Et Sol-evangelium om frit valg

Posted on oktober 15, 2003
Filed Under Artikelarkiv, Prosa-Bladet

Sun Microsystems har deres it-strategi på plads. De har forlovet sig med det åbne udviklermiljø – open source-samfundet. Her forklarer Sun’s chef-evangelist, hvorfor fremtidens it handler om åbne standarder og fælles udvikling via internet – derimod hører strikse og forpligtende licenser fortiden til. Et evangelium om open source brugt med omtanke.

Simon Phipps kan ikke få koblet sin bærbare computer op på det trådløse netværk i forhallen på Falconer Hotel på Frederiksberg. Og den slags irriterer ham.- Det er den værste fremtid, jeg kan forestille mig. At teknologien er åben og sagtens kan koble sig op, men det program, jeg bruger til at udnytte teknologien, sætter begrænsningerne, forklarer han.

Både han og jeg ved godt, at han bare skal gå hen i receptionen og lægge nogle småpenge og få et password, så er han straks flyvende med den bærbare der på cafebordet. Men det er hele princippet i det lukkede system, der generer den amerikanske computergigant Sun Microsystems chefideolog – eller Chief Technology Evangelist, som der står på Simon Phipps’ visitkort.Han er i Danmark for at fortælle om Suns syn på fremtidens software på Dansk IT’s årskonference. Det bliver en prædiken om fremtidens to adskilte it-verdener.

- Det er meget sandsynligt, at licenser og patenter vil dele vores verden i adskilte verdener – det er ikke teknologien, der gør det, vurderer han.

Evangelist i en religionskrig

Mange af de store it-leverandører har fået øjnene op for mulighederne i open source-miljøet med mange engagerede udviklere og ikke mindst kvaliteterne ved open source-produkter som Linux-operativsystemet og Apache-webserveren. Sun, Oracle og IBM, blot for at nævne nogle. Sun Microsystems investerer og satser på open source-software. Der er ingen tvivl om, at Simon Phipps og Sun Microsystems tydeligt har valgt side i det, der i de senere år nærmest er blevet en religionskrig mellem open source-miljøet i alliance med store spillere som IBM, HP/Compaq, Computer Associates og Sun på den ene side og Microsoft på den anden side.

En krig på ideologier, hvor Microsoft fra sit synspunkt insisterer på at bevare alle rettigheder til sin software og sælge licenser til kunderne – og opbygger sit eget univers af systemer for at sikre en høj og homogen kvalitet. På den anden side lægger blandt andre Sun Microsystems vægt på åbne systemer, overholdelse af fælles standarder og i en vis grad også åben og fri kildekode (open source). Og at tjene sine penge på udvikling og support i stedet for licenser.

Frit valg tak

Derfor bliver en samtale med chef-evangelisten også meget en samtale om modsætningen: Lukkede systemer med Microsoft som den ypperste repræsentant.

- Det handler i bund og grund om friheden til at vælge. Når du har valgt Microsofts arkitektur, har du ikke flere valg. Det eneste valg, du har tilbage, er på de områder, hvor Microsoft endnu ikke konkurrerer. Sun og open source-samfundet har den indstilling, at du har et valg. Det eneste, du typisk ikke kan vælge, er Microsoft-vejen. Det er fordi, de har valgt en vej, der udelukker alle andre, forklarer Simon Phipps.Traditionelt er Sun Microsystems også leverandør af proprietære systemer. Det kan næsten ikke være anderledes, når man både producerer sine egne processorer (Sparc), leverer sin egen hardware, sit eget operativsystem (Unix-varianten Solaris) og sin egen server-software. Men de senere år har specielt Linux-operativsystemet sat en anden dagsorden, og det har fået Sun Microsystems til at sadle om. Sun har blandt andet købt rettighederne til kontorprogrammet Star Office, har lagt en gratisversion under navnet Open Office ud på internet og distribuerer Star Office på cd med vejledning for ganske små penge. Samtidig har Sun Microsystems satset stort på at komme ind i varmen hos open source-nørderne på internettet og inddrage deres indsats i udviklingen af ny software.

Selv om det for udenforstående kan forekomme som en kovending, opfatter Simon Phipps det som en naturlig udvikling.

Solaris skal også ud i friheden

- Der er ikke så lang vej til open source for Sun, som der er for de fleste andre virksomheder, fordi vores virksomhed længe har
været baseret på tanken om at udnytte ideer, der er baseret på udvikler- og brugerfællesskaber – og gøre dem til kommercielle produkter, forklarer Sun-evangelisten på sit høflige, meget britiske og overbevisende sprog.

