Danskernes genvej til internet

Posted on april 27, 2003
Filed Under Artikelarkiv, Dansk it-historie, Prosa-Bladet

Prosabladet, april 2003
De færreste ved, at langt det meste trafik over internettet går gennem et lille metalskab i Lyngby. I skabet står et krydsfelt, der er danskernes genvej til den danske del af internet – en genvej, der speeder hastigheden voldsomt. PROSAbladet fik lov til at kigge indenfor i det topsikrede skab – det danske krydsfelt.

Det er forbudt at fotografere, til gengæld holder videokameraer øje med os. Adgang til det store lokale er strengt kontrolleret med godkendelsesprocedurer og adgangskort. Sikkerheden er i top – og svarer kort sagt til ethvert andet datacenter. Men der er ikke noget særligt at se. Der høres en jævn summen fra køleanlægget og fornemmes en kølig træk gennem rummet, der giver en tør luft.

På gulvet er der blå linoleumsfirkanter – et sted er en af gulvpladerne løftet, så vi kan se ned til kablerne nedenunder. Det er også herfra, den kølige luft kommer. Væggene er anonymt hvide, og betonen ses tydeligt på de solide spær i loftet. I rummet står kun et par rækker med kedelige grå og hvide stålskabe. Sådan nogle to meter høje kasser, der kunne skjule et gammeldags oliefyr eller et amerikansk køleskab.

Men datakommunikationschef Ole Kjærgaard skridter målbevidst ned gennem rækkerne – skabene er slet ikke Dix’en, som i virkeligheden er det, vi er kommet for at se. Nej, vi skal ned bagest i lokalet for at finde Dix’en (Danish Internet Exchange Point) – det danske krydsfelt. Det sted, hvor de forskellige danske internernetudbydere samler hver deres netværk, så en forespørgsel fra en kunde i det ene selskab ikke skal til udlandet – og tilbage igen – for at nå frem til en hjemmeside hos et andet dansk selskab.

Ikke større end en opvaskemaskine

Her består selve Dix’en af to rækker med i alt fem af de grå stålskabe med låger, så det grangiveligt ligner almindelige bagagebokse, som de findes på enhver større banegård. På boksene står der kendte internetudbydere som Orange, Cybercity, Tiscali og så videre.

– Nu er antallet af udbydere faldet lidt igen – efter it-boblen bristede – men trafikmængden er den samme. Støt stigende, forklarer datakommunikationschef Ole Kjærgaard fra Uni-C.

Det er nemlig statens officielle netudbyder, Uni-C, der blandt andet drifter folkeskolernes og universiteternes netværk, der lægger lokaler til Dix’en. Alligevel er det ikke en officiel statsopgave.

– Det er bare blevet sådan hen ad vejen, fortæller Ole Kjærgaard.

Han var selv med, da Uni-C, Tele Danmark og folkeskolernes netværk (Sektornet) som de første besluttede at krydse kabler i 1994. I virkeligheden er internet bygget op som et edderkoppenet med masser af krydspunkter, og det smarte ved TCP/IP protokollen er, at datapakkerne selv kan finde vej gennem nettet. Men indtil 1994 skulle trafikken altså en tur omkring udlandet, hvis man for eksempel kommunikerede fra Uni-C’s net over til Tele Danmarks net – eller omvendt. I mellemtiden har Ole Kjærgaard i sit pedelbundt fundet nøglen til selve krydsfeltet og åbner for et skab på størrelse med en opvaskemaskine.

Stigende krav til hastighed

Her mødes hele Danmarks internet. Det må være stort, men det er et skuffende – almindeligt – syn, der møder en. I skabet er der bare et par rackmoduler med nogle rækker almindelige ethernetkabler samt et par rækker med fiberkabler. Det ligner alle andre krydsfelter i enhver anden netværksinstallation i en mellemstor virksomhed. Bag kablerne befinder der sig – for tiden – en Cisco 6509 Switch, der står for hele arbejdet.

– Den er knap to år gammel, og den kan klare trafikken indtil videre. Men udbyderne er begyndt at spørge til porte med en kapacitet på 10 gigabit pr. sekund, og er der nok, der fremsætter de krav, så må vi til at opgradere, fortæller Ole Kjærgaard.

Den nuværende switch kan klare 10 og 100 mbit/s samt 1 gbit/s. Også her slår Moores lov igennem og giver stadig større, hurtigere og kraftigere it. Det er som bekendt den lov, der siger at computeres regnehastighed fordobles hver attende måned. Det slår naturligvis også igennem på kravene til netværk – og internet.

Krydsfelt på andelsbasis

Selv om Uni-C lægger lokaler og serviceorganisation til Dix’en, så er det ikke en del af kerneforretningen for den statslige netværksleverandør. Dix’en er i stedet en fælles opgave, hvor udbyderne mødes en gang om året til et statusmøde og for at udveksle synspunkter.

– Uni-C betragter det som en public service opgave, hvor staten er drifts-ansvarlig. Andre steder i verden er det kommercielt, men det er det ikke her. Du kan godt kalde det en del af den traditionelle andelstanke, forklarer Ole Kjærgaard, idet han henviser til, at det danske krydsfelt er meget billigere sammenlignet med mange i udlandet, hvor det er en privat virksomhed, der skal tjene på opgaven.

– Der er ikke noget hokus-pokus ved det her. Enhver kan jo i princippet lave
et knudepunkt, og det tror jeg for øvrigt også, at nogle af de store leverandører har fundet ud af at gøre andre steder i Danmark, vurderer Ole Kjærgaard.

