, og vi begyndte i et lille firma, selv om det formelt ikke var tilladt at drive virksomhed. I stedet blev kaldt de kooperativer, fortæller Jaan Tallinn, der kodede de første programmer på en klon af Intels 8 bit processor med styresystemet CPM. Lederen af det formelt ikke-eksisterende computerfirma spurgte hans lærer efter en programmør-kandidat. Jaan Tallinn havde vist sit talent for matematik og fysik ved at score en andenplads i en estisk skolekonkurrence, og det gav altså en adgangsbillet til computere.

- Kort efter fik virksomheden fat på en af de første pc’er i Estland. Den kostede rundt regnet det samme som to huse, griner Jaan Tallinn.
I løbet af det næste årti udvikler Jaan Tallinn og hans kolleger en lang række computerspil, hvor de første er tekstbaserede spil med grafiske symboler på 80 tegns skærm med 24 linjer i lighed med de berømte Tetris og Pacman spil. Nogle år efter Estlands officielle løsrivelse fra Sovjet – i 1993 – bliver hans eget firma, Bluemoon, officielt registreret som virksomhed, og de tre stiftere begynder at studere fysik, mens de stadig udvikler computerspil.

Html-programmør på en weekend

- Det var en dejlig tid at være spiludvikler, fordi spillene var stadig så simple, så vi kunne konkurrere. I dag er det blevet alt, alt for kompliceret og risikabelt at udvikle computerspil. Og vi lavede kun de ting, vi selv synes, var spændende, fortæller Jaan Tallinn.

Men i sommeren 1999 knækker filmen. Den britiske samarbejdspartner undgår med nød og næppe at gå konkurs og bliver i stedet solgt. Pludselig står Jaan Tallinn med seks medarbejdere og ingen opgaver. I stedet reflekterer han på en annonce fra svenske Tele2, der søger estiske udviklere til en ny portal, www.everyday.com.

- Det var under dotcom-boblen, hvor alle skulle have en portal. Vi havde ingen erfaring med at lave hjemmesider, og i annoncen var der en lang liste af krav, som vi ikke kunne leve op til. Så vi brugte en hektisk weekend på at læse op på de ting og udvikle en prototype af en portal, som vi kunne vise dem, griner Jaan Tallinn.

Han peger på, at som spilfirma havde de professionelle grafikere og lydfolk, så de hurtigt kunne udvikle noget, der så både dyrt og imponerende ud.

- Det store dilemma var, om vi skulle fortælle dem, at prototypen var udviklet til lejligheden, siger han.

P2P var ligesom at komme hjem

Det gjorde de ikke, men det var gennem svenske Tele2, at Jaan Tallinn mødte Niklas Zennström, og siden har Niklas Zennström brugt Tallinn og hans medarbejdere til samtlige it-projekter.

- Det er derfor, vores hjemmeside ikke er blevet opdateret siden dengang i år 2000. Vi får ikke kunder på den måde mere, forklarer Jaan Tallinn.
Alligevel går der næsten halvandet år, før Niklas Zennström personligt møder op i Estland og de to samarbejdspartnere ser hinanden. På det tidspunkt er Tele2′s portal færdig. Zennström har forladt virksomheden og sammen med danske Janus Friis har han planer om at udvikle et ægte decentralt system til deling af filer. En teknologi, der er mere avanceret end det allerede kendte Napster. De døber det Kazaa.

- Det var ligesom at komme hjem. Det der med at lave hjemmesider er simpelt og bliver kedeligt i længden. Peer-to-Peer teknologien trak på mange af de erfaringer, vi havde fra udvikling af spil. Begge dele er realtidssystemer, der kræver, at opgaven bliver gjort inden for en bestemt tidsramme på nogle få millisekunder. Det var meget sjovere at udnytte vores evner til noget bedre og mere udfordrende, siger Jaan Tallinn.

Ægte peer-to-peer

Bluemoon udviklede primært Fast Track systemet, der er den teknologi bag Kazaa, som gør, at systemet fungerer som en samlet tjeneste, selv om der i modsætning til Napster ikke findes en fælles server, der styrer systemet. I stedet lader teknologien folk få adgang til hinandens computere og hente noget, en fil, lagerplads eller processorkraft. Styringen af tjenesten er lagt ned i hver enkelt af klienterne og udnytter derfor computerkraft fra alle de deltagende computere. En teknologi, der er i stand til at skalere meget hurtigt og kan blive meget stor, fordi den ikke kræver en central serverpark, der skal følge med – og risikerer at blive en flaskehals. Kazaa bliver meget populær meget hurtigt, fordi surfere over hele verden kaster sig over systemet og bruger det til at udveksle MP3-musikfiler. De fleste af dem er ulovlige. Men den magtfulde musikindustri kan ikke ramme Zennström og Friis og få domstolene til at lukke det ligesom Napster, fordi Kazaa fungerer helt uden om deres styring. Kazaa-folkene bedyrer selv, at Kazaa ikke var beregnet til ulovligheder, og de stifter også et firma, Joltid, der har udviklet Fast Track til brug for andre tjenester. Som for eksempel til internetudbydere, der kan lægge caches ud og få trafikken til at gå hurtigere på nettet med mindre belastning på forbindelserne. Niklas Zennström og Janus Friis sælger i 2002 Kazaa og kaster sig i stedet over at udvikle et system til at tale i telefon over internettet, Skype.

Arbejder bedst i fred – om natten

Comments