Han understreger, at Suns variant af Unix-operativsystemet, Solaris, er baseret på en af de åbne licenser, der ligger til grund for open source-begrebet. BSD-licensen.- Solaris er en kommerciel distribution baseret på BSD. Solaris udkom jo før, open source-begrebet blev opfundet, og jeg håber, at vi i løbet af kort tid kan gøre Solaris til open source. Men vi har ikke alle rettighederne til en del af koden. Der er forskel på retten til at bruge software i et produkt og retten til at give den fri. I løbet af de næste to-tre år vil vi prøve at skaffe de rettigheder, vi endnu ikke har, fortæller Simon Phipps.

Den politik har indtil videre givet pote for den amerikanske it-gigant.- Open source har allerede tjent sig ind. Det er knap to år siden, vi satte Star Office på gaden og break-even er allerede nået. Det er meget hurtigt, vurderer Simon Phipps.

Open source totalleverandør

På den måde er Sun Microsystems ved at lægge grunden til en forretning, der i bund og grund er baseret på software udviklet efter open source-licenserne. Men Suns kunder skal ikke bare hente deres software gratis på internet, de skal købe en pakke hos Sun. Selvfølgelig har kunderne lov til at hente og installere systemerne selv. Det ligger Simon Phipps og Sun Microsystems fjernt at prøve at kontrollere kunderne – og det ville også være stik imod den åbenhedstankegang, som Simon Phipps og Sun prædiker med sit evangelium.

Suns pointe med open source er at få et stykke kvalitetssoftware uden klausuler, der binder kunden til leverandøren og med en indbygget åbenhed, der gør, at man kan kombinere det med anden software, som man lyster – eller man kan skifte leverandør, uden at miste rettighederne til softwaren.- Man kan sige, at den totale frihed ved open source software ligger hos de mennesker, der behersker teknologien. Men for dem, der bruger softwaren, betyder friheden, at de kan frit vælge. Men typisk vil de nok beslutte at få nogen til at implementere softwaren for dem, forklarer Simon Phipps.

Open source er Extreme Programming på stereoider

For Sun Microsystem er en del af fremtidens indtjening at gå ind og levere og implementere open source. Men det er ikke det centrale: Open source er først og fremmest et fantastisk effektivt udviklings- og testmiljø. Et fælles udviklingsmiljø - ”shared innovation”, som Simon Phipps selv kalder det.

- Man viser åbent sin kode til et udsnit af ekstremt intelligente, uafhængige og kritiske mennesker. Det er jo ikke en hippiekommune. Open source miljøet er meget velstruktureret, og den massive inspektion af udviklere giver fantastisk god kode. Open source er nærmest Extreme Programming på stereoider, forklarer han med henvisning til den særlige, hektiske form for programmering, hvor to eller flere programmører simultant samarbejder om kodningen.Han peger på, at alle virksomheder – selv udviklingsgiganter som Microsoft – må indse, at nogle af de kloge folk arbejder for andre virksomheder. Men ved at udnytte open source miljøet kan Sun Microsystems trække på alle gode kræfter.

- Man må lære at få dem til at arbejde for sig, forklarer Simon Phipps med et skævt smil.

Sun tvunget til ydmyghed

Det ved gruppen af anarkistiske open source-udviklere på internet godt, og selv om det for en ensom, entusiastisk nørd hjemme på arbejdsværelset kan være spændende at arbejde sammen med den store softwaregigant, er det ikke alle de engagerede programmører, der er begejstret for Suns engagement i open source. Alligevel tøver chef-evangelisten ikke med at kalde det en win-win situation.

- Ved at udvikle software ved hjælp af open source-samfundet, kan vi koncentrere os om den del af produktet, der er unik for vores virksomhed. Vi bruger så den generelle kode fra open source-miljøet, og open source-samfundet har så til gengæld fordel ved at vores ingeniører bidrager til open source produktet. Det er open source-udvikling, når det er bedst, fastholder Simon Phipps.Men Sun har også været tvunget til at omstille sig efter sin forlovelse med open source-samfundet.

- De fleste virksomheder er vant til kontrol, men når man baserer din softwareudvikling på open source, så mister man kontrollen. Det betyder ikke, at man ikke kan have en plan eller en arkitektur, men man kan ikke have en chef, der dikterer disse ting. En af de første ting, man lærer, er ydmyghed, fordi man ikke længere kan sige: “Vi ved bedst,” siger Simon Phipps.

Open source er ikke en religion

Han understreger, at open source ikke er løsningen på alle problemer. Der er nogle opgaver, der er gode til det åbne udviklersamfund på internet – andre dur slet ikke.

