Danmark er faktisk verdensmester!

Posted on marts 15, 2004
Filed Under Artikelarkiv, KMD-Magasinet

I alverdens undersøgelser ligger Danmark i den absolutte elite, når det gælder digital forvaltning – faktisk er Danmark som oftest nummer et. Tallene viser, at der er grund til optimisme. Alligevel føler de fleste, at det går uendelig langsomt…

Digital forvaltning har det langt bedre end sit rygte. Men de sidste ti års kvaler med genstridig teknik, håbløst bureaukrati, langsomme politikere, stive systemer og uinteresserede borgere har efterladt de fleste af os med en frustrerende fornemmelse i maven: Bliver det ikke snart bedre? Svaret er: Jo, digital forvaltning bliver bedre hver eneste dag. Og faktisk ligger Danmark allerede i den absolutte elite, når det gælder elektronisk borgerservice. Forskellige undersøgelser måler og vejer på forskellige måde, men hver gang ender Danmark blandt de fire-fem bedste. De fleste gange som nummeret. Danmark er simpelthen det land i hele verden, der er bedst til at udvikle og implementere digital forvaltning.

Visionerne er stadig fremtid

Da offentlige it-chefer fra hele Europa sidste år i november mødtes i Aalborg til den såkaldte Eisco-konference for at udveksle erfaringer med digital forvaltning, var der heller ingen tvivl om, hvilken vej erfaringerne gik. De andre kom for at lære af Danmark, og de fleste andre steder bøvler man med opgaver, som Danmark har løst for et eller to år siden. Der er al mulig grund til at række armene i vejret og feste løs. Men det gør vi ikke. »Det er godt at nå mål som mere gennemsigtighed i forvaltningen og hurtigere sagsbehandling, men borgeren oplever, at det går langsomt,« vurderer professor Kim Viborg Andersen fra Handelshøjskolen i København. Hans speciale er it i den offentlige sektor. Hvis man graver Lone Dybkjærs gamle it-rapport, Info-samfundet 2000, fra 1994 frem af de støvede reoler, så er det gået langsomt. Rapportens ti år gamle ideer om borgerkort, digital signatur, elektroniske patientjournaler er stadig – her tre år efter årtusindskiftet – en smuk fremtidsvision. »Jeg tror, de mange store ord i slutningen af 90’erne har givet bagslag,« vurderer journalist og forfatter Ole Grünbaum.

Danmark havde forspring

Mange vurderer, at det offentlige har sine it-succeser bag sig. I halvfjerdserne og firserne bragte kommunesammenlægningen og indførelsen af de store centrale registre over personer og virksomheder myndighederne i front med edb. CPR, CVR, BBR og systematiseringen af geodætiske data kickstartede udviklingen. »De centrale softwareleverandører som Datacentralen (det nuværende CSC, red.) og Kommunedata (KMD) har tidligt skabt en unik dansk udvikling. Den slags offentligt ejede it-virksomheder ser vi ikke i andre lande,« forklarer Jens Hoff fra Statskundskab på Københavns Universitet. Han peger på, at danske kommuner har en forholdsvis ensartet administration og en lang tradition for god systematik i blanketterne. Selv om Viborg Andersen, Grünbaum og Hoff erkender den danske succes, kan ingen af dem lade være med at stikke fingeren i de mange synlige huller i den danske borgerservice. Verdens bedste, javel, men Danmark er også jantelovens hjemland.

Fantasi og nye områder

Hvorfor har myndighederne for eksempel ikke i højere grad kastet sig over simple ting som tilmelding og booking over internet. »Det handler alt for meget om rådhuset. Det interesserer ikke folk. De har kontakt til skolerne, SFO’en, dagplejen, ældrecentret og den slags. Der har det offentlige sin legitimitet i det daglige. Alligevel er det stort set lukket land, når det gælder it,« siger Kim Viborg Andersen. Der skal nye ideer til, understreger de to it-eksperter. Hoff foreslår direkte borgerpaneler, og Viborg Andersen vurderer, at de offentligt ansattes it-uddannelse er for dårlig – og man glemmer at udnytte deres fantasi. »Det står sløjt til med at udforske teknologien. Hvorfor tænker de ikke på nye former for chat, og hvorfor er der ikke sms-tjenester til teenagebrugere?, « spørger Kim Viborg Andersen.

Borgerne vil bare ha’ det

It-professoren undrer sig også over, at det offentlige i modsætning til det private erhvervsliv ikke forsker mere i sine egne data. Datamining bliver stort set ikke brugt til at undersøge borgernes behov. »Vi bruger flittigt den digitale trillebør, men kigger ikke på, hvad der er i den,« siger han. Flere internationale undersøgelser peger på, at lande med større kommuner er længere fremme med borgerservice, så den kommende strukturreform kan hjælpe med til at beholde Danmark på førstepladsen. »År 1 efter strukturreformen vil der være langt flere e-services. Det er helt sikkert,« understreger Kim Viborg Andersen. Han peger i øvrigt på, at det danske folk i sig selv er en væsentlig faktor. »Der er en utrolig stor efterspørgsel efter borgerservice. Borgerne presser på,« vurderer Kim Viborg Andersen.

Comments