I praksis betaler kunderne en fast pris pr. port i switchen, som de gør brug af. De penge dækker så lokale, strøm, køling, nødstrømsanlæg, afskrivning af switchen og så videre. Og det fungerer ganske uformelt. Igen og igen siger Ole Kjærgaard „det finder vi nok ud af”, når talen falder på den løse organisation.

– Det skal ikke være millimeterdemokrati. Det skal være praktisk i hverdagen, forklarer han.

Internet virker også uden Dix’en

Til forskel fra de tilsvarende internetknudepunkter (IX’er) i andre lande, er det danske knudepunkt ikke nogen akilleshæl for den danske del af internet.

Det er fordi, at alle de danske internetudbydernes netværk har deres udlandsforbindelser ad andre kanaler – som regel via internetudbyderens
eget hovedkvarter. Det betyder, at nettet bryder ikke sammen, hvis switchen ude i Lyngby går ned.

– Det, folk vil mærke, er formentlig en pause på ti eller tyve sekunder – måske nogle minutter – afhængig af deres internetudbyders forbindelse og

udstyr. Det er slet ikke så kritisk, som folk går og tror. Trafikken finder automatisk en anden vej, uden at nogen behøver gribe ind, fordi det er en dynamisk protokol, forklarer datakommunikationschef Ole Kjærgaard.

Han peger på, at på det område er Dix’en forskellig fra en del andre knudepunkter – som for eksempel den svenske i Stockholm – hvor udlandsforbindelserne udgår fra det samme punkt. En væsentlig mere sårbar løsning.

Ingen kritiske afbrydelser

Dix’ens otteårige historie har heller ikke været præget af afbrydelser.

– Switchen er i sig selv redundant. Det vil sige dobbeltsikret med to strømkredse og så videre. Den kan tåle en del, før den udånder, siger Ole Kjærgaard.

Faktisk har Dix’en i løbet af de otte år kun været lukket ned et par gange på grund af udskiftning af materiel eller ændringer i el-installationerne, og da det hele for et par år siden flyttede ind i et større lokale hos Uni-C, fordi de gamle lokaler simpelthen var blevet for trange. Men de færreste har oplevet uregelmæssigheder – blandt andet fordi ændringerne naturligvis sker i de tidligste morgentimer, hvor de færreste danskere gør brug af computeren og internet.

– Vi kan jo tydeligt se på vores logfiler, at der er travlhed i dagtimerne, hvor folk bruger det på arbejde og igen om aftenen, når folk er kommet hjem, siger Ole Kjærgaard.

Samtidig understreger han, at hverken Uni-C eller Dix’en registrerer andet end mængden af trafikken. Det er op til de enkelte internetudbydere at overvåge indholdet af trafikken – og det er også de enkelte udbydere, der har pligt til at give oplysninger videre til politiet i tilfælde af ulovligheder – og efter dommerkendelse.

Telekonkurrence kræver plads

På en måde hører de lange rækker med stålskabe, som vi passerede på vej gennem lokalet, faktisk også til DIX’en. De rummer de enkelte teleudbyderes udstyr. Det vil sige, at det er i disse skabe, leverandørerne af de fysiske netværk – fiberkablerne – har deres udstyr. Indtil for få år siden var der jo monopol i Danmark, og det var kun Tele Danmark, der havde lov til at grave net ned. Men i dag er der en lang række udbydere, der har gravet kabler frem til den lille lave gulstensbygning midt på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. Alle udbyderne har uafhængigt af hinanden adgang til DIX’ens maskinstue døgnet rundt. Indtil for præcis to år siden stod selve DIX’en inde i et lokale på størrelse med et mindre kollegieværelse. Inden det store internetboom for alvor satte en række nye netleverandører på det danske landkort.

– I begyndelsen var det jo ikke andet end et kosteskab. I praksis en åben metalreol, og så stod TeleDanmarks skab med netværksforbindelsen inde i vores almindelige maskinstue. Men der ville vi helst ikke have de andre udbydere ind, fordi de kræver adgang døgnet rundt, og der er jo ingen grund til, at teknikerne fra de forskellige selskaber også skal have adgang til Uni-C’s maskiner, forklarer Ole Kjærgaard.

Internet, TCP/IP og Dix’en

TCP/IP protokollen, som internet igennem de sidste 20 år har været baseret på, er baseret på små datapakker. Det snedige ved den teknologi er, at samtlige pakker ved, hvor de skal hen. Ved hjælp af routere og switche i knudepunkterne kan pakken „selv finde den korteste vej.” I praksis er hver datapakke forsynet med modtagerens adresse: Det 12-cifrede IP-nummer, og når pakkerne når frem til modtagerens computer samler browseren eller mailprogrammet data, så de danner den hjemmeside eller den e-mail, der er sendt. Også selv om pakkerne i praksis kan være nået frem ad vidt forskellige ruter.

Teknologien er valgt af det amerikanske forsvar til forløberen for internet: Arpanet. Det er etableret for præcis 20 år siden baseret på TCP/IP teknologi, fordi netværket er meget robust overfor afbrydelser, nedbrud eller lignende. Datapakkerne finder bare en anden – måske længere – vej. Men de når frem. Derfor skaber det hurtigere internet, jo flere knudepunkter som DIX’en – og dermed genveje – der er. Læs hvilke danske netudbydere, der for øjeblikket krydser deres kabler indenfor Danmarks grænser på www.dix.dk.

Comments