- Vi gør ikke noget af religiøse årsager. Spørgsmålet er altid, hvad er bedst for kunden og for markedet. Open source fungerer ikke i alle sammenhænge, siger Simon Phipps.Sun Microsystems har en model med en klar skillelinje inden for softwareudvikling. Opgaver over den linje har typisk brug for et internt udviklingsteam, fordi opgaven i sig selv ikke er interessant nok til, at frivillige har lyst til at kaste tid og kræfter ind i løsningen.

- Kunsten er at balancere på den linje. Hvad kan med fordel løses i et åbent udviklersamfund, og hvad skal klares
internt. Det er en af de færdigheder, som virksomheder må lære i takt med, at open source bliver mere populært, forudsiger Simon Phipps.

Frihed koster

Open source-begrebet er forholdsvis nyt og blev opfundet i slutningen af 90′erne – blandt andet for at gøre op med de misforståelser, som begrebet “free software” medførte. For selv om koden til open source-software ligger frit fremme til gratis brug på internet, så er det friheds- og valgprincippet, der er grundlaget for open source. Ikke gratisprincippet.

- Der er ikke nogen garanti for, at det bliver billigere at bruge open source. Men jeg tør godt garantere, at friheden bliver større. Forstået på den måde, at man har frihed til at vælge, hvem der skal give support på dine produkter. Størstedelen af open source er baseret på standarder, så man bevarer også friheden til at vælge et andet produkt. Det er svært at sætte en pris på den frihed, vurderer Simon Phipps.Derimod kan chef-evangelisten garantere at ved at bruge “lukket software”, er man altid nødt til at vende tilbage til ejeren af licensen for at bede om lov til at ændre eller bruge programmet på en anden måde. Han peger på, at begrebet “royaltyfree” kan være årsag til en del forvirring hos folk.

- De tror, det handler om penge, men det gør det ikke. Det handler om friheden til at bruge software eller et interface uden at komme i kløerne på en eller anden begrænsende licens, forklarer han.

Kvalitet koster – også open source

For Sun Microsystems og Simon Phipps handler open source forståeligt nok ikke om at formidle et discountprodukt til en billig pris. Sun har netop i lighed med de andre store it-giganter som IBM og HP/Compaq valgt at satse stort på open source -  blandt andet på Linux. Og leverandørerne skal selvfølgelig tjene penge på det. For Phipps og Sun handler det i stedet om åbenhed, kvalitet og interoperationalitet. Det har en pris.

Alligevel tror Sun’s softwarechef, at open source er billigst i det lange løb, hvis man kigger på de samlede omkostninger. Den metode, der hedder Total Cost of Ownership, TCO.- Simpelthen fordi du køber dine programmer og tjenester på et mere konkurrencepræget marked, forklarer han.

Open source kan stå uden lovkrykker

Derfor er Simon Phipps også begejstret for, at regeringerne i en del europæiske lande har valgt at fremme brugen af open source i den offentlige administration. Der er store ligheder mellem open source miljøet og den europæiske måde at regere på – nemlig ved at skabe fælles forståelse og konsensus. Men i Simon Phipp’s optik er det en dårlig ide at tvinge offentlige institutioner til at bruge open source, som blandt andet Frankrig er på vej til. Open source behøver ikke regler.

- Open source skal bevise sin styrke i sig selv. Men det er godt, at europæiske regeringer endelig indser, at frihed er friheden til at udvikle sig uden at spørge andre om lov hele tiden. Det er godt set, siger Simon Phipps.Microsoft eller ej, regeringsindgreb eller ej. Kampen om fremtidens software er ikke ovre. Den er først lige begyndt. Den næste store slagmark for lukket kontra åben software er fremtidens netværkstjenester, webservices.

Samtale fremmer forståelsen

Webservices er en struktur, der via XML-skemaer, digitale identiteter og interfaces kæder virksomheder og individers systemer og data sammen på en internetplatform, så de direkte kan udnyttes af andre – for eksempel kunder, underleverandører eller samarbejdspartnere. Sømløs program til program kommunikation over internet. Det er dét, der i Microsofts version hedder dotnet. Det er her, fremtidens slag mellem den “lukkede” og den “åbne” softwarefilosofi skal slås, og der bliver kamp til stregen – måske endda lidt over.

- Fordelene ved en XML-baseret verden og web-services er enorme – at alle (systemer, red.) i teorien kan forbindes med hinanden. Men det er også et spørgsmål om frihed. Hvad tvinger forskellige verdener til at være løsrevet fra hinanden. Det handler om friheden til at forbinde sig, og basisteknologien alle bruger i dag er i stand til fungere sammen, men spørgsmålet er i virkeligheden, om jeg ved at bruge det ene system kan interface til et andet system uden at bryde en licensaftale, forklarer Simon Phipps.

Comments