En håndfuld der kæmpede for it-Danmark

Posted on september 15, 2004
Filed Under Artikelarkiv, Dansk it-historie, KMD-Magasinet

De sidste ti år har internettet revolutioneret danskernes tilværelse, mens fem it-ministre på skift har kæmpet for at få det offentlige til at høste gevinsten af det teknologiske tigerspring. Et årtis kamp for borgerkort, digital signatur, borgerservice og digital forvaltning.

For mange var det et markant vendepunkt, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i sin nytårstale den første januar 2001 – netop som internetboblen var bristet – sagde: »Jeg vil gerne have et Danmark, der ganske enkelt er verdens bedste itnation.« Det var den selv samme statsminister, der allerede i eftersommeren 1994 bad sin nyudnævnte forskningsminister, Frank Jensen (S), om at arbejde målrettet på at revolutionere den offentlige forvaltning og undersøge, hvad informationsteknologien kunne gøre for samfundet og borgerne. Allerede året før, i 1993, havde it-branchen overhalet både landbruget og fiskeriet i størrelse og betydning med en årlig omsætning på mere end 85 milliarder kroner.

Fremtidens ministerium

I stillingsbeskrivelsen til Frank Jensens forskningsministerium skrev statsminister Poul Nyrup Rasmussen derfor en ny opgave ind: ”Samordning og koordinering af den fremtidige anvendelse af informationsteknologi.” »Fremtidens ministerium,« kaldte Frank Jensen selv sin nye arbejdsplads. Han fik god hjælp til at komme i gang i den netop udkomne visionsrapport, Infosamfundet år 2000, som havde statsministerfrue, ingeniør og det radikale folketingsmedlem, Lone Dybkjær, som medforfatter. En af de centrale ideer var at udstyre danskerne med et borgerkort, der skulle være danskernes ”nøgle” til deres egne data i de offentlige registre. Men tiden var endnu ikke moden, og selv om forskningsminister Frank Jensen kæmpede bravt for sit borgerkort, så var folkestemningen imod. Mange frygtede, at det magtfulde kort ville føre til overvågning og kunne misbruges.

Borgerne fik aldrig deres kort

Med sit lille forskningsministerium havde den kun 33-årige minister ikke magt til at gøre borgerkortet til en kernesag for regeringen og tvinge den indlysende løsning igennem: At gøre sygesikringskortet til borgerkort. Frank Jensen valgte at begrave borgerkortet og i stedet sætte skub i udviklingen af en fælles digital signatur, der havde omtrent den samme funktion. Men det lykkedes for Danmarks første it-minister at oprette et rådgivningsorgan for it-sikkerhed og privatisere statens it-virksomhed, Datacentralen. Han indledte også arbejdet med at privatisere monopolet Tele Danmark.

År 2000 var dyrt – men nyttigt

Frank Jensens efterfølgere, Jytte Hilden (S) og Jan Trøjborg (S), satte sig ikke mange spor på it-himlen. Inspireret af briterne og amerikanerne nedsatte Jytte Hilden et år 2000 forum, der skulle sikre, at de mange og vigtige offentlige it-systemer kunne klare overgangen fra 1999 til år 2000. Mange gamle programmer havde nemlig kun to cifre til årstallet og ville derfor begynde at regne hundrede år galt, når kalenderen gik fra 99 til 00, med risiko for at banker, elværker, trafikselskaber og meget andet ville bryde sammen nytårsnat. Det gik som bekendt ikke så galt, men initiativet fik skiftet en lang række gamle og for længst udtjente itsystemer ud med nyere programmer. Og det var i grunden ikke så galt, fordi nyere systemer er betydeligt nemmere at bygge videre på. For eksempel i forhold til digital forvaltning og web-løsninger.

It-ministeriet mistede magten

Det blev Birte Weiss (S), der i år 2000 endelig skrev ”it” på glasdørene på ministeriet i Bredgade i København, så ministeriet kom til at hedde IT- og Forskningsministeriet. Det var egentlig paradoksalt, at efter seks år med it blandt forskningsministerens opgaver blev hun den første, der ikke bare var it-minister af gavn – men også af navn. Fordi det var netop i hendes ministertid, at it for alvor kom ind i regeringens varme; der blev endelig efter syv års kamp vedtaget en lov om digital signatur, og der kom turbo på digital forvaltning. Alligevel sivede it-opgaverne stille og roligt ud af it-ministeriet. It-ministeriet havde sejret sig ihjel. Undervisningsministeriet overtog ansvaret for Det virtuelle Universitet, Erhvervsministeriet inkluderede en række it-initiativer i erhvervsstrategien DK21, og Finansministeriet tog selv førertrøjen for Den Digitale Taskforce, der skulle indføre digital forvaltning i den offentlige administration. Men ekspertisen sad stadig i IT- og Forskningsministeriet, der fik en slags konsulentrolle for mange af opgaverne.

Danmark blev verdens bedste

»Som it-ministerium har man en frontløberrolle. Det er opgaven at få it til at sive ind i samfundet og ind i andre ministerier og uddannelsesinstitutioner. Og i takt med, at it siver ind i det almindelige liv, er det en succes,« sagde Birte Weiss til Computerworld, da hun i november 2001 måtte overlade taburetten til Helge Sander (V). Den borgerlige regering skabte et nyt ministerium med titlen: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU). Men den nye videnskabsminister havde ligesom sine fire forgængere it som en markant opgave, og kort efter sin tiltræden satte Helge Sander blandt andet gang i den længe ventede digitale signatur ved at vælge en enklere og mere populær løsning uden chipkort – og sætte opgaven med at udstyre danskerne med den elektroniske underskrift i udbud. I april 2004 kårede IBM og det anerkendte tidsskrift The Economist Danmark til verdensmester i e-parathed. Danmark er bedst i verden til at udnytte computere og internet, hvad også en række andre internationale undersøgelser bekræfter. De fem it-ministre var de politiske praktikere, der gennem de sidste ti år har forvaltet det teknologiske tigerspring og realiseret de store visioner. Poul Nyrup Rasmussens drøm blev til virkelighed.

